onsdag den 27. februar 2008

Benita har tagged mig :o)

Så blev jeg sør'me lige "tagged", som det hedder...
Det var Benita fra http://familienbruncke.blogspot.com/ der har sendt stafetten videre til bl.a. mig.
  • Her er reglerne:
    Link til den, som har tagget dig.
  • Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart!
  • Giv udfordringen videre til 7 personer i slutningen af blogindlægget (puha - den bliver vist svær - synes snart at alle andre ER tagged i forvejen =8- )
  • Læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet udfordret.
Syv sandheder om mig:
  1. Jeg er virkelig morgenmenneske, og har ikke svært ved at stå op - til gengæld har jeg altså svært ved at holde mig vågen meget længere end til kl. 23 om aftenen...
  2. Jeg kan ikke fordrage Polet-lakrids - og så har jeg ovenikøbet været ansat 8 år hos Pingvin Lakrids, hvor jeg bl.a. stod for smagsprøvekontrol af varerne :-P
  3. Jeg har gennemført cykelløbet "Tøserunden" (på 112 km) 8 gange - og jeg håber da, at jeg kommer til det igen (skal 'bare lige' i form først...).
  4. Jeg eeeeelsker at holde sommerferie ved Garda Søen - og ferien dernede i år er allerede bestilt :-D
  5. Jeg tudbrøler hver gang jeg ser filmen "Sound of Music", når Christopher Plummer synger "Edelweiss" og hans stemme knækker over
  6. Jeg kan slet ikke undvære mit dejlige kamera (i daglig tale kaldet 'min allerbedste ven')
  7. Jeg er vist noget nær jordens største rodehoved - efter 5 minutter kan jeg få ethvert sted til at ligne området for et bombenedslag ;o)

Når jeg finder ud af hvem jeg vil tagge, så skal jeg nok skrive dem ind her.....

mandag den 25. februar 2008

Scrap Queen #4

Jeg måtte springe opgave 3 over i Multiscrap's store konkurrence, da jeg simpelthen ikke kunne finde nogle fotos, som jeg syntes passede til skitsen.
Men opgave 4 deltog jeg med dette LO:
Opgaven lød: Scrap 1 LO hvor du bruger følgende:
1 stykke karton str. 12x12"
2 blomster
3 billeder
4 stykker mønster papir
5 knapper
6 stykker bånd
...Tema bestemmer du selv, blot skal de beskrevne dele herover indgå hverken mere eller mindre !!!

En rigtig sjov og udfordrende opgave, og for en gang skyld blev jeg ganske tilfreds med mit bidrag til en konkurrence (det er jeg ellers sjældent...).

mandag den 11. februar 2008

Cyber Crop 10. februar

I går, søndag, var igen cyber crop på The Scrap Cat Forum. Jeg nåede at deltage i 4 af udfordringerne, førend kreativiteten måtte melde pas...

Opgave 1 var med en skitse som oplæg, og jeg lavede dette LO med billeder fra feriens sidste dag i 2006.
Opgave 2 var at lave et LO i enten 6x12" eller 12x6", altså et aflangt format - og man måtte kun bruge tre farver (men gerne flere nuancer af samme farve).
Jeg fandt et smukt solnedgangsbillede fra Sælvig, hvor farverne lilla, orange og gul gik igen i billedet.
Opgave 3 var et bogmærke i str. 6 x 15 cm

Opgave 4 skulle være et LO, der opfyldte disse betingelser:
- Der skal være mindst et billede, og du skal selv være på
- Det skal være en begivenhed i dit liv (fødselsdag, bryllup, uddannelse el. andet i den dur)
- Der skal være journaling
- Der skal bruges bånd.

tirsdag den 5. februar 2008

Februar Måneds Udfordring på The Scrap Cat Forum

Som jeg vistnok har fortalt om tidligere, så har jeg fået lov at have en udfordring "Gydda's Månedlige Udfordring" på The Scrap Cat Forum her: http://forum.thescrapcat.dk/index.php/board,22.0.html
- det kræver dog, at du registrerer dig som medlem derinde for at kunne være med (men det er til gengæld helt gratis, og du får masser af inspiration, gode idéer og hyggeligt 'samvær' derinde).

Her til februar måneds udfordring har jeg tegnet denne skitse:
Og jeg har selv forsøgt at lave både et kort og et scrap-layout ud fra skitsen.
LO'et er med billeder fra sidste års snestorm, som de fleste sikker kan huske. Det sneede vist kun en dags tid, men der kom rigtig meget sne, og da det blæste kraftigt, så blev det ved med at danne nye snedriver lige så hurtigt som vejvæsenet kunne skovle dem væk:
Jeg har også lavet dette kort ud fra samme skitse. Det er lidt valetines-day inspireret med hjerter på, men holdt i blå farver.

søndag den 3. februar 2008

Scrap på Odder Bibliotek søndag d. 27. januar

Da jeg var til scrap på Odder Bibliotek sidste søndag, fik jeg lavet en hel side færdig + yderligere to, som blot manglede overskrift.
Da jeg kom hjem, fik jeg skåret nogle overskrifter på Silhouetten, og her kommer de færdige resultater - alle tre LO's er med billeder fra sommerferierne i Italien:


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...