mandag den 31. oktober 2011

4 kort - samme papir

Nogle gange, når det skal gå lidt hurtigt laver jeg flere kort samtidigt. Altså sådan at jeg genbruger ideerne og opbygningen og bruger de samme nuancer og samme slags papir eller papirserie.



Her har jeg lavet 4 kort i blå og brune nuancer. Alle er lavet med en hvid kortbase
Jeg kan rigtig godt lide disse baser, fordi de giver en fin størrelse kort og så er det dejlig nemt - og faktisk også billigt.

Derefter har alle kortene fået et stykke ensfarvet brunt karton inden der er brugt mønsterpapir.

Derudover er der bl.a. brugt sommerfuglepunch, chipboardtal, borderpunch, Spellbinders die, blomster, kageserviet, bling og halvperler.


(beklager, at billedet er drejet i forhold til det oprindelige kort - ved ikke lige hvad der er sket)






- Anne

søndag den 30. oktober 2011

Enkelt julekort med mit nye legetøj


Jeg hjalp Gitte på Kreative dage i Fredericia i fredags og der skulle selvfølgelig lige købes lidt nye legesager. Så her har jeg lige lavet et julekort med min nye spellbinder die.

Jeg har købt denne die. Desværre er den pt udsolgt i butikken, men der er andre dies i den lidt aflange kategori, som kan bruges på samme måde som jeg har gjort her. F.eks. kan denne bruges.

Kortet er lavet efter samme princip som Jane har brugt i dette indlæg. Jeg har skåret 2 ens figurer ud med big shot'en. Og den ene er så falset et par cm fra toppen og limet sammen over folden.

Kortet er lavet i julepapiret fra Bo Bonny.

Kortet er pyntet med et juletræ skåret med denne die. Og teksten er lavet med en embossingfolder med Merry Christmas tekst. Den embossede tekst er fremhævet med sværte. Jeg synes den die er god at bruge til tags med teksten "Merry christmas".

Friendly plastic armbånd

Nu har jeg igen leget med friendly plastic - denne gang blev det til et armbånd. Jeg har her brugt den friendly plastic i sin fulde bredde - de to halvdele i hver sin farve. Som samling i midten har jeg brugt en cirkel i et matchende design. Og så har jeg pyntet med en trekant og en sort firkant.
Mit armbånd har fået varme længe så de små stykker plastik er smeltet helt ned i det underliggende lag. Man kan også vælge at varme det mindre så de små stykke ligesom ligger ovenpå og man få lidt en 3D effekt. Det kræver bare at man holder øje med ovnen for at se hvornår det hele er smeltet præcist nok til at hænge sammen og kunne formes.
Det var mine første forsøg med friendly plastic - det skal jeg nok få mere sjov ud af. Håber du også fik lyst til at prøve.

tirsdag den 25. oktober 2011

Friendly plastic

Jeg har været igang med at lege med friendly plastic. Friendly plastic fås i butikken i mange forskellige farver - se her. Friendly plastic er nemt at arbejde med og bliver blødt ved opvarmning. Friendly plastic kan klippes med en almindelig saks. Her har jeg klippet strimler af plastik, som jeg har lagt i små gitre. Jeg har bygget gitrene på en bageplade med bagepapir. I en vejledning har jeg set at friendly plastic smeltes i ovnen ved 60 grader i bare 3 minutter. Men jeg har nu været oppe på 75 grader og noget længere "bagetid". Men det er nu ret tydeligt hvornår plastikken er smeltet nok. Gitre, som dem jeg har lavet er oplagte til smeltning i ovn. Men alternativt kan friendly plastic opvarmes i varmt vand og formes mens det er varmt og blødt.

Der findes en masse instruktionsvideoer til Friendly plastic på nettet. Håber I har fået lyst til at prøve at lege med det. Tanken er at gitrene skal monteres i en lædersnor eller anden kæde/snor, så det bliver til et vedhæng i en halskæde. Alternativt kan de bruges som embellishments på kort eller LO's.
- Posted using BlogPress from my iPhone

Flytteplaner...


Mange af jer bloglæsere har sikkert allerede hørt rygtet via diverse scrap-forums og/eller via facebook  -  men ellers kommer nyheden her for en god ordens skyld (som er den anden grund til at der har været lidt stille på bloggen på det seneste).
I løbet af november lukker vi butikken på Samsø ned og flytter hele varelageret til Odder, hvor vi åbner butik 1. december.
Det er en idé som har været længe undervejs, og da det (i vores øjne) perfekte lokale med den helt rigtige beliggenhed dukkede op, så tog vi en hurtig beslutning og slog til.

Sidste åbningsdag på Samsø bliver derfor torsdag d. 17. november. Herefter vil det kun være mulig at afhente bestilte varer (via telefon eller webshop)  -  men vi bliver skam boende på Samsø.

Åbningstiderne i Odder er endnu ikke sat helt fast, men der bliver formentlig åbent alle dage fra mandag til lørdag frem til jul, så julegaveindkøbene kan klares.

 


lørdag den 22. oktober 2011

Et lækkert nyt blad har set dagens lys!!!

Leder du også fra tid til anden efter et godt og inspirerende hobbyblad? hvis du kan svare ja til det så har jeg lige noget jeg skal præsentere for dig :-)


Inspira er et nyt svensk hobbyblad som Gitte har fået i butikken for nyligt. På mit netop overståede besøg hos Gitte faldt jeg over det og endte med at vende tilbage til det gang på gang i løbet af ugen fordi det havde en lidt anderledes indhold end jeg er vant til - og det inspirerede mig virkelig meget!

