torsdag den 6. februar 2014

Præsentation af nyt DT-medlem - Lina Witzner

Jeg har gået og glædet mig rigtig meget til at præsentere denne her nyhed for jer allesammen.
Jeg har nemlig valgt at udvide team'et med et nyt medlem, nemlig Lina Witzner, som mange af jer måske allerede kender fra Scrap-verdenen, hvor hun bl.a. har lavet ting for Scrapsisters og for ScrapFactory.
Du kan se Lina's egen præsentation lige herunder.

I forbindelse med Lina's tiltrædelse i teamet, så får Hobbyboden også sin helt egen YouTube-kanal, hvor Lina vil lægge videoer op til glæde for os allesammen.

Indtil da kan du følge Lina på hendes egen blog her:
http://shiska.dk/
og på YouTube her:
https://www.youtube.com/user/AuroraInbag

Et stort velkommen til Lina  -  glæder mig rigtig meget til vores fremtidige samarbejde!

/ Gitte

* * * * * * * * * * * *
Hejsa. Jeg hedder Lina og er vist en lille smule afhængig af Scrapbooking og kreative projekter. Som så mange andre, lavede jeg mit første layout i forbindelse med at jeg havde fået barn, tilbage i 2007. Og da jeg først havde siddet med saks, lim og skønne papirer, var jeg solgt til hobbyen.


I starten var mange af mine layouts styret af produkter. Det hele var nyt, og jeg ville gerne prøve/købe det hele. Hvilket betød at jeg kom rundt om rigtigt mange forskellige stilarter og teknikker, da jeg hele tiden fandt noget nyt (for mig), jeg gerne ville prøve af.

Jeg tilmeldte mig også alle de klasser og kurser jeg kunne, både lokalt og online. Med tiden gik det op for mig at jeg elskede de smukke Vintage og Shabby Chic layouts, men det var bare ikke min stil. Eller måske mere korrekt, ikke det der faldt mig naturligt at lave.

Jeg elsker lag på lag, jeg elsker farver og jeg elsker pynt. Men vigtigst er historien jeg forsøger at dokumentere. Derfor er der som regel også en del tekst på mine layouts. Og det er som regel sådan jeg starter, med et billede og en historie. Det kan være helt almindelige hverdags historier jeg dokumenterer i mine srapbøger, eller de store ting som bryllup og begravelse. Det hænder dog jeg forelsker mig fuldstændigt i et produkt, som regel papirer, og jeg bare er nød til at lave ’et-eller-andet’ med det.

Jeg scrapper eller laver noget andet kreativt, som kort eller mixed media,  5 dage om ugen. Det er nærmest terapi og det tidspunkt på dagen jeg virkelig stresser af, og forsvinder ind i min egen verden af farver og pynt og skønne minder.  Noget af det jeg laver bliver vist på min blog eller min YouTube kanal, og nu også her hos Hobbyboden.

Jeg er meget meget glad for at kunne være en del af Hobbybodens skønne kreative team, og glæder mig til at dele min kreative projekter og videoer med jer alle her.

6 kommentarer:

  1. Tillykke med det nye medlem. Det bliver spændende at se flere lækre ting!

    SvarSlet
  2. Hej Julie - videoerne bliver på dansk :)

    SvarSlet
  3. Tillykke med den nye titel. :) De layouts du viser her i indlægget er rigtigt flotte, synes jeg. Er spændt på det med video'er. :)

    SvarSlet
  4. Rigtig velkommen til her. Sikke fine ting du viser her, og jeg glæder mig bestemt også til at se, hvad du vil vise os på video senere hen, det er jo altid spændende at se noget nyt og anderledes end det man plejer at lave.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...