onsdag den 31. juli 2013

Bryllupsinvitation

Jeg har været igang med at lave bryllupsinvitationer sammen med et hold af mine venner der skal giftes her til efteråret.

Her er det færdige resultat, lavet med kvistkarton, bazzil karton og Maja papir. Hjertet er en die fra Cheery Lynn.


Lommen er lavet af et stykke kvistkarton i str 12x25cm. Jeg har scoret 5 cm inde og derefter 10,5 cm længere ovre.
Derefter er den nederste cm skåret af på de to yderste flapper og den midterste har fået en scorelinie ca 8 mm oppe. Bemærk jeg har klippet hjørnerne skrå på den flap der skal foldes.


Her er posen set fra bagsiden efter den er limet sammen.


Derefter har jeg monteret et stykke Maja papir der er 6 cm bredt hele vejen rundt om posen (sværtede kanter naturligvis).


Her er den færdige pose med hjertet monteret, det er sat på med 3D puder.


Jeg håber du kan bruge ideen :-)

/Gitte O

mandag den 29. juli 2013

Bur-Blomster

Jeg går bestemt ikke ind for burhøns  -  og ej heller for burblomster.
Så her er de stemplede, udklippede blomster af mønsterpapir placeret udenpå hønsetråden, som er skåret med en die fra Crafter's Workshop.


søndag den 28. juli 2013

Foldet kort med skrivefelt

Her i sommer har jeg et par gange haft besøg af en engelsk dame i butikken. Hun er hvert år på  sommerferie i Odder-området hvor hun har familie og igen i år kiggede hun forbi.
Og denne gang havde hun et par af sine kort med at vise frem, så jeg blev selv inspireret til at lave dette kort.

Det er lavet af et stykke 15x30 cm karton, som jeg har foldet på midten. bagefter er forsiden foldet tilbage fra midten, så kanten kommer til at flugte med ryggen på kortet.

Jeg har brugt Spellbinders udskæringer til dekoration på forsiden, og indeni kortet er der sat en udskæring i samme facon, sådan at den er helt skjult når kortet er foldet sammen, men komme frem, så snart man løfter forsiden.

Egentlig en enkel måde at lave et kort på, men jeg synes den giver en god og lidt anderledes effekt.





fredag den 26. juli 2013

Vivi's Gratbog #2

Forleden viste Vivi sin "Gratbog" frem  -  og i dag får du lov at se et par sider mere.






onsdag den 24. juli 2013

Valmue Kys

Det stemplede motiv er lavet vha. Kissing Teknikken, hvor man stempler med ét stempel over på et andet, før man stempler på papiret.
Her er brugt et omvendt valmuestempel fra Hero Arts sværtet med orange sammen med et Canvas Stripe baggrundsstempel ligeledes fra Hero Arts og sværtet med blå. Dermed kommer der blå striper på den orange baggrund.
Den udskårne hønsetråd er lavet med samme die som forleden, men her har jeg blot klippet en stump ud.



mandag den 22. juli 2013

Vivi's Gratbog #1

Vivi fra designteamet er rigtig god til at eksperimentere og lege sig frem til spændende resultater, ved at mikse forskellige farver og materialer på kryds og tværs.
Dette foregår tit i hendes "gratbog" - eller som det mere officielt kaldes - en Art Journaling Book.

I dag får I et lille indblik i et par af siderne i bogen.






lørdag den 20. juli 2013

Sommerfugle på Hønsetråd

Jeg er helt vild med den lækre hønsetråds-die fra Crafter's Workshop.
Her har jeg skåret den ud i sølv-karton og brugt den som baggrund for to stemplede sommerfugle og en stemplet tekst, som bagefter er skåret ud med en Spellbinder die.



fredag den 19. juli 2013

Variationer over et tema

Gæstedesigner Bettina har lavet tre forskellige kort ud fra samme metode.
Motivet er stemplet og embosset i hvid, og så er der sværtet henover med Distress Inks.





torsdag den 18. juli 2013

Dobbelt op af samme swirl

Her er en anden idé som jeg har liftet fra Vibeke http://lysetsperle.blogspot.dk/
Swirl'en er først stemplet vha den metode jeg har fortalt om et par gange tidligere, hvor man trykker Distress Ink Pads ud på et Hot Sheet underlag, sprayer vand på og bruger farven som stempelsværte ved at trykke stemplet ned i den.

Selve kortet er skåret med en Spellbinder die ved at lægge kartonen dobbelt og placere den, så den ikke bliver skåret langs ryggen. På den måde kan man lave kort i anderledes faconer.

Da den stemplede swirl var tør, embossede jeg med hvidt embossingpulver ovenpå, og tilsidst blev hele kortet sværtet i samme nuancer.


Indeni er kortet dekoreret med et par Spellbinders-udskæringer  -  det midterste er lavet så den stemplede sommerfugl går lidt udover kanten.


