onsdag den 27. februar 2013

Sneak Peek til på lørdag

På lørdag d. 2. marts er det igen blevet tid til "Scrap i det Jyske" i Ejsing-Egebjerg Hallen, som ligger mellem Vinderup og Skive i Vest-Jylland.
Og traditionen tro vil der være en lille Make&Take på vores stand, hvor deltagerne kan komme og lave deres eget lille projekt.

Her er et lille smugkig af hvad jeg har planlagt til i år...


Der er i øvrigt mulighed for at komme ind i hallen og handle i de fire butikker mellem klokken 11 og 17, og du kan læse mere om arrangementet på hjemmesiden her http://scrapidetjyske.dk

mandag den 25. februar 2013

Den smukkeste dåse med guf

Endnu et par søde kunder lagde vejen forbi forleden  -  nemlig Jette og Marian.
De havde en flot dåse med (fyldt med lækkert guf), som Jette havde dekoreret med lækkert papir og en masse forskellige udskæringer.
Der er forskellige motiver på for- og bagside  -  og der hørte et supersødt matchende kort til  -  lavet af en toiletrulle!
Jette laver rigtig mange smukke ting, og du kan se en masse af det på hendes egen blog her:
http://jettejensen21.blogspot.dk/





søndag den 24. februar 2013

En dekoreret æske med fine detaljer

Jane fra Skanderborg har dekoreret en færdig æske på skønneste vis  -  og foræret den til mig bagefter.
Udover mønsterpapiret på alle siderne, så er der sat den skønneste "cluster" af forskellige småting på æsken også.



fredag den 22. februar 2013

Waldorf-lygten - kender du den?

En dag kom ind kunde ind i butikken og spurgte efter papir til at lave nogle specielle foldede lygter af. Jeg anede overhovedet ikke hvad hun talte om, men lidt tid efter var hun så sød at komme ind igen  -  og denne gang havde hun en lygte med til mig.


Den er lavet af hvid karduspapir, som først er malet med akvarelfarver el. farvelade. Efter tørring er papiret vædet i almindelig madolie for at gøre det gennemskinneligt.
Til sidst er lygten foldet.

I mellemtiden har jeg fundet ud af at den kaldes en Waldorf Lygte  -  og herlige Karen Klarbæk har været så sød at lægge en how-to ud på bloggen:
http://karenklarbaeksverden.blogspot.dk/2009/12/sadan-folder-man-waldorf-stjerne-lygter.html

onsdag den 20. februar 2013

Posekort fra Annette

Til butiksåbningen i starten af måneden havde Annette og hendes veninde Hanne en dejlig gave med til mig inkl. et "posekort" som Annette selv havde lavet.
Kortet er blevet beundret meget i butikken, så jeg synes også I skulle have lov at se det her på bloggen.
I kan se en masse andre af Annette's kort på hendes egen blog her:
http://www.annettesdesign.blogspot.dk/




mandag den 18. februar 2013

Udvidelse af Design Team'et

I forbindelse med blog-sammenlægningen vil vi gerne prøve at holde et lidt mere jævnt aktivitetsniveau på bloggen og det kræver selvfølgelig et godt team af kreative hjælpere, for jeg kan desværre ikke nå det hele selv, selvom jeg gerne ville...


Heldigvis har de tre nuværende piger: Gitte O, Karina og Jane sagt jatak til at fortsætte  -  og derudover er der allerede nu et nyt design-team medlem på vej, som bliver præsenteret herinde i løbet af et par uger.
Så glæd jer allerede nu til et aktivt og inpsirerende forår her på bloggen.



