fredag den 31. maj 2013

Den romantiske genre

Så blev det tid til et kort i den romantiske genre. Med udgangspunkt i et af de smukke motiver fra Pion design blev dette kort til. Kortet er egentligt lavet af en masse rester som jeg havde liggende.


Baggrundspapiret er fra Wellington-stacken. En super lækker papirssamling med søde motiver og dette meget lækre skråskrifts ark. Det lyserøde papir er fra Maja Design og det blå er fra Kaiserkraft, men som sagt, var det bare små rester jeg sad og miksede sammen på mit skrivebord. Alt er sværtet med distress ink og der er sat en tynd beige blonde tværs over kortet. Blomsterranken er en samling af lyserøde og lyseblå roser og et par punchede sommerfugle, med en perle i midten.
Swirl'en er skåret ud på min Big shot i lyseblåt karton, med en die fra Memory Box og så har jeg delt den i to, og limet den ud fra blomsterranken. Den effekt kan jeg rigtig godt lide.

torsdag den 30. maj 2013

Med inspiration fra YouTube...

Der er mange steder på nettet, hvor man kan finde gode idéer  -  og her har Lissy været en tur på YouTube for at få inspiration til dette kort.



Videoen er her:
http://www.youtube.com/watch?v=74zqQNpIbNE&list=PLX8yD1vERwqQ9JgMqy57gI84rtpECBWTv
 

onsdag den 29. maj 2013

Tutorial til kort med Gelato og limpistol

Tutorial på et lidt anderledes kort, hvor baggrunden er lavet med Gelatos Faber Castell - grenen fuglen sidder på, er farvet med Dylusions fra Ranger og distress ink.  Det gren/busk/plante agtige er lavet med en limpistol, og farvet med akrylfarve....


Step 1:
Der skal bruges et stykke hvidt karton med samme mål som
 basiskortet, (kortet her er ca. 13x13 cm) og Gelatos i farverne:
Lavender - Guava - Butter creme - Pistacio - Spearmint.

Påfør farverne med løs hånd i samme rækkefølge som vist.
Farverne skal ikke dække papiret helt....

Spray med vand hen over hele fladen, og efter et øjeblik 
reagerer farverne på vandet, så de kan gnides ud og blendes 
sammen. Jeg har brugt fingrene og en baby serviet, men en 
pensel kan også bruges.... spray  mere vand på om nødvendigt.

Når farverne er fordelt, skal de tørre - brug evt. en varmepistol...
Herefter kan kanterne sværtes med distress ink. Her er brugt:
Salty ocean og Pine needles.

Step 2:
Når farverne er tørre, skal der bruges en limpistol med klar lim.

Limen påføres fra kanten og ind mod midten og tilbage til 
udgangspunktet igen, i et tilfældigt mønster. På den måde 
ungår man en masse "snore" og klatter fra limen. 

Limen males med akrylmaling - jeg har brug en klar grøn og en mørkeblå. 
Akrylmaling er det der bedst fæstner sig til limen....

Til sidst skal der lidt liv i baggrunden med perlemorsskær..

Jeg har brugt hvid perlglans medium, og dubbet det på med
et stykke fra en skuresvamp....
Papiret limes fast på forsiden af basiskortet.

Step 3:
Fuglen på grenen: 
Grenen males med Dylusions Fresh Lime...

Fuglen farves med  distress ink i farverne:
Peacock Feathers og Shaded Lilac.

og grenen får lidt  Mowed Lawn i kanterne...

I hvidt papir laves 3 blomster med 
en Nellie Snellen blomsterpunch

De farves med rosa glimmermist, og sværtes i kanterne med
Milled Lavender distress ink, og det hele limes fast på baggrunden..

I øverste venstre hjørne stemples en lille tekst..... og selvfølgelig 
en lille smule glitter hist og pist som kronen på værket...

Indeni ser kortet således ud....


mandag den 27. maj 2013

Tags fra toiletskiltet brugt på kort

For et stykke tid siden viste jeg her på bloggen et skilt jeg havde lavet til toilet-døren.
http://hobbyboden.blogspot.dk/2013/04/skilt-til-kundetoilettet.html

Da jeg alligevel var i gang med at stemple og embosse tags'ene til det, lavede jeg et par ekstra af hver, så jeg efterfølgende kunne bruge dem på kort.
Det er der kommet disse kort ud af.





søndag den 26. maj 2013

Et drengekort..

Okay.. jeg er nødt til at indrømme det! Drengekort er ikke en favorit!
Meeeen en gang imellem skal drengene jo også betænkes og så må man i gang.


Stjerne er altid en god ide til drengekort og her har jeg taget udgangspunkt i det lækre papir fra "My Little Yellow Bicycle" med stjernemotiver og i lækre drengefarver. Alle kanterne er blevet sværtet med Tea Dye, som er min favorit distress ink for tiden. De store stjerner er stanset ud på Big shotten og de to mindste er sat på kortet med 3D puder for at give lidt dimension. Til sidst har kortet fået et par perler.. lidt bling er vel i orden, selvom det er til drenge?
Teksten er fra "operation skriv hjem" sættet, der er udarbejdet i samarbejde med Hobbyboden.

lørdag den 25. maj 2013

Restekort med Maja-papir

Som I nok kan regne ud, så er jeg superglad for mit design-team og jeg bliver hele tiden selv inspireret af hvad de viser her på bloggen.
Bl.a. viste Gitte O nogle søde restekort på et tidspunkt, hvor hun havde klippet papirstrimler op som bannere: http://hobbyboden.blogspot.dk/2013/04/restekort.html

Og det var jo lige en måde jeg kunne få brugt nogle små rester af Maja-papir, som jeg havde liggende.





fredag den 24. maj 2013

Karina's Kort i glade farver


Karina Beck har lavet kortet i de skønne solskinsfarver.

Hun har først stemplet bagggrunden på forsiden af kortet og embosset den med hvidt pulver.
Derefter har hun sværtet med tre forskellige Distress Ink, så farverne glider ind over hinanden.
Dernæst har hun skåret hullet ud med en Spellbinder og stemplet motiverne og teksten med Memento sværte. Husene og solen (som er stemplet indeni selve kortet) er efterfølgende farvelagt med Copic Markers.
Banneret er lavet med Fishtail fra Die-namic.








torsdag den 23. maj 2013

Tvillinger på vej..

Min meget søde kollega venter tvillinger og skal til at gå af på barsel.
Jeg var simpelthen nødt til at udnytte muligheden for at lave et tvillingekort. Som kortet meget klart viser, så er der en lille dreng og en lille pige på vej ;-) Stempelsættet er fra Lawn Fawn og kan ses (og købes) i sin helhed her.


Bagrundspapiret er en rest beige hjertepapir, jeg havde liggende i en tak. Onesize papiret og det ternede papir kommer fra Echo Park stakken "Bundle of joy" som ses her. Papiret som er en bord med skråskrift kommer fra denne stack, der hedder Wellington.
Jeg har brugt en lyserød og en lyseblå blonde og en masse blandede pastelfarvede roser og perler som pynt.

onsdag den 22. maj 2013

Søde dies fra Joy!

Da jeg for nyligt var i Odder til hyggeaften faldt jeg over to små de dies fra Joy! I serien vintage flourishes, en bregne og en mælkebøtte, eller rettere sagt det syntes jeg de ligner :-)
Første kort er kvadratisk i kvistkarton og med mønsterpapir fra den stack der hedder Serenity collection fra Bobunny.


Næste kort er standard A6 i kvistkarton med mønsterpapir fra den stack der hedder Sun kis's fra Prima. Og så gravede jeg et af mine ældste stansejern frem fra Leone Em for at lave græsset.


/Gitte O

tirsdag den 21. maj 2013

Kobberbryllup

 Denne gang er det et kobberbryllupskort, der har været gang i. Selve kortet er foldet i en gatefold-stil, der overlapper hinanden. Papirerne er fra Pion Design og er er stemplet rundt i kanten med tumbled glass distress ink og et swirl stempel.

Selve forsiden er pyntet med et stort tag, der er stemplet med et af hobbybodens egne stempler (og en af mine aboslut favoritter). Der er placeret et hav af perler, puncede sommerfugle og små blå og hvide roser. Under tagget er der placeret et hjerte, der er stemplet med blå distress ink og et swirl stempel.
 Sådan ser kortet ud inden i. Det er meget simpelt, men stemplingen rundt i kanten, træder måske mere frem her, end på forsiden. Det giver en god effekt og samtidig er kanterne sværtet med teadye distress ink.
Sådan så gaven ud. En pengegave bestående af 50 ører ;-) og så måtte kobberbrudeparret selv tælle efter. På selve glasser har jeg stemplet et prima tag, med samme hilsen som på kortet, og bundet en masse bånd og fjer rundt om, samt et lille kobberhjerte. Ovenpå glasset limede jeg to store roser for at fremhæve det romantiske.

mandag den 20. maj 2013

Restekort

En weekend fik jeg lavet en del kort i campingvognen. Det meste af papiret var fra en prima stack og fra Maja serien 'walking in the forrest'. På et tidspunkt havde jeg opbygget lidt af dn bunke med rester og jeg satte mig for at få dem brugt. Det blev til disse restkort. Egentlig var det lidt som at lave puslespil. Skulle bare dække firkanten og få de forskellige mønstre blandet pænt.

Firkanten blev monteret på en sort baggrund og udstyret med en tekst som også blev mattet med sort.

Jeg var glad for resultatet og restebunken var næsten væk :)



/KarinaHadsten

søndag den 19. maj 2013

Jane's Zig-Zag kort

Jane Reitz var forbi butikken forleden for at vise disse skønne kort.
Som altid er Jane en ørn til at sørge for selv de helt små detaljer, når hun dekorerer sine projekter.
Vi lader billederne tale for sig selv...

P.S: Jane kommer på et tidspunkt kommer i butikken og holder et kursus i hvordan man laver de flotte kort !!













lørdag den 18. maj 2013

Exploding Box med efterårs-tema

Jeg har først for nylig fået prøvet at lave en såkaldt ”exploding box” - og den var egentlig ikke så svær at lave, men der gik en hel del papir og karton til.

Mønsterpapiret er fra Maja Design's serie Walking in the Forest, som er i de skønneste efterårsfarver, og det inspirerede mig også til at lave en bunke sammenfejede blade midt i æsken, for at fastholde efterårstemaet. Derudover har jeg dekoreret med forskellige udklip fra Maja papiret.










LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...