Og her er en lidt anden udgave af kortet  -  sommerfuglen er placeret så den stikker lidt udover kanterne og der er kommet orangegul sværte udover hele overfladen, for at få den hvide embossing til at træde tydeligere frem.


onsdag den 17. juli 2013

Kort med fjer og bling

Til baggrund på kortet har jeg brugt papir fra Prima - Sunset Sunrise - og blomsten er lavet i papir fra samme serie.
Teksten er stemplet på en figur fra Spellbinders sæt: Moroccan Motifs, som er standset ud i hvidt karton, og kanterne er sværtet med distress ink - shabby shutters - og - walnut stain .
Kanterne på baggrundspapiret er "vandaliseret" med en kant punch og sværtet med distress ink.
Til sidst et par grønne fjer og lidt "bling" som prikken over i'et.....




tirsdag den 16. juli 2013

Kort med masket template-baggrund

Lissy har lavet baggrunden på kortet ved at maske et stykke på 4,5 cm og lagt en template med hexagoner ovenover og sværtet med Distress Inks.



mandag den 15. juli 2013

Min nye favorit form..

Jeg er faldet helt pladask for hexagoner. Jeg er simpelthen vild med den effekt, det giver, når man sætter hexagoner sammmen på et kort. Her har jeg brugt en masse rester for at skabe den ønskede effekt.

Den dies jeg har brugt er fra "my favorite things", men de fåes i mange forskellige udgaver, som I kan se her. Sommerfuglen er fra dette sæt dies, hvor man får 6 dies i pakken. Perlerne giver lige det sidste bling og et sentiment stemplet i brunt for at matche den papiret.

søndag den 14. juli 2013

Kort med Rosét

Forleden vise jeg et layout fra Scrapsisters' Telephone Game. Men jeg var også med i en gruppe hvor vi skulle lifte hinandens kort, og det kom der dette kort ud af:




Rosetten er lavet på samme måde som i denne video:
http://www.youtube.com/watch?v=a1BbhIbnai4

lørdag den 13. juli 2013

Kort med Tim Holtz Picture Wheel

Til kortet her har jeg brugt papir fra Riddersholm "Fall Flea Market" og Tim Holtz "Picture Wheel"  som baggrund for pynten.
Blomsten er lavet med en  CREAlies  "Creative Flower" die, standset ud i samme papirserie fra Riddersholm.

...den lille "flaske" er klippet ud af en rest fra baggrundspapiret,
og det samme er panelet med "Tillykke"-stemplet...

...indvendig på kortet er lyseblåt papir, og 2 skrivefelter
 i hvidt, standset ud med en Spellbinders die....

... damen på panelet har fået et tyndt lag Glossy accent,
og på baggrundspapiret  er der embosset swirvler i guld...

fredag den 12. juli 2013

Langt om længe et Layout

Der er ved at være lidt langt imellem layouts'ene her på bloggen  -  kort er nu engang lettere at lege med nye teknikker på.

Men her er et layout som jeg lavede til et "Telephone Game" på Scrapsisters Forum. Det er en leg, hvor man er en hel række af scrappere, som lifter hinandens layouts eller kort.

Her er mit bidrag. Fotoet er fra en sommerhus-scrappetur ved Vesterhavet for et par år siden.
Jeg var så hurtig om at lave det, at jeg nærmest følte at det var snyd  -  men jeg blev rigtig tilfreds med det, så måske man skulle overveje at lave mere i den helt enkle stil, hvor fotoet får lov at stå i centrum?



torsdag den 11. juli 2013

CAS - Dylusion/ Tim Holtz.





CAS står for Clean and simple og betyder rent og enkelt. Det er ofte et enkelt lag og uden for meget pynt. 
Jeg har lavet tre CAS herrekort i dag. Kortbasen er sort Hero Art Designer papir, som har den fordel, at det er hvidt på bagsiden. Så har jeg brugt Dylusion Ink sprays på en Chickenwire Template og til sidst stemplet med Tim Holtz cling stempler.

I må have en dejlig sommerdag.
Hilsen Karina.


onsdag den 10. juli 2013

Gæstedesigner Bettina: Sommertid er Pindsvinetid

Lige nu er det sæson for pindsvin i haverne  -  og her viser Bettina en række forskellige kort, alle lavet med de herlige pindsvine-stempler fra Penny Black.

 




tirsdag den 9. juli 2013

asymmetrisk tillykke

Jeg havde lyst til at kaste mig ud i at prøve at lave et asymmetrisk kort. Jeg har taget udgangspunkt i en glimmerserie ved navn summer breeze.


Skitsen er fra et kort jeg har set på pinterst, som fortiden er min nr 1 kilde til inspiration. Jeg har brugt små primablomster og blade og en swirl i guldperler under teksten. Tekstboksen er skåret ud med spellbinders og blomsterne har fået små perler i midten.

mandag den 8. juli 2013

Kort med tilhørende æske

Kortet med tilhørende æske, er lavet til et guldbrudepar.....
Æsken og kortbasen er genbrugs/kvistkarton, beklædt med forskelligt mønsterpapir..... rosenbuketterne er dels die-cuts og klippet ud af papiret. Jeg har skåret et hul midt i låget af æsken, og sat en "rude" i af plast fra noget emballage...


...i bunden af æsken er limet en kageserviet...

....."50" er standset ud med Tim Holtz "Word Play"...

...swirvlerne er en Memorybox die og bladene er forskellige dies fra Marianne..

...skrivefelterne inde i kortet er en Spellbinder die.... 

...og de pink roser er lavet med en Marianne die - den hvide rose er fra gemmerne...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...