fredag den 18. december 2009

De sidste par julekort

Jeg må hellere få vist de sidste par julekort jeg nåede inden jul. Papiret er fra S.E.I.'s juleserie "Christmas Mint" og blomsten er lavet med tre størrelser daisies fra EK Succes og har lige fået et enkelt stykke bling i midten. Bladene er rock fern fra Leone Em.

HVis du underer dig over det lille stykke grønt der lige som ikke sidder helt lige oppe for oven, så er det fordi kortet rent faktisk er en lomme, og det grønne er kortet indeni der lige titer ud. På det er monteret cirkel og scalloped cirkel (2" og 1 3/4" ) hvorpå jeg har sat et "glædelig jul". I selve lommen er lavet en halv cirkel for oven så kortet kan glide på plads selv om cirklen er monteret på det.




Blomsten har fået et lille knæk på langs af hver enkelt kronblad for at give det karakter. Læg den udstansede blomst på et underlag og brug en DEET; læg den lange syl på langs af kronbladet og træk den væk fra blomsten mens du presser lidt ned i underlaget - og vupti er der et knæk.






Det næste kort er et lommekort, arbejdsbeskrivelse kan findes flere steder på nettet, blandt andet på scrapsisters.dk. Det specielle ved dette kort er blomsterne, her har jeg nemlig brugt de lækre nye stansejern fra Nellie Snellen til først at udstanse blomsten og derefter lave de embossede riller. Også stansejernet til støvdragere er fra nellie snellen. Blomsten er afsluttet med en lille knap monteret med scrappers flosh.


tirsdag den 10. november 2009

Layout med Crate Papir


I forbindelse med scrapsisters scrapfestival benyttede jeg chancen for at prøve det lækre papir fra Crate. Jeg er vild med dette mærke fordi der er så lækker en overflade og sjove mønstre. I dette layout har jeg brugt den sjove diecut med "tuborg facon" :-) Normalt ville jeg nok skrive en hel masse og bruge den som mit primære journaling ark, men denne gang fik den lov til at agere baggrundspapir. De to andre mønsterpapir der kan anes er samme fabrikat, sjove og lidt utraditionelle mønstre og lækre overflader.
Jeg lavede en slags ramme ved at tegne lidt doodling rundt i kanten af layoutet med guldtusch.

søndag den 8. november 2009

Inspiratino fra Convention

På convention i Middelfart var der mulighed for at deltage i et par make-and-takes, og der var også eksempler på juleting der kunne laves med stempelsværte og punces.

Første kort var en make and take. Julestjernen er lavet med birkeblade og små sole, og der er rent faktisk et scalloped cirle hul i kortet så blomsten er monteret INDE i kortet.

Teksten er lavet ved at montere sticker bogstaver på hvid karton og herefter duppe stempelsværte på, og til sidste fjerne stickers igen. Se evt how-to på http://www.godtesen.dk/


Disse tags med små kort til kan du købe færdige i enten råhvid eller pakker med blandede farver. Jeg har duppet med grøn distress ink, men inden da monterede jeg lige et stykke armeringstape, og det er så det der giver mønsteret efter det blev fjernet. Blomsten er lavet af en scalloped circle der er blevet klippet ind ved hver anden bue og har fået karakter. Bladene er en swirl punch. Der ligger en lille cirkel af punchenilla nederst.


Næste kort er lavet efter samme princip som det første, her er det mere tydeligt at blomsten er monteret inde i kortet. Blomst er blevet malet lidt med stickles, og tekst og kanter er lavet med platin embossing.


Teknikken til denne er lidt mere speciel, her blandes distress ink med vand på et underlag og man dypper og drejer tag'et rundt i det for at få marmor effekten. Glimmeret er stickles der er blevet tørret ud over tag'et. Blomsten er af de mere besværlige at lave (men ikke svær) søg på youtube efter marigold punchart så finder du en fin demo. Den er lavet med whale of a punch daisy fra EK succes, og de er monteret på en brad. Støvdragerne er også et stansejern "stamens" fra Leone Em.

Den sidste er lavet med tre størrelse daisy fra EK Succes. Hvert enkelt kronblad har fået et "knæk" for at give blomstne karakter. Bemærk brug af platinfarvet embossing på kanter og med swirls.

fredag den 6. november 2009

Scrap-a-Mania - VINDERE !!

På Scrap-a-Mania sidste weekend i Roskilde, uddelte jeg en masse lodder for hver gang der blev købt for 100 kr.
Ved lodtrækningen søndag eftermiddag blev der to uafhentede gevinster tilbage på numrene:

PINK nr. 74
- som vandt 3. præmien bestående af en blok papir fra Basic Grey (Eskimo Kisses), Papirblomster og brads i julefarver.

