søndag den 25. april 2010

tak



Her de sidste tre uger har vi kørt altered art tema og det har jeg æren af at runde af idag.. det næste stykke tid bliver der vist forskellige ting fra designteamet uden egentligt tema.

Jeg har igen lavet en chokoladeæske, det er en fazer mint pakke der er blevet beklædt med papir fra websterspages. Det gode ved papir fra dette mærke er at det ikke behøver så meget pynt, da det er meget flot og romantisk i sig selv. Roserne er brugt med stilke denne gang. Disse er foldet omkring en syl eller en pincet for at lave de små krøller. Jeg har brugt almindelige rhinesten og lidt twine som er bundet i en lille sløjfe. Bogstaverne er fra woodware og er nogle af mine absolut favoritter. De kan sværtes eller stemples sådan at de får lige den farve der passer til dit projekt og så er de billige.... 20 kr. De kan selvfølgelig fåes i butikken. Håber I har kunnet lide vores altered art og vi glæder os til at se jer til fri leg i næste uge. God Søndag!

torsdag den 22. april 2010

æske altered art-style
























Ja i denne uge kører vi stadig altered art temaet og jeg har valgt at beklæde en standart chokolade æske fra anton berg hvori der har været trifli chokolader. Jeg har brugt papirerne fra cosmo cricket "garden variety". Jeg faldt staks for disse søde papirer.. der er altså noget med os danskere og jordbær. Papirerne er, som alle andre serier fra cosmo cricket, fyldt med søde motiver der nemt kan klippes ud og bruges som pynt. Der er samtidig nogle utrolig søde sentiments med.
























Ovenpå æsken har jeg sat det vidunderlige sentiment fra papirerne, de er klippet ud og har lige fået lidt sværte i kanterne. Det samme har alle af kanterne af æsken. Bien og meldaljen er også udklip fra papirerne, der er fyldt af disse vidunderlige små tegninger der er nemme at bruge som pynt. Jeg har også sat små rhinesten på, lidt armeringstape, et par blomster og et par brads.





















De lange sider har en af borderne sat for at bryde den røde fladeOg enden af æsken har fået en stribet rest sat på. Det har ikke været muligt at sætte papir på indersiden af æsken, da det ikke vil være muligt at lukke æsken ellers.
















Hele ideen opstod fordi jeg skulle besøge en veninde og jeg ville have en lille gave med til hende. Og besluttede mig for at give hende og hendes lille pige et par poser karse, som de kan dyrke sammen. Så inden i æsken har jeg lagt et par poser karse, som jeg kunne vælge at beklæde.. men så vil man ikke kunne se teksten, så jeg har ladet dem være.

Håber I har fået inspiration til en nem venindegave.

lørdag den 17. april 2010

En lys ide.....:-)

Mit næste projekt med altered art blev et glad til opbevaring af fyrfadslys. Glasset er kæmpestort, et jeg har fået fra kokken inde på mit arbejde. Jeg blev meget inspireret af Nettie inde på Scrapsisters.dk som havde lavet noget i samme stil, så jeg har været i kø til et glas inde på arbejde et stykke tid.
Jeg har monteret en 10 cm bred bort på glasset med hobbylim, papiret er som sædvanlig fra Webserts pages (er altså lidt vild med det mærke). Foroven og forneden på borten er monteret en blonde, og så er der sat en label på som jeg har lavet med en spellbinder die. Teksten er thickers.
De store blomster var oprindeligt råhvide men de har lige fået en omgang glimmermist inden de blev monteret sammen med den lille lysegrønne blomst og brad.
Her er et billede fra siden, syntes lige i skulle se det smykke papir - det pynter så utrolig meget i sig selv.

Og toppen har også fået lidt pynt, her har jeg nøjes med at montere en blomst så der ikke blev for meget fyld på toppen hvor man skal kunne holde fast. Igen er der monteret mønsterpapir og kantet med blonde, fantasisk hvad den super tape kan holde fast.

Og her er glasset så set forfra så i kan se min label, jeg er ret tilfreds med resultatet, og nu står det inde i stuen med mine fyrfadslys så de er lige ved hånden - men på en dekorativ måde :-)






onsdag den 14. april 2010

Fra Toffifee til kogebog

Jeg har en svigerdatter der elsker at bage, så jeg tænkte at jeg ville lave en anderledes kogebog. Startede med en tom æske fra Toffifee (nej jeg har ikke selv tømt den :-) ), og så noget af det lækre papir fra serien Cooking up


Første punkt var at få beklædt kassen, her valgte jeg papiret med det store køkken motiv på det kunne danne et flot motiv på overdelen af kassen. jeg smurte lim på i et jævnt lag med en pensel, og gjorde en side færdig ad gange så jeg var sikker på at få fjernet alle luftbobler.


Desværre medførte placeringen af motivet at samlingen kom nederst/forrest så detn skulle pakkes ind. Jeg satte super dobbeltklæbende tape på begge kanter og satte brunt bånd på hele vejen hen.


På begge ender af æsken satte jeg bånd på også med den superklæbende røde tape, det giver sådan en pæn kant på æsken med det brune bånd.

Teksten er lavet med mine quickutz dies i mørkebrunt karton.

På enden af den indre æske var jeg også lige nødt til at sætte papir, her står der jo stadig reklame" jeg sværtede kanten så den fik en "blød" afslutning. Egentlig ville jeg have gjort det på alle kanter, men desværre så er der ikke plads til æsken indeni overtrækket så :-)

Kronen på værket er lidt pynt, faktisk har jeg lavet en altered art i altered art :-) jeg har nemlig brugt en negativ ramme til at pynte forsiden med, beklædt med samme serie papir og sværtet i kanterne. Her regner jeg med at Heidi lige skal sætte et billede af sig selv ind så man kan se hvis kogebog det er.


