onsdag den 10. august 2011

Tilbage i de gamle teknikker

Det slog mig pludselig i dag; hvor er det længe siden jeg har lavet blomster ála floral punch craft! det måtte der gøres noget ved og jeg gik helt tilbage til den allerførste blomst jeg lærte i sin tid, faktisk før jeg lærte FPC. 
Men først et billede af det færdige kort. Jeg har lavet det i A6 foldet på den smalle side, og det består faktisk af to stykker karton for det åbnes nemlig først med en flap der er monteret i højre side af kortet (se evt åbnet kort til sidst i indlægget).
 Der er monteret prima papir både udvendigt og indvendigt i lækkert blomstermønster og teksten er et af de stempler som Gitte har designet til Hobbyboden.
 Blomsten er lavet af 3 medium daisy, 1 small daisy, 2 small sun og 1 mini sun. jeg har faktisk brugt to forskellige teknikker til at lave facon på blomsterne. Den miderste er lavet med almindelig "kop teknik" mens de to yderster er lavet på samme måde som den store fra frø kataloget ved at jeg har givet hvert enkelt kronblad et knæk på langs.
Blomsterne fik lige en gang iridescent gold glimmermist fordi jeg syntes de var lidt for kedelige i farven :-)
Bladene er som sagt egeblade i størrelse small og medium, de har fået karakter ved at blive kørt en gang over med character shaperen, og efterfølgende har de fået lidt ink i kanten så de ikke er helt ensfarvede.
 De små blomster øverst i dekorationen er lavet ved at jeg klipper helt smalle strimler af karton (max2 mm brede). Herefter puncher jeg en flok mini sun og giver dem karakter med den lille ende af shape maten (kop facon hvor du kører rundt i cirkler fra den yderste kant og ind), og de bliver monteret med lidt afstand mellem hver blomst på de tre stilke jeg har klippet.
til sidst tager man lige sin bøjede pincet og giver dem et lille drej i hver enkelt stilk så den ikke er helt flad. Jeg tager som regel fat mellem hver enkelt blomst på stilken og bøjer forsigtigt bagover.
 Her er kortet åbent og du kan se det andet stykke karton. Det er lidt smallere end A6 og lidt kortere. Jeg har så monteret mønster papir på begge halvdele indvendigt, og også et lille stykke karton ovenpå den venstre halvdel til sidst så der er et skrivefelt.
Du kan måske lige ane et stykke dobbeltklæbende tape på den oval der sidder yderst til højre, det er for at kunne lukke kortet helt :-)

1 kommentar:

  1. Meget smukt kort og godt med lidt af de gamle teknikker.
    Knus fra Joan

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...