søndag den 9. februar 2014

Genbrugsguld

De fleste af jer, som indimellem scrapper sammen med andre, kender sikkert til det med, at den enes affald er den andens guld. Jeg ser i hvert fald tit, at det som den ene betragter som afskær, der ikke kan bruges, det ser en anden straks på med julelys i øjnene.

Da jeg var til scrap sammen med de andre "Oddere", sad Jane (som også er med i butikkens designteam) og legede med washitape.
Hun klæbede en masse strimler op på et stykke hvidt karton og skar bagefter en stjerne ud vha. en stjerne die
Et sødt tekststempel og fem små rhinstene i det ene hjørne fuldender kortet.



Resterne af det washi-beklædte karton smed Jane i papirkurven, men jeg var hurtig og hapsede det op igen, for så kunne jeg nemlig lave korter herunder, af alt det der var udenom stjernen. Jeg klæbede det på pink karton, som er foldet foroven og stemplede på kortet med en enkel tekst.


lørdag den 8. februar 2014

En Mayland kalender

Jeg har fået besked på at skulle føre maddagbog af min læge... i hele tre måneder. Det kunne naturligvis gøres på telefon eller computer men jeg syntes nu det kunne være mere hyggeligt at gøre det på papir :-)
Så i går var jeg i Bilka og købte en billig mayland kalender for 2014 - den var ikke køn men det kunne man vel gøre noget ved.


Idag har jeg så været ved at grave ned i mine rester for at finde lidt at forskønne den med, og naturligvis var der Maja design rester i dyngen :-)
Så nu ser min kalender ud som vist på billedet nedenfor. Jeg har lavet en bort med prikket papir på tværs som har fået en hulbort med et martha steward borderpunch, den lille jordbær bort er faktisk navneborten fra papiret som man normalt klipper af og smider ud.
Pynten er enkel, titlen er skrevet med Prima bogstaver og blomsten er lasercut som jeg havde liggende.

Som man nok kan fornemme så titter der en lille dims ud oppe for oven, det er en filetab jeg har stanset ud og monteret med repositionable gluerunner - så kan jeg flytte den efterhånden som tiden går.
 

Så en lidt kønnere kalender at have i tasken... ja det var så i øvrigt grunden til at jeg lavede den med flad pynt, det nytter ikke at have en masse udvendig dims når den skal med rundt overalt hvor jeg kommer :-)
Tak fordi du kiggede med,
Gitte O aka Godtesen

fredag den 7. februar 2014

At jeg er vild med distress ink...


er nok ikke noget nyt :-) Her er en teknik med masking og masser af distressing. Har først stemplet blomsten og så distresset med gule farver... dernæst har jeg masket blomsten og så lavet baggrunden ( distressing og stempling ). Til sidst har jeg sprayet med lidt vand. På You Tube er der en video, som viser hele processen... hurra for You Tube ;-))

God dag til jer alle !!!



torsdag den 6. februar 2014

Præsentation af nyt DT-medlem - Lina Witzner

Jeg har gået og glædet mig rigtig meget til at præsentere denne her nyhed for jer allesammen.
Jeg har nemlig valgt at udvide team'et med et nyt medlem, nemlig Lina Witzner, som mange af jer måske allerede kender fra Scrap-verdenen, hvor hun bl.a. har lavet ting for Scrapsisters og for ScrapFactory.
Du kan se Lina's egen præsentation lige herunder.

I forbindelse med Lina's tiltrædelse i teamet, så får Hobbyboden også sin helt egen YouTube-kanal, hvor Lina vil lægge videoer op til glæde for os allesammen.

Indtil da kan du følge Lina på hendes egen blog her:
http://shiska.dk/
og på YouTube her:
https://www.youtube.com/user/AuroraInbag

Et stort velkommen til Lina  -  glæder mig rigtig meget til vores fremtidige samarbejde!

/ Gitte

* * * * * * * * * * * *
Hejsa. Jeg hedder Lina og er vist en lille smule afhængig af Scrapbooking og kreative projekter. Som så mange andre, lavede jeg mit første layout i forbindelse med at jeg havde fået barn, tilbage i 2007. Og da jeg først havde siddet med saks, lim og skønne papirer, var jeg solgt til hobbyen.


I starten var mange af mine layouts styret af produkter. Det hele var nyt, og jeg ville gerne prøve/købe det hele. Hvilket betød at jeg kom rundt om rigtigt mange forskellige stilarter og teknikker, da jeg hele tiden fandt noget nyt (for mig), jeg gerne ville prøve af.

Jeg tilmeldte mig også alle de klasser og kurser jeg kunne, både lokalt og online. Med tiden gik det op for mig at jeg elskede de smukke Vintage og Shabby Chic layouts, men det var bare ikke min stil. Eller måske mere korrekt, ikke det der faldt mig naturligt at lave.

Jeg elsker lag på lag, jeg elsker farver og jeg elsker pynt. Men vigtigst er historien jeg forsøger at dokumentere. Derfor er der som regel også en del tekst på mine layouts. Og det er som regel sådan jeg starter, med et billede og en historie. Det kan være helt almindelige hverdags historier jeg dokumenterer i mine srapbøger, eller de store ting som bryllup og begravelse. Det hænder dog jeg forelsker mig fuldstændigt i et produkt, som regel papirer, og jeg bare er nød til at lave ’et-eller-andet’ med det.

Jeg scrapper eller laver noget andet kreativt, som kort eller mixed media,  5 dage om ugen. Det er nærmest terapi og det tidspunkt på dagen jeg virkelig stresser af, og forsvinder ind i min egen verden af farver og pynt og skønne minder.  Noget af det jeg laver bliver vist på min blog eller min YouTube kanal, og nu også her hos Hobbyboden.

Jeg er meget meget glad for at kunne være en del af Hobbybodens skønne kreative team, og glæder mig til at dele min kreative projekter og videoer med jer alle her.

onsdag den 5. februar 2014

Flere Dylusion tags.




Til mit indlæg i dag har jeg lavet to tags med Dylusion. Jeg har leget med en masse farver, vand stempler og penne. 
Baggrunden er lavet med flere farver Dylusion Sprays og Stencils fra Tim Holtz og Dylusion. Derudover har jeg brugt Dylusion stempler og hvid Signo pen.
God vinterdag til jer derude.
Karina.

tirsdag den 4. februar 2014

Kort inspireret af pinterest


Da vi for nyligt var samlet til scrap-hygge fik jeg lavet dette kort inspireret af et kort jeg havde set på Pinterest. Kortet består af 2 løse kvadratiske kort, som bliver sat sammen med et aflangt stykke karton, som er foldet som "en lille harmonika". Kortet her er lavet med to kvadratiske kort i 14x14cm og en "harmonika" på 10x30 cm. Alle sider er beklædt med mønsterpapir, som er skåret 1 cm kortere, så det giver ½ cm kant hele vejen rundt
Og her en anden vinkel.


Og et nærbillede af blomsterne, som er en kombination af en stor papirblomst og nogle mindre træblomster og nogle helt små udstansede blomster. Grenen har jeg givet noget facon, for at få lidt liv i blomsterdekorationen.


Her ses kortet åbent.


Håber I kan li det - det er i hvert tilfælde ikke sidste gang jeg har lavet det.


- KarinaHadsten

mandag den 3. februar 2014

Vivi's Måneds-Tag: Februar 2014

Vivi fra Hobbyboden's Design Team vil hver måned året igennem vise jer et lækkert tag OG samtidig via en tutorial guide jer igennem til måske at prøve teknikkerne af derhjemme!
Her kommer februar måneds tag.

* * * * * * * * * * * * * *

Er vi heldige, ser vi de første tegn på forår i februar..... Her er det små erantis, der pibler frem i de sidste rester af sne......


Tutorial:
To tags standses ud med Tag & Bookplates die, et i genbrugskarton, og et i
craft resist paper - bogstaver i sort karton med Word Play die - den hvide 
gren er fra Garden Leaves - blomster og blade er lavet med forskellige punches....

Blomsterne mistes med guld glimmermist, og mens de stadig er fugtige,
formes de så bladene folder sig sammen. Man kan også bare miste med
vand - det er nemmere at forme blomsterne når de er fugtige.....

Den lille "stjerne" mistes med guldglimmermist/vand, og formes ved
at presse ned i midten, så den danner en lille "skål"...

Blomst og stjerne limes sammen til én blomst....

Riv ca. en tredjedel af craft resist tag'et (på den lange led), og mal resten 
med akryl farve.  Lad farven sidde lidt, uden at det bliver helt tørt - 
derefter gnides overskyende farve af, med en baby-serviet, eller en 
fugtig klud..... svært kanterne med distress ink....

Det andet tag, males med akrylfarve - og kanterne sværtes 
med distress ink.

Bogstaverne limes fast på den malede del af tag'et....

Craft resist tag'et limes ovenpå.....

Den hvide gren farves med iriserende maling...
Eller fx. Inka Gold Platin eller Silver, Liquid Pearls White Opal 
kan også bruges.... kanterne sværtes med distress ink...

Grenen og blomsterne limes på, og en lille smule snemaling, 
(eller hvid akrylmaling) i nederste kant, lidt glitter 
og et bånd i toppen......

et par klare halvperler som vanddråber/tøvejr - så er foråret på vej!

/Vivi

søndag den 2. februar 2014

Hurtigt lag-på-lag restekort

Da jeg fornylig var til scrapkomsammen med en flok af "Odderne", blev jeg inspireret til at lave et hurtigt kort af rester. Det er altid rart at få brugt nogle af alle de små papirstumper op.

Jeg har brugt papir fra Echo Parks serie This & That skåret ud i simple former og så har jeg krattet kanterne op med en saks.



Her kan man se, hvordan de krattede kanter giver lidt mere fylde til de forskellige lag.



lørdag den 1. februar 2014

Mit første forsøg med gesso :-))



Startede med at smøre gesso på et stykke karton... da det var tørt, skar jeg det til i den ønskede størrelse. Distress ink ( scattered straw og old paper ) er duppet direkte på og derefter sprayet med lidt vand. Medens jeg tørrede det med en heat gun, holdt jeg papiret lidt og og ned, så farven kunne fordele sig.... kanten er distresset med Scattered Straw  til sidst. Stemplede så blomsterne på og samlede det hele på en hvid kort base.

Skal helt sikkert prøves igen :-))


fredag den 31. januar 2014

Og vinderne af lodtrækningen er...

Så har det været tid til at trække lod om de gevinster jeg fik tiltusket mig på CHA-messen i USA.
Der er tale om ting, som jeg har haft hele vejen med hjem i kufferten, så bær over, hvis der skulle være et enkelt lille bøjet hjørne hist eller pist.

Præmie #1

En blandet pakke bestående af:
  • Cheery Lynn mulepose
  • Ranger forklæde
  • Hero Arts 2014 katalog
  • Hunkydory magasin inkl. materiale kit til kort
  • Blok med farvede canvas-ark fra DCWV
  • Diverse stickers-ark m.m.

Præmie #2

Et lækkert kit fra Bo Bunny med et ark mønsterkarton, en 6x6" blok med mønsterpapir, matchende stempler, bånd, blomster, knapper og vejledning til et par kort.


 Jeg har ladet random.org på nettet være "lykkens gudinde" og udtrukket to tilfældige kommentarer til blogindlægget her http://hobbyboden.blogspot.dk/2014/01/sa-er-der-snart-cha-messe-i-usa-og-en.html - og vinderne af de to præmier er...
.
.
.
.
.
.
Præmie #1 - Blandet Guf

Mullamy
.
.
.
.
.
.
Præmie #2 - Bo Bunny Kit

Pia Krogh Larsen

Tillykke til jer begge to  -  Er I søde at sende mig jeres adresser
Så vil der snart være præmier på vej til jer !!

/ Gitte S




torsdag den 30. januar 2014

Hvad du ønsker... ...og en lille fugl der synger om snarligt udsalg...

Før jeg tog afsted til CHA-messen i USA i denne måned, bad jeg jer bloglæsere om at komme med inputs til hvad I kunne tænke jer at få at se i butikken fremover.
Tusind tak for alle jeres gode inputs og forslag til dette blog-indlæg:
http://hobbyboden.blogspot.dk/2014/01/sa-er-der-snart-cha-messe-i-usa-og-en.html
Over 80 svar er der kommet  -  og de er alle med i lodtrækningen om et par præmier, som jeg fik fingre i på messen. Jeg trækker lod om dem her på bloggen i morgen.


Jeg kan glæde jer med, at jeg kan opfylde en stor del af jeres ønsker indenfor det kommende halve års tid, idet der bl.a. vil komme masser af nyt både fra nogle af de gamle kendinge  -  men også et par nye mærker, som jeg ikke har haft i butikken tidligere:
  • Tim Holtz (papir, pynt, dies, stempler, sværter, værktøj, stencils osv.).
  • Dylusions (farver, stempler, stencils)
  • Project Life (kits, papir, albums)
  • Chickaniddy - nyt mærke papir og pynt
  • Nye papirserier, blokke og kits fra bl.a. Echo Park, Carta Bella, Pebbles, Graphic45, Prima, Authentique, Bo Bunny, Bazzill, Cosmo Cricket
  • Heidi Swapp - papir og mini stencils
  • We R Memory Keepers (albums, Albums Made Easy (lommescrap) inkl. de nye ting lavet i samarbejde med Teresa Collins)
  • Spellbinders - masser af dies samt et par helt nye værktøjer  
  • Lifestyle Crafts (dies, embossingfoldere)
  • Simple Stories - nyt til Sn@p
  • Lawn Fawn stempler
  • Hero Arts stempler og sværter
  • Silhouette - nye skæremåtter med svagt klæb, bølgekarton, stencil materiale, washi tape i ark, vellum 

  • Pynt (stickers, flair buttons, figur-clips, træfigurer m.m.) som kan bruges til både kort, scrap eller "lomme-scrap" (Project Life f.eks.).
  • Og så fandt jeg en del nye mærker i stempler og dies - og sæt med stempler OG dies.

