Embossing betyder prægning el.
forhøjning, og der findes en masse dies som – udover at de kan
skære – også kan embosse og derved blive endnu flottere end hvis
du bare skærer dem ud.
Nogle skabeloner ser ikke ud af ret meget,
før de bliver embosset bagefter.
Du skal bruge en die (skæreskabelon)
som både kan skære og embosse. Det kan f.eks. være en Spellbinders
Nestabilities eller som her - en die fra Marianne Design.
Det er lang fra alle dies, der kan
bruges til at embosse med - men de kan typisk genkendes på, at de
har nogle fordybninger hvor der ikke er et skær/kniv omkring.
Teknikken kan bruges hvad enten du har
”bogen” (Multi Purpose Platform) eller Solo Platformen med Solo
Adapter ovenpå.
Først skal motivet skæres ud på
sædvanlig vis.
Jeg lægger min die med skæret opad, for så er
det lettere at få kartonen til at blive liggende nede i die'en
bagefter.
Efter den er skåret, fjerner jeg den
øverste skæreplade og det overflødige karton.
Nu skal du åbne ”bogen's” første
side eller du skal tage Solo Adapteren af (alt efter hvilken type platform du har).
Skærepladen med
die+karton lægges på platformen og ovenpå lægges først Texturz
Silicone Rubber (tænk på at den er blødest og derfor skal kunne
arbejde kartonen ned i skabelonen) og ovenpå lægges Texturz
Impression Pad, som er en smule tykkere end skærepladen og lidt mere
elastisk.
Kør hele ”sandwichen” gennem
Bigshot'en og bagefter har du den smukkeste embossede udskæring.
Hvis du vil fremhæve embossing
yderligere, så kan du evt. sværte ovenpå den vha. f.eks. Distress
Ink Pads og en svamp. Når du gør det, så bliver de ophøjede
steder på udskæringen mere farvede end resten og dermed fremhævet.