P.S. Går du selv rundt med en drøm om at være med i vores design-team, så er du meget velkommen til at sende mig en mail på post@hobbyboden.dk og fortælle lidt om dig selv.
Vi kan både bruge faste designere som har mod på at komme med et par indlæg på bloggen hver eneste måned, men også gæstedesignere, som bare har lyst til en gæsteoptræden på bloggen i ny og næ er velkomne.
Kunne du ovenikøbet tænke dig at holde kurser i butikken og/eller hjælpe til med demonstrationer, kurser og make&takes på messerne, ja, så vil jeg også meget gerne høre fra dig.




søndag den 17. februar 2013

Hobbyboden får ny samlet blog + Giveaway

Fra i dag behøver du kun at kigge ét sted, for at se blogindlæg fra Hobbyboden Scrapworld  -  uanset om det er nye idéer fra design team'et, indlæg fra mig selv eller mere generelle nyheder fra butikken.
Vi har nemlig slået de to blogge sammen  -  så nu kan du både læse alle de tidligere indlæg fra begge blogge herunder samtidig med at alle fremtidige blogindlæg vil blive lagt på denne side.

I den anledning laver vi en lille "Give-Away" her i blog-land.
For at være med skal du melder dig som fast læser (måske er du det allerede) og så skal du dele et link til os på din egen blog - enten i din side-bar eller i et blog-indlæg (brug gerne billedet herunder  -  og ellers laver du bare et tekst-link).


Når du har gjort det, så skriv en kommentar og et link til din egen blog herunder.

Så er du med i lodtrækningen om et stempelsæt med nogle af de helt nye designs, som er på trapperne (jeg forventer at de lander her i starten af marts).
Der kommer hele 19 nye danske tekst- og citatstempler, som jeg selv har designet og to vindere får hver ét sæt med enten ni eller ti forskellige stempler.

Giveawayen løber 14 dage fra nu  -  dvs. at sidste frist for at skrive sig i kommentartråden er søndag d. 3. marts kl. 23.59.

Her er et lille sneakpeak af et af de kommende stempler:




torsdag den 14. februar 2013

LO med prima papir

Jeg er blevet helt vild med papiret fra denne stack. Jeg synes det er noget fantastisk papir, som kan bruges til både LO's og kort. Her har jeg valgt at bruge det til et LO. Jeg har valgt det lidt rå look til Patricks konfirmationsbilleder. Så jeg har lagt et matchende stykke karton bagved og revet papiret i stykker nogle stedder. Papiret er desuden sværtet. Og så er der nederst lavet en masse lag på lag med forskellige borders med porderpunches mm.


Og her et nærbilelde af de mange lag og et tag, som har fået en tur med et baggrundsstempel.


Her et nærbillede af det super lækre papir :)

tirsdag den 12. februar 2013

Et kig ind i kursuslokalet / papirhulen

Som lovet kommer her flere billeder fra butikken på Rønhøjvej i Odder.
Det bageste lokale er fyldt med papir og karton i alverdens farver og mønstre  -  og så er det også lokalet som rummer kursusafdelingen.
Vi indviede lokalet sidste tirsdag, hvor vi har samlet til scrap-aften. Supperhyggeligt  -  og dejligt med god bordplads sammenlignet med det gamle lokale i Tornøegade. Vi kan være mindst 12 personer omkring de to borde  -  og måske et par stykker mere, hvis vi klemmer os lidt sammen.







mandag den 11. februar 2013

Kort med spellbinder og tag

Da jeg var til første åbningsdag i Hobbybodens nye butik viste Gitte mig et kort, som en kunde havde lavet, som var nogle spellbinder-udskæringer, som var monteret på hver sin side af en papirpose og så udstyret med et tag i posen, som var selve kortet. Inspireret af det kort lavede jeg dette kort til min far. Jeg havde ikke en papirpose, men foldede i stedet et stykke karton, som jeg lukkede på de 2 sider med dobbeltklæbende tape. Jeg monterede spellbinder udskæringer på hver side af den foldede lomme. Jeg pyntede kortet med en "Happy Birthday" udskæring og et nyindkøbt stempel - synes det er en fed tekst. Den kan jeg i hvert tilfælde bruge til mange i vores familie og vennekreds - også uden de bliver fornærmede. Hihi.