Bladet er en blanding af flere forskellige hobbies men primært med rod i kortmageri, scrapbooking og altered art. Allerede med det første blad har jeg nu en liste af ting jeg skal prøve fra det første blad:
  • Jeg blev  forelsket i en ide fra deres "upcycling" ideer - bogholdere lavet af gamle singler - det skal jeg helt klart prøve.
  • Der er et totalt lækkert minialbum hvor du laver alt fra bunden, også en lækker indbinding og sidderne er monteret med snor.
  • Et rigtig sødt kort som er foldet lidt anderledes.
  • Og for at det ikke skal være løgn så er der også et par madopskrifter der skal testes.
Så nu har jeg kun et problem; jeg skal vente på at det næste blad udkommer så jeg kan få endnu flere ideer :-)

Derfor har der været stille på bloggen...

Flere af jer har måske bemærket, at der har været helt stille her på bloggen i den seneste uges tid?
Det er der selvfølgelig en grund til (eller rettere sagt flere, og den anden grund skal jeg også nok fortælle om inden længe!). Men én af grundene er, at jeg har været på en uges kursus i Digital Fotografi på Samsø Højskole.
Det er jo altid skønt at få lov til at fordybe sig i en af sine yndlingsbeskæftigelser i en hel uge  -  og når man så samtidig lærer en masse nyt om fotografering, så er det jo en ren win-win-situation.

Vi har været langt omkring på kurset  -  lige fra de helt basale indstillinger på kameraet, over billedkomposition og optageteknikker, til billedbehandling i Photoshop Elements, hvor vi har lært en masse om at redde de fotos, der måske ikke blev helt som forventet  -  eller hvordan man kan gøre gode billeder perfekte.

Fotografi er en spændende hobby  -  og så er den jo så praktisk, at man kan kombinere den med sin anden yndlingshobby - Scrapbooking!





torsdag den 20. oktober 2011

Blomster af garn eller bånd

I Belgien var vi på kursus med Birgit Koopsen, hvor vi bla. lærte at lave blomster med uldgarn. Her har jeg lavet en blomst med samme princip - bare med silkebånd.
Man starter med en selvklæbende cirkel. Brug f.eks. disse fra butikken. Startende udefra snor man silkebåndet mens man følger kanten rundt længere og længer ind mod midten. Til sidst afsluttes med en knap i midten og lidt bling.
Her er blomsterne vi lavede på Birgits kursus, som er lavet med udlgarn på samme måde.

onsdag den 19. oktober 2011

To simple julekort til dem af jer, der skal lave rigtig mange.
Igen er det et juletræstempel fra "Elines- jingle bells" sætttet, som Hobbyboden forhandler.
http://gittes.dk/shop/search-2.html?keyword=Eline

Jeg har lavet to monocramatiske kort, hvor jeg i begge tilfælde har taget udgangspunkt i baggrundsstempler fra Hero Arts, der er stemplet med en turkis sværte.
Juletræet er stemplet med samme farve og jeg har skåret to eyelet circle spellbinders ud i blåt karton, for at lave en matte til motivet.

Det obligatoriske bling, som altid finder vej til mine kort, er rhinesten placeret, på det kort til højre, i den yderste ramme, af blomster på baggrundsstemplet. De træder ikke så tydeligt frem på billedet pga. af blitzen, men de er meget tydelige i virkeligeheden.



På kortet her til venstre har jeg brugt en stjerne baggrund og så placeret rhinesten i de store stjernes centre. Enkelt med virkningsfuldt.

Begge kortbaser er hvidt glat karton, der er foldet på midten, hvorpå jeg har stemplet direkte.

Hvis I har lyst til at kigge nærmere på hvilke baggrundsstempler fra Hero Arts, Hobbyboden fører, så tag et kig her:
http://gittes.dk/shop/stempler-hero-arts-437c1.html

Ellers håber jeg, at I nyder efterårsferien, dem af jer, der er heldige nok til at have det. Regnvejret er jo en god undskyldning for at sidde indenfor og være kreativ.

tirsdag den 18. oktober 2011

Et spellbinder kort

Jeg havde lyst til at forsøge mig med at lave et spellbinderkort. Jeg har ikke lavet et sådan ført, så jeg rådførte mig på www.youtube.com Der ligger godt nok mange how-to videoer, når man først går i gang med at søge.

Kortet til højre er lavet på følgende måde. Jeg har skåret to ens cirkler ud af rødt karton med min spellbinderlace-dies. Den bageste har jeg falset ca 1 1/2 cm fra toppen og så limet cirklerne sammen der. Så får man et fint kort, der kan stå pænt på bordet.

Derefter har jeg skåret en hvid karton cirkel ud med mine almindelige runde spellbinders. Den har jeg stemplet med juletræet fra "Eline - jingle bells sættet". Som jeg har nævnt før er det mit favoritstempelsæt for tiden. Det er et clearstamps sæt, der giver det skarpeste aftryk. Det er SÅ lækkert.
Her har jeg brugt juletræet fra sættet, som jeg har sværtet med to forskellige slags grønne sværter. Derudover har jeg brugt teksten "season greetings", som er stemplet i brunt.
En enkelt poinsetta blomst i lag fra Prima, med en hvid brad i midten for at give lidt dimension, og det obligatoriske bling kommer i form af små klare rhinesten placeret systematisk i kanten.

Jeg håber, at I har fået mod på at prøve dette super nemme spellbinderkort. God fornøjelse.

søndag den 16. oktober 2011

Eskimo kissses fra Basic Grey

Jeg har lavet et par farverige julekort med den lækre serie "Eskimo kisses" fra Basic Grey.
Jeg har brugt papirerne fra blokken i 6 * 6, der virkelig egner sig godt til kort med de småmønstrede ark.

Det er lidt utraditionelle farver at bruge til julekort, men synes det er forfriskende med farver som turkