En lang dag fuld af indtryk lakker nu mod enden.
Jeg startede dagen med årsmøde i CHA og bagefter var så den officielle åbning af messen. Jeg nåede dog lige ud i solskinnet et kvarters tid - skønt!!
Masser af folk i kø for at komme ind først - der er rift om pladserne på de forskellige make&takes, så mange spurtede ind så snart snoren blev klippet.

Jeg tog det mere roligt og startede simpelthen fra en ende af...
Selvom jeg mest er her for at kigge på scrapsager, så kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til noget af det andet også - f.eks var der en stand med forskellige bånd med indbygget blinkende lys - eller hvad med nogle af verdens vidundere (Stonehenge, Den Kinesiske Mur, Taj Mahal og Det Skæve Tårn i Pisa m.m.) i strikket udgave.

Jeg tror at jeg nåede omtrent gennem halvdelen af messen i dag - og en del af standene skal jeg helt sikkert tilbage til og kigge videre på.
Jeg har set masser af spændende ting fra både nye og kendte mærker, og jeg har talt med en hel masse søde mennesker undervejs.
Her har vi skønne Dyan Reaveley.

Og her er det søde svenske Marie Janson.

Hvis du ikke synes du genkender hende, så prøv at tage de første bogstaver af hendes navn og så gætter du nok, at det er den dygtige designer og kvinden bag Maja Design, det handler om.
Der var masser af mennesker på hendes stand, da jeg var forbi - så jeg er sikker på at amerikanerne m.fl. nu har fundet ud af, hvad vi skandinaver længe har vidst - at Maja Design ER superlækkert papir i fantastiske designs.
Marie fortalte mig i øvrigt, at der kommer endnu en ny serie til foråret (det er vi nok mange der glæder os til).
Her et kig på deres stand med rigtig mange flotte projekter.

En spændende nyhed fra Tim Holtz er Sizzix Bigz dies med tilhørende embossingfoldere og nye dies der skærer forskellige grafiske borter.


Personalet hos Graphic45 er som altid totalt gennemførte i vintagekjoler og store hatte.

De fleste af de projekter, der vises på standene, er spændende, anderledes, inspirerende og flotte.




Og så er der nogle der måske lige bliver en tand FOR amerikanske i stilen (men sødt er det da).

Dagen sluttede med 2 x workshops.
Men dem vil jeg vente med at blogge om til en anden dag. Men kan da godt afsløre at der var nogle rigtig gode idéer til kommende kurser i butikken!
/ Gitte S