- - - UDSALG - - -

For at gøre plads til alle de nye varer, der så småt er begyndt at ankomme, så starter vi udsalg i webshoppen allerede fra lørdag eftermiddag/aften d. 1. februar  -  og selvfølgelig vil der også være varer på udsalg i butikken i Odder, men først fra på tirsdag d. 4. februar.
Der vil være mange hundrede varer som er meget kraftigt nedsat (mange ting med 50% rabat eller mere!), så du kan virkelig gøre et kup.

Der vil være flest udsalgsvarer i netbutikken, så det kan være en god idé at lægge en forudbestilling, hvis der er noget du gerne vil være sikker på at få, hvis du kommer forbi den fysiske butik. Så tager jeg det bare med over i butikken til dig. Det skal være bestilt senest om eftermiddagen dagen før afhentning.

I butikken har vi åbent som normalt - dvs. tirsdag fra 10-16, torsdag fra 10-18 og lørdag fra 10-16.
Der vil være nogle udsalgs-ting, som kun findes i butikken i Odder - så kombinér evt. begge steder, hvis du har muligheden !

onsdag den 29. januar 2014

Januar tag fra Vivi

Vivi viser herunder et lækkert tag.
Og glæd jer til et nyt tiltag her på bloggen  -  for allerede fra i næste måned og hver måned fremover vil Vivi vende tilbage med måneds-tags - og de vil allesammen have tilhørende tutorials (tut'er), så du selv kan lege med derhjemme.

* * * * * * * * * * * *

Tim Holtz's  "Cardinal & Branches"  die fylder godt på et tag; men jeg syns den er rigtig flot, og der er ikke behov for ret meget andet pynt.....
Fuglen er farvet med distress ink i farverne - Barn Door og Fired Brick - til grenen er brugt - Gathered Twigs, Vintage Photo og Pine Needles.  Grenen har også fået Crackle paint "Rock Candy" og et par halvperler...
Tag'et er malet med lys blå akrylmaling, og embosset med folderen der hedder Woodgrain  fra Tim Holtz.
Herefter har jeg slebet med sandpapir, og sværtet let med distress ink.
En lille smule snemaling og en sløjfe....



/Vivi

tirsdag den 28. januar 2014

Sommer LO

Her i alt det grå vejr, fik jeg lyst til at scrappe dette skønne sommerbillede. Jeg har leget med gesso og stencil, og jeg har været en tur forbi symaskinen.





Jeg havde valgt et hvidt stykke bazzil som bagrund, så for at bryde det lidt har jeg farvet min gesso
Lige lidt distress paint på underlaget sammen med gesso, og så skal det bare blandes sammen




Jeg har påført gessoen gennem en stencil, da det var tørt har jeg bygget lag op af forskellige rest papirer. Noget af det har været forbi smaskinen.



Det gule papir med " my kind of summer" er et kort fra PL-minikittet - seasons.





Lidt stempler og træpynt skal der til :)



/ Louise

søndag den 26. januar 2014

Restekort...


lavet efter lidt inspiration fra Pinterest. Sommerfuglen er stemplet på ensfarvet karton og har fået lidt glossy accents og lidt glimmer, men ikke nemt at se. Og så har jeg forsøgt mig lidt med splash ;-))... stemplet er fra dette set. 

Ha en god dag!!!


fredag den 24. januar 2014

Tag med cykel

Kort før jul faldt jeg for en skøn 6x6 blok fra MME, og nu har jeg så taget den i brug.
Det blev til dette tag i dejlige støvede farver (beklager billedkvaliteten pga. manglende lys).

Det er en blok fyldt med skønne mønstre i støvede farver og med gråsorte papirer med tekst og billeder. Cykel og tekst på tagget er også fra blokken.


Af materialer har jeg bl.a. brugt:


 Ha' en dejlig dag allesammen - og hyg jer med det kreative.

Jytte :)


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...