Tag'et, som sættes ind i lommen har jeg brugt til en lille fødselsdagshilsen til min far.


Synes det var en dejlig nem og anderledes måde at lave et kort. Tak for ideen til den kunde, som havde lavet kortet til Gitte. Mit kort er blevet helt anderledes, men ideen udsprang derfra :D Det er jo hele skønheden ved inspiration!

søndag den 10. februar 2013

Guldbryllupskort med frimærker

Heidi har lige fået en bestilling på et kort til et guldbryllup, og med et ønske om at der skulle være frimærker og blomster som en del af kortet, eller rettere sagt at det var deres interesser.
Her er resultatet:


Kortet er lukket med twine hvorpå der er monteret en lille clips der er hjerteformet.


Tallet 50 er skåret uden min Cameo og i laget under er der placeret en række frimærker med blomstermotiver - vupti var begge interesser dækket :-)


Og her er kortet så foldet helt ud.


Som altid en anden måde at lave kort på end man måske lige tænker først, kreative ideer mangler ikke.

/Gitte

søndag den 3. februar 2013

To søndagskort ...

 Hej med jer derude... Lige to kort til jer på denne ellers fredelige søndag.. Det øverste kort er lavet med Papir fra Basic Grey. Jeg kan godt lide de stærke farver her om vinteren.. det giver lidt mere energi, synes I ikk? Jeg har brugt en hjerte-dies fra Tim Holtz, som jeg har placeret i min basetray, da det er en del af movers and shapers serien. I kan se diesne her, de kommer i sæt med to hjerter. Basetrayen er også rigtig praktisk at invistere i, hvis man kan lide de små dies fra TH. I kan se den her. Jeg har ikke brugt nogen tekst på dette kort. Det er egentligt tænkt som et valentinskort, men ved ikke at komme tekst på, er anvendelsesmulighederne så meget bredere.
Det sidste kort er lavet med romantiske prima papirer og tilbehør ;-) Jeg elsker når alting er farvekoordineret i sæt, og det er netop hvad prima jo gør med deres blomster, træknapper, papirsserier osv. Udover de fine tags der er klippet ud af stacken, har jeg også brugt veneer tilbehør (de små træstjerner og den lille fugl). Dem har jeg farvet med TH distress markers i en rosa farve der matcher papirerne. Jeg elsker sådan nogle små træfigurer. De er nemme at farve og giver noget dimension til kortet.

Og så er det ellers bare med at starte bilen og køre mod Odder, hvis I ikke allerede har været der i går... I kan tro Gittes butik, er blevet super fin, med masser af plads og gode kursusmuligheder.. Jeg glæder mig allerede til at jeg kan komme til scrap-hyggeaften deroppe igen.. God søndag til alle.

Indvielse af de nye lokaler

I går, lørdag, kunne vi langt om længe byde velkommen indenfor i de nye lokaler på Rønhøjvej 15 i Odder.
Hele dagen kom en lind strøm af kunder forbi  -  det var dejligt at så mange af jer ville bruge en del af jeres lørdag på at kigge indenfor.

Jeg fik stort set ikke tid til at tage billeder undervejs - men her er en række billeder fra lokalet FØR vi åbnede. Af en eller anden grund har jeg slet inden billeder fra kursuslokalet, som også er afdelingen for papir og karton. Så det må i have tilgode til en af de kommende dage.











Da jeg kom i tanker om at jeg slet ikke havde fået nogle kunder med på billederne - så var Heidi og Julie heldigvis lige til stede og lod sig forevige:



Der var mange der havde taget blomster, vin, chokolade, kaffe, the og hjemmelavede gaver og kort med. Tusind tak til jer alle -  vi var virkelig overvældede, og vi blev bestyrket i opfattelsen af, at vi simpelthen har Jylland's sødeste kunder. Her er et udpluk af herlighederne:



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...