Indholdet ja det er bare den tomme æske, og dog. I serien er der nemlig noget rigtig lækkert papir som er delt op i 6 opskrifter. jeg tog 2 ark og klippede ud, lagde pænt i en dynge og lavede et stort hul med min bigbite. Herefter en bookring i gennem og vupti er der en kogebog i æsken. Jeg har ikke skrevet noget på siderne, hun skal selv finde sine opskrifter, og jeg regner så også med at der kommer billeder på bagsiden.


Så en forholdsvis enkel måde at genbruge sin chokoladeæske på... du kan jo gøre det samme mens der stadig er indhold i og bruge den som værtindegave.




fredag den 9. april 2010

Min mors æske

For snart længe siden fik jeg denne æske fra min mor med et ønske om at få den pyntet. Den har ligget rigtig længe hvor jeg har kigget på den et utal af gange, men ikke har kunnet overskue hvordan den lige skulle pyntes. Men nu hvor vi er igang med altered art var det bare oplagt at få det projekt lavet.

Her ser I kassen inden den blev pyntet:


Og her mens den er åben. Jeg tror det er meningen at den skalk bruges til te.
Og her er den så blevet pyntet med lækkert papir fra Paper Loft. Jeg har vist sagt det før - jeg elsker det papir. Blomsterne er fra Youdo og passer perfekt til papiret. Der er brugt lidt forskelligt dims til center i blomsterne og elegante perlebrads i hjørnerne. Kartonet er rundt om hængsler og lukkemekaniske skåret til så det passer tæt omkring.


Princippet har egentlig bare været at tage alle de flader som æsken havde både selve æsken og låget på alle sider og så skære karton som dækker til 1-2 mm fra kanten og så karton som er en halv cm smallere på begge sider, så man får den mørke matte rundt om mønsterpapiret, som selvfølgelig er sværtet på alle kanter.





tirsdag den 6. april 2010

Nyt tema - ALTERED ART

De næste 3 uger står den på altered art her på bloggen. Jeg søgte lidt på definitionen af altered art uden det store held. Men en direkte oversættelse bliver til "ændret kunst". Men i virkeligheden tror jeg at min opfattelse af altered art er at ændre en eller anden genstand, så det bliver til et kunstvært. Og efter min mening er det kun fantasien, der sætter grænsen for hvad man kan bruge til altered art.

Her har jeg brugt en gammel lysbilledramme og har pyntet den med mønsterpapir, pyntet den med et par blomster og sat på en baggrund af karton, som er klippet med et round-the-page-combo-punch. Der findes rigtig mange virkelig flotte punch-sæt, som kan lave flotte rammer som denne. Den færdige ramme kan enten monteres på et kort eller et LO. Man kan selvfølgelig også sætte et foto inde i rammen.


Her lige set fra en anden vinkel, så man måske kan fornemme kanten af lysbilledrammen.


torsdag den 1. april 2010

Konfirmationskort og bordkort

Også i dag har jeg leget med de lækre papirer fra Websters Pages. Jeg har faktisk et problemmed at bruge dem................jeg kan ikke nænne at klippe i dem for de er så smukke :-) en anden lækker ting ved denne serie er at de er tosidede, det giver nogen gode muligheder når man laver kort og scrap som du også kan se i det følgende.

Da jeg gerne ville lave lidt der også kunne bruges til drenge har jeg været lidt sparsom med blomsterne, en sommerfugl må være okay til en dreng :-)

Første kort er igen et mappekort, 18 cm bred - denne gang har jeg bare lavet en lille lomme hvor putte et lille kort og måske lidt penge i. Sommerfuglene er lavet med de nye dies fra Joy. BÅndet der lukker kortet er så bare bagsiden af mønster papiret, det matcher perfekt.




Næste kort er lavet med inspiration fra Youtube men i stedet for at laver rundt kort har jeg brugt en label fra Nestabilities. Papiret er igen fra Websters Pages, denne gang et kort der er meget velegnet til en dreng - ikke en masse pynt og lækre farver der sagtens kan gå til drengekort. Igen er sommerfuglen en die, denne gang lavet i rester af mønster papir.

Den label der er lavet som indlæg har jeg valgt at montere med en mindre label i hvid så der er et enkelt skrivefelt. På den anden side har jeg i bunden monteret en 1/3 af et hvidt label så det danner er lomme der kan bruges til gavekort eller penge.

Youtube er et fantastisk sted at lede efter inspiration. Det næste kort kommer fra samme sted igen naturligvis i min egen fortolkning. Jeg valgte at bruge scalloped cirkel i str 2" som hul i kortet. Denne gang har jeg valgt et af de mere feminine papirer fra Websters pages.

Når man åbner indsatsen indeni er der igen lavet plads til gavekort eller penge, en meget enkelt løsning hvor der er lavet en lille lomme.

Der skal jo også bordkort til en konfirmation, og til dette kort har jeg igen været på jagt på youtube. Det ser lidt besværligt ud men faktisk er det ret simpelt at lave hvis man følger beskrivelsen på videoen. Denne gang er sommerfuglen lavet med det nye Martha Stewart punch, dog uden at jeg har stemplet med de stempler der følger med. I stedet har jeg lige sværtet kanterne med stempelsværte. Mønsterpapiret er rester fra det rosa kort, det er ikke meget der skal til, ca 5X5 cm.

Sidste ide i denne omgang er et bordkort velegnet til en dreng. Det er meget enkelt at lave med de nye Nellie Snellen dies, jeg har brugt den største kvadratiske. Dertil to små sommerfugle lavet med Joy dies og monteret ovenpå hinanden. Afsluttet med tre små halvperler på sommerfuglen.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...