lørdag den 3. januar 2015

Året der gik og året der kommer - Lissy


Skrevet af Lissy


Jeg tager også Gitte's udfordring op, selv om det er svært lige at vælge det bedste ud, da jeg synes, jeg er glad for mange af mine ting ;-))

Men det kommer nok ikke bag på nogen, at det er teknikker, der står højest på listen hos mig

TOP 3... mine bedste projekter

DISTRESS INK, MIST og STEMPLER
Jeg elsker processen, når jeg leger med mine distress ink's, mist og stempler.... her har jeg også lige kommet lidt gesso med i forløbet. Det skønne ved disse teknikker er, at man aldrig ved, hvordan kortet ender ud.



GELATOS  FARVER
Til Scrap i det Jyske 2014 fik  jeg for første gang fingrene i nogle Gelatos farver... dette er det første kort, jeg fik lavet med dem... og det blev jeg så glad for, at jeg efterfølgende har fået købt flere farver.



SILHOUETTEN ( som nu er blevet til en Cameo 2 )
Dette skærmkort er mit første eget design, hvor jeg har selv har lavet det hele fra bunden og med en enkel købt snefnug skære fil ( efterfølgende har jeg så lært et par tricks af Gitte, så nogle ting blev nemmere at lave ;-))



TOP 3.... årets favorit produkter,- teknikker og trends

Tim Holtz Distress INK er min mest brugte produkt... der er næsten ikke et projekt, hvor det ikke bliver brugt på en eller anden måde... enten som baggrund, farvelægning af stempler eller distresse kanter.

Silhouette Cameo og Silhouette Studio Software er en ting, jeg bruger rigtig megen tid på...  elsker at sidde og kigge You Tube videoer, og så selv at forsøge mig frem bagefter med at designe forskellige rammer, doileys og kort med mere. Det er utroligt, hvad man kan gøre med denne Cameo :-)

Envelope Punch Board var en af mine ny anskaffelser i 2014, som jeg er super glad for... er vild med at sidde og lave æsker, teposeholder og mange andre sjove ting, som jeg også finder videoer til på You Tube.


TOP 3.... Nytårs fortsætter 2015

Jeg vil gerne lave flere designs til min Cameo... f.eks til æsker, kort mm, som jeg så vil dele med alle i " I love Silhouette " gruppen på FB... jeg nyder at lave noget, som andre også kan få glæde af... ved ikke om man kan dele disse silhouette filer her, men kan man, gør jeg det gerne ( Gitte siger , at det er noget hun arbejder på )

vil jeg se endnu flere You Tube videoer, så jeg kan lære nye teknikker... der må da være mange flere endnu :-))

Og til sidst... jeg vil bruge min blog endnu mere ( og det håber jeg også, at mange andre vil...altså jeres egen blog ;-)).. den har været lidt forsømt på det sidste. Lige nu foregår meget på FB...  der er jo også hyggeligt og man får en masse inspiration i de forskellige grupper og så er det en hurtigere måde at vise sine kort på.... Jeg vil også fortsætte der, men vil bare gøre begge dele :-))
Når man blogger, kan man få flere detaljer beskrevet, og mange gange få en lille vejledning eller beskrivelse af materialer. Og så det er det nemmere at finde tilbage til igen, hvor i mod på FB er det næsten umuligt at finde tilbage til et kort, som man gerne lige vil se igen :-))
Men ikke mindst er det hyggelig læsning på bloggen... man får lidt baggrunds viden for, hvorfor lige kortet er lavet sådan, hvorfor man lige har brugt netop det billede på sit layout... og også lidt små fortællinger fra ens hverdag om glæder og sorger. Det synes jeg også betyder meget.


Tak fordi I læste med hel hertil og  GODT NYTÅR  til alle

Hilsen Lissy


3 kommentarer:

  1. Rigtig flotte ting som altid Lissy, og jeg synes dine ideer til det nye år også lyder helt fantastiske, hvis det bare var så nemt, som du beskriver LOL.

    SvarSlet
  2. Fine ting du har valgt. En camero er noget af det der står højt på min ønskeliste.

    SvarSlet
  3. Flotte ting du har valgt at vise.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...