onsdag den 24. september 2014

Rustent hjørne tutorial - og vi har en vinder !!

Skrevet af: Vivi

For et par uger siden blev månedens tag for september lagt på bloggen, og i beskrivelsen var der udeladt én af de dies der var brugt.

Den skjulte die på tag'et er: 4 corners fra Die-namics


Sådan laves rust:


Hjørnet standses ud i kraftigt hvidt karton..
Hjørnet er en del af en die med 4 hjørner, der hænger sammen.
De kan være svære at standse ud på én gang; men hvis man 
skiller dem ad, er der ingen problemer.


Farv hjørnet med distress ink i farverne Rusty hinge og Vintage photo


Tryk forsiden med farve mod en embossingpad, og 
drys med "klar" Holographic embossing pulver.
Opvarm hjørnet til pulveret er smeltet - bliv ved med at 
varme til farven bliver mørkere. Gentag et par gange, 
til det ligner rust. 


Hjørnet her er embosset 3 gange....


Vi har en vinder !!

Og nu til konkurrencen, som vi udskrev i forbindelse med Månedens Tag denne gang.
Du kan se indlægget her: http://hobbyboden.blogspot.dk/2014/09/september-maneds-tag-og-en-lille.html
Vi har fået rigtig mange svar, og de fleste af dem har gættet rigtigt, at det var det rustne hjørne nederst til venstre der var udeladt i blogindlægget.
Der er også en del, der har gættet på et par af de andre elementer, nemlig selve tag'et og sommerfuglen der gemmer sig halvt under blomsten - men hvis du nærlæser teksten og prøver at klikke på ordene 'Tag' og 'Sommerfugl' lige under det første materialebillede, så ER de faktisk nævnt (dog ikke ved deres fulde navn) og der er også linket til begge dele! Det var en ekstra lille finte, som jeg selv var ved at blive narret af, indtil jeg fik kigget ordentlig efter (hun er vist ret lusket, hende Vivi)  ;o)

Men det rigtige svar var som sagt snirklen i nederste venstre hjørne og det var der 23 der har svaret på. Jeg har som sædvanlig ladet random.org om at foretage selve lodtrækningen ud fra listen af rigtige svar, og vinderen blev:
 Jonna Nielsen

Et stort tillykke herfra  -  send os din adresse, og så er der inden længe et lækkert die-sæt fra My Favourite Things / Die-Namics på vej til dig.

/ Gitte

4 kommentarer:

  1. Stort tillykke til Jonna for at være den heldige. Håber du får noget sjovt lavet med det fine hjørne. Måske kan vi endda være heldige at få det at se på et tidspunkt?
    Tak for chancen Gitte

    SvarSlet
  2. Tillykke til vinderen. Tak for chancen Gitte. :-)

    SvarSlet
  3. Takker...jeg er super glad for at have vundet..de skønne hjørner...:-) glæder mig til at lave kort med dem på....

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...