mandag den 20. december 2010

HEJ - en lille præsentation

Ja, som Gitte har skrevet på http://hobbyboden.blogspot.com/, så har jeg sagt ja tak til at blive en del af hendes designteam. Jeg er utrolig stolt over at Gitte har spurgt mig og også en lille smule nervøs og håber, jeg kan leve op til forventningerne og niveauet her på teamet.

Jeg hedder Anne - måske af nogle bedre kendt som Fru N - jeg er 34 år, bor i Århus og har scrappet i ca. 3 år.

Jeg startede fordi jeg gerne ville lave en barselsgave til en veninde, der havde født en lille pige. Jeg kiggede lidt på nettet og fik googlet ordet "scrapbooking" og så åbnede denne fantastiske verden sig for mig.

I de 3 år jeg har scrappet synes jeg, at jeg har udviklet mig rigtig meget - jeg er blevet mere modig og prøver flere og flere nye ting af, men min stil er nok stadig meget klassisk eller "firkantet" eller hvad vi nu skal kalde det. Jeg kan rigtig godt lide symmetri, ro, orden, ikke for mange farver. Når jeg scrapper er jeg meget struktureret og jeg holder altid en vis orden på scrapbordet, jeg går aldrig igang med et nyt projekt uden at have afsluttet og ryddet op efter det forige - og det afspejler sig sikkert også i mine projekter.

Jeg laver både LO's, kort, minialbums og andre sjove projekter - rigtig meget af det som gaver til andre - og jeg glæder mig til at vise nogle af mine ting her på siden.

Vi ses......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...