onsdag den 10. september 2014

Kort med 'våde' blomster

Skrevet af: Gitte Grønfeldt

En af de teknikker jeg kommer tilbage til igen og igen, er de hjemmelavede blomster hvor man først gør kartonen våd.
De kan laves med stort set alle udstansede / udskårne blomster, så det er kun fantasien, der sætter grænsen.


Her har jeg brugt en Rose Punch fra Nellie Snellen (det er en af dem, hvor der også følger en præger med, når man køber den). Jeg har brugt den i størrelse Large her - for blomster kryber en del sammen, når først man er færdig med at krølle og forme dem.
Til hver blomst stanser jeg 2 mørke og 1 lys blomst ud.
Jeg har brugt 'fransk karton', men alt karton / mønsterpapir, som ikke er for glat, kan bruges (det skal gerne kunne suge vandet til sig).


Så gør jeg blomsterne våde med en mist-spray med vand i - og lader dem ligge og suge lidt.



Når de er blevet bløde og medgørlige, så former jeg dem ved først at rulle kronbladet rundt om f.eks. et penselskaft og så skubber jeg forsigtigt fra begge sider, så kronbladet rynker sammen midt på.



Jeg lægger blomsten fra mig og arrangerer den som jeg nu synes. De lyse blomster, der skal være øverst, samler jeg lidt mere i toppen.




Både for at fremskynde tørretiden OG få dem til at binde bedre sammen, så får de lige en tur med en heat gun / varmepistol. Så er det som om de holder faconen meget bedre bagefter, end hvis de bare får lov at lufttørre.


Til sidst limer jeg de tre blomster indeni hinanden. Først de to mørke og til sidst sætter jeg den lyse ned midt i. Jeg bruger almindelig flydende hvid lim.


Og så er blomsterne færdige og klar til at blive limet på kort - eller hvad du nu vil bruge dem til...
Stemplet jeg har brugt er fra OSH-sættet.








3 kommentarer:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...