PINK nr. 01
- som vandt 1. præmien bestående af samtlige 18 ark papirer fra Eskimo Kisses serien fra Basic Grey, 3 ark doilies (lasercuts) fra samme serie samt en pakke matchende knapper.

Har du et af de heldige numre liggende ?? Så kontakt mig på mail: blog@gittes.dk hurtigst muligt !!

TIL LYKKE til vinderne !!

tirsdag den 20. oktober 2009

Quillede Roser

På Scrapbooking Convention i Middelfart for nylig, viste Anne (en af mine gode kunder, som var at finde på Jean's Scrapstue's stand) mig hvordan man kunne lave de smukkeste quillede roser.
Du kan finde en instruktion på nogle tilsvarende roser her: http://mycreativescrapbook.invisionzone.com/index.php?showtopic=1557
Eneste forskel er, at jeg har vendt strimlen ½ omgang med jævne mellemrum under oprulningen, så kanten blev lidt mere spændende.

mandag den 19. oktober 2009

Lilje på en ny måde

Lilje-punchen fra The Punch Bunch (som i øvrigt også lige er kommet i en mindre udgave) giver en noget anden type lilje, end den vi kender fra Leone Em.

Kronbladene er farvelagt med vandopløselige farvekridt og selve prikkerne er lavet med penselspidsen på en Le Plume-tusch.
Bagefter har bladene fået lidt karakter, ved at lave en "åre" ned langs midten af bladet med en DEET (double ended etching tool).
Støvdragerne er "snow stamen" punchen og de har lige fået en prik med Le Plume-tuschen også.
Glimmer-cirkelen er i øvrigt lavet vha. en af skabelonerne fra The Crafters Workshop (http://gittes.dk/shop/template-a4-dots-8212p.html), hvor jeg først har afmærket med en pen og derefter har sat en dut Stickles glimmer-lim på hvert mærke. Supernem måde at lave sin egen bling-bling !!

søndag den 18. oktober 2009

Blomster er andet end Floral Punch Craft

Lige et par eksempler på hvad man kan bruge stansejernene til hvis det med Floral Punch Craft er for meget af det gode :-)
Jeg har lavet dette kort med farvelagt stempel og søde gule blomster. De er faktisk bare lavet af 2 medium daisies der har fået lidt karakter og indeni dem to små daisies der har fået ekstrem kopfacon. Prikken over i'et er så den lille halvperle i midten.
Bemærk også teksten på kortet. Den er lavet ved at sætte stickers på et stykke hvidt karton og duppe med stempelsværte ovenpå (brug en skumgummi svamp) og derefter fjerne stickers bogstaverne igen. Så står det fint hvidt på den grønne baggrund.
Næste eksempel er den simple julestjerne lavet med tre ahornblade der har fået lidt karakter. Center er to små sole der har fået ekstrem kop facon. Hertil lige et par kristtjørn blade. Igen har jeg brugt duppe teknikken til teksten på kortet, pyntet med et klistermærke i vintage stil og så lidt blonde. Bemærk at mønsterpapiret har fået en tur med en "raspe" og har fået stempelsværte på kanten.


Voksblomster

Når man maler med enkaustic (voks, som "males" på glat karton med et strygejern), så får man tit nogle rester af forskellige slags.

Nu har jeg forsøgt at bruge nogle af resterne til dekorationer på kort. Men det kunne jo ligeså godt have været brugt til scrap.
På dette kort har jeg simpelthen bare punchet nogle medium retro-flowers ud af den malede karton og dekoreret dem med knapper i midten.
Til lykke-skiltet er revet ud af den malede karton og der er tegnet en tynd streg rundt langs kanten.

På dette kort har jeg brugt retro flower i 3 størrelser (hhv. den kæmpestore XXL, XL og medium).
Nogle af dem er stanset ud af almindelig voksmalekarton, mens de sølvagitige er lavet af "affaldspapir" af madpakkepapir, som jeg bruger til at stryge overflødig farve over på. Bagefter kan papiret krølles sammen, rettes ud igen og der stryges forsigtigt med en anden farve over, så den kun lægger sig på alle "toppene" på det krøllede papir. Det kan være lidt svært at stanse motivet helt pænt ud i det lidt seje papir, men så må man tage en lille saks til hjælp...
Blomsterne er samlet med en brad i midten.

