mandag den 13. oktober 2008

Så er der snart flyttedag

Siden vi flyttede til Samsø for 1½ år siden har jeg haft min 'butik' i den ene stue inde i selve huset.
Men min søde mand har nu gennem lang tid gået og hamret og banket ude i den ene ende af stalden, hvor det er meningen at butikken skal flytte ud.

Sådan her så der ud da vi flyttede ind - bare murstensvægge, rå betongulve og gennemsigtig plastik under isoleringen i loftet.
Trappen til loftet var sådan en åben hønsestige, der var en pilrådden brædde-dør og en faldefærdig bindingsværksvæg i bagenden (den var dog blevet revet ned før jeg nåede at tage dette billede). Vinduerne var 1-lags bondehusvinduer.

Og sådan ser der ud i dag:
Vinduer og døre er udskiftet med helt nye med termoglas.
Væggene er blevet isolerede, der er tapetseret med glasvæv og malet hvidt, gulvet er malet lysegråt, der er kommet trælofter op og bjælkerne er malet sorte.
Trappen er blevet lukket af, og der er indrettet et pakke- og lagerrum bagved, så jeg ikke behøver at stå og svinge med papkasser og taperuller inde i selve butikken.
I entréen er der lige blevet plads til et par gallerihylder, hvor mine egne billeder skal stilles frem til salg.
Alt i alt ligner det efterhånden en butik, der er klar til indflytning...
...så nu starter det hårde arbejde for MIG med at indrette og flytte tingene over - men iiiiih, hvor jeg dog glæder mig - jeg tror det bliver rigtig godt !!

14 kommentarer:

  1. Kan se at vi må tage derover engang :)
    Tillykke - og glæder mig til at se når du har fyldt op.

    SvarSlet
  2. Hvor ser det flot ud, håber at jeg kan lokke familien med en tur til samsø.....engang :0)

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at se, at det er kommet så langt.. for ja, man kan jo dårligt skifte mening i din butik i huset *GG*

    Ærgerligt, at man ikke lige kan smutte forbi, når du holder house warmine ;-)

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Ahh Nikolette - det kan man da godt :D
    Det er bare med at tage beslutningen :$

    SvarSlet
  6. hvor ser det bare ud til atblive en rigtig lækker butik. Jeg glæder mig til at se den indrettet.

    SvarSlet
  7. Hvor ser det bare skønt ud Gitte!

    SvarSlet
  8. Hold da op hvor ser det bare super godt ud - sikke en forandring!

    SvarSlet
  9. Hold da op, er der virkelig 1 1/2 år siden I flyttede til Samsø, sikke tiden flyver afsted.
    Det er da godt nok noget af et arbejde gemalen har fået gjort, og resultatet er helt fantastisk.
    Nu bliver det spændende at se butikken fyldt op med spændende varer.
    Og som sagt så ofte, turen må altså snart gå en tur til Samsø :-)
    God fornøjelse med indflytningen :-)

    SvarSlet
  10. Hvor er det blevet fint. Jeg håber at få mulighed for at se det irl en dag.

    SvarSlet
  11. wow det bliver sskønt at få det flyttet.... glæder mig til at se når alt er flyttet på plads... nu må jeg altså snart over og besøge dig

    Knus Helle
    (tobiaskristian)

    SvarSlet
  12. kanon at i er ved at være klar til flytte derud med butikken

    SvarSlet
  13. Hvor bli´r det lækkert!! Og hvor må det være skønt at kunne rykke det hele derind og indrette det.
    Kommer helt sikkert forbi, næste gang jeg besøger Samsø ;-)

    SvarSlet
  14. Wow, Gitte. Sikke meget der er sket, det bliver da SÅ flot når du får det indrettet.
    Og så må vi altså lave en fælles Odder-udflugt over til dig så vi kan se det IRL.
    Vi ses på søndag

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...