Til begge kort er der brugt baggrundspapir i hhv. prikket og ternet fra den superlækre Dream Basic serie . . .



torsdag den 24. september 2009

Det nye julepapir fra Basic Grey

Det nye julepapir fra Basic Grey er kommet på hylderne hos Hobbyboden, og jeg har benyttet lejligheden til at få lavet nogen lidt anderledes julekort med det.
Første kort er 14X14cm og er kantet med en viktorian bort lavet med special kniven til min skæremaskine.
Jeg har lavet et lille kikhul med mit 2" scalloped circle punch, og inde i det har jeg lavet en lille juleblomst ved hjælp af papershaper daisy punch i str smalle, medium og extra large.
Julehilsnen er lavet med sølvfarvet embossing og så er der lavet en sød bort med to forskellige typer Basic Grey papir og pyntet med grøn organsa bånd.


Næste kort er lavet med et rundt kikhul, her har jeg lavet en lille juleblomst kun med medium og small daisy fra paper shaper samt kristtjørn str large. På hver kristtjørn på borten har jeg syet fast med et lille sting i rød tråd. Borten er igen med Basic Grey julepapiret, to forskellige ark, og i bunden er der lavet en sød bort med et af de nye Fiskars borderpunches.

Sidste kort med Basic Grey papir er med en lille stmplet julebort der er farvelagt med farveblyanter. teksten er stemplet med grønt og klippet ud som et lille tag. Dette er pyntet med en stump vissengrøn organzabånd, og slutteligt er der embossed ekstra snefnug på den nederste bort på kortet.




mandag den 14. september 2009

Enkaustik voks på papirsblomster

Jeg sad i går og eksperimenterede lidt med at bruge enkaustik-voksen til andet end lige voks-malerier.
Bl.a. prøvede jeg vha. strygejernet, at stryge et lag af den klare voks på færdige papirblomster, og det gav en rigtig spændende effekt.
Blomsterne blev en del mørkere end oprindeligt, da voksen suger ned i det porøse papir. Og når de er kølet af og voksen strøknet, så kan man 'knække' dem lidt i kronbladene, så voksen slår revner. Det giver et rigtigt spændende gammeldags look.
Mønsterpapiret og reklamen med koen er fra Graphic45's serie Domestic Goddess.

tirsdag den 8. september 2009

Blomster på hårbånd

Også i år viste vi leg med punches i forbindelse med messen i Viborg, Kreativ Fritid. Det var naturligvis mest med fokus på floral punch craft af Leone Em, men også på de mere enkel blomster som man kan lave med punches.
Nu siger jeg nok "enkle" men det er altså bare teknikken der er enkel, blomsterne ligner stadig en million.

På den første bøjle sad to flotte daisies. de er lavet med daisy punch str XL og midten er flowersoft. Bladene er lavet med ash leaf str L. På hver enkelt blad er der lige tegnet en lille streg for at give bladet karakter.
Blomsten laves ved at give hver enkelt kronblad karakter;
placer character shaperen med den lige kant lige under kronbladet - placer tommeltotten ovenpå kronbladet og træk stille og roligt i længderetningen. Og vupti så begynder bladet er bue. dette gentages for alle kronblade på begge udstansninger.
Herefter ligges de på FPC måtten og der køres en omgang med den runde ende af character shaperen i miten af hver blomst for at lave et fladt center der kan monteres på hårhøjlen. Herfter kan blomsterne limes sammen to og to - husk at forskyde dem så kronbladene fra de nederste titter ud mellem kronbladene på den øverste.
Sidst men ikke mindst puttes lidt lim i midten af hver samlede blomst og der drysses flowersoft på for at give den smukke midte.

På den næste bøjle sad tre smukke juleblomster, lavet med shape cutter udgaven af en daisy (bemærk kun 6 kronblade og en anden facon end standard daisy) i str s, m og xl. Midten af blomsten er en mini sun.
Blomsterne laves ved at placere hver udstansning (der er to i hver størrelse) på FPC måtten. Herefter tages en DEET og sylen ligges vandret i længde retningen på et kronblad. Pres let ned og træk værktøjet mod dig selv. Nu bøjer kronbladet på midten i længderetningen. Gentag for alle kronblade på alle blomster.
herefter kan de monteres. 2 stk XL ovenpå hinanden med forskudte kronblade, herover 2 str M med forskudte kronblade, efterfulgt af 2 str S med forskudte kronblade. Kronen på værket er den lille mini sun der har fået kop-karakter ved at den har fået et tryk med en shape mate i midten mens den lå på FPC måtten.
Under blomsterne ligger Mc Gills pine udstansninger.


På sidste bøjle sidder to lilla blomster. Blomsten er en klematis, og der er brugt 5 str L birch udstansninger, 2 str S sole og 1 mini sol pr blomst. Det hele er monteret på en lille cirkel.
de 5 kronblade lægges på FPC måtten med stænglen ud mod kanten. DEET værktøjet findes frem og sylen benyttes på samme måde som beskrevet for blomsten ovenfor. Dog kan der tilføjes ekstra "årer" i bladene ved at der også tegnes med DEET ved at trække skrå linier ud fra midten.
Der puttes lim på den lille cirkel, og de 5 kronblade placeres jævnt fordelt på cirklen. Stænglerne på kronbladene skal nå hinanden på midten.
De to små sole får kop facon ved at man med character shaperen kører i cirkler rundt fra uden og ind mod midten mens den er placeret på FPC måtten. Herefter kan de placeres indeni hinanden og limes i midten af blomsten.
Blomsten afsluttes med en baby sun der også har fået kop facen ved hjælp af shape maten.
Bladene er large maple der har fået karakter ved at DEET sylen er trukket i længde retningen på samme måde som ovenfor, dog gentaget tre gange pr blad idet den har fået en tur ud til hver spids på bladet.
Herefter har de fået lidt akvaral maling "sjasket " på for at give lidt mere struktur på bladene. Bladene er monteret på en stilk tre sammen, og stilken er herefter monteret på hårbøjlen.



Bemærk at alle blomsterne er monteret med power tape.

søndag den 30. august 2009

Jane's Julealbum

Jane lavede sidste vinter dette fantastisk søde mini-album i akryl og chipboard.
Albummet har været med til bl.a. Convention i marts og Scrap-a-Mania i maj, så mange har allerede stiftet bekendtskab med det i virkeligheden.

De "rå" albums kan købes her: http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=chippies%20album - det er et Tag-album Jane har taget udgangspunkt i.
Til dekoration er der som udgangspunkt brugt papirerne fra My Little Yellow Bicycle's helt fantastiske juleserie "Christmas Magic" http://gittes.dk/shop/my-little-yellow-278c1.html

Og så er der tilføjet en overflod af søde detaljer hele albummet igennem !!














Kort med Quilling

Da jeg så de smukke papirer fra Graphic45's nye serie Domestic Goddess, hvor der bl.a. er nogle med søde frugt- og bærmønstre, fik jeg idéen til dette "quillede" kirsebær.
For dig, der endnu ikke kender quilling teknikken, så er der mere at læse her:
http://www.handmade-craft-ideas.com/paper-quilling-instructions.html
(engelsk tekst).
Her kan du se de quillede blade lidt tættere på.
Domestic Goddess papierne kan du se her:
Og Hobbyboden har masser af materialer og værktøj til quilling her:


Julepapirer fra S.E.I.

S.E.I. har lanceret nogle virkelig flotte julepapirer i år.
Alle papirer har en eller anden form for ekstra-effekt, som f.eks. glimmer, velour eller metalfolie.

Jeg har lavet et par julekort, hvor jeg har brugt minimal pynt udover selve papiret - for jeg synes det er så utrolig flot i sig selv.

Serien "Christmas Mint" er i mint- og mørkegrøn, røde og brune nuancer.
http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=christmas%20mint
De sjove stofhjerter er nogle jeg fandt i Kvickly for nogle år siden.
Serien Wintersong er holdt helt i sarte lyse-/gråblå 'frostklare' nuancer sammen med en klar rød.
http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=winter%20song
Snefnuggene og bæltespændet er stanset ud.
Alle papirerne har nogle meget smukke småmønstrede bagsider, som gør dem ekstra velegnede til at lave kort. Nogle af motiverne er ovenikøbet ikke julede, så de kan sagtens bruges hele året.

lørdag den 29. august 2009

Dobbelt lommekort

På Scrapsisters Magasinet kan du finde vejledningen til et dobbelt lommekort:
http://www.scrapsisters.dk/magasin/index.php/kortogstempler/304-dobbelt-lomme-kort
Der skal bruges et helt ark dobbeltsidet mønsterpapir for at lave et kort i str. 15x15 cm. Men så er der også to lommer på forsiden til f.eks. tags - foruden at kortet stadig kan åbnes på helt almindelig vis.
Jeg har igen-igen brugt papir fra Graphic45's juleserie til at lave mit kort.

Cancerkort - et godt formål

Sidste lørdag var der kortcrop til fordel for http://cancerkort.blogspot.com/ og Hobbyboden havde sponseret en del materialer dertil - bl.a. blomster, kuverter og cellofanposer.


Der var 6 piger samlet til kortcroppet og de fik i alt produceret 66 kort.
For hvert solgt kort går der kr. 10,- til Foreningen Cancerramte Børn. Alle donationer til foreningen anvendes 100% til arrangementer for familier.
Hvis du selv har lyst til at donere kort eller materialer, så kan du læse mere her:
http://www.scrapsisters.dk/forum/index.php?topic=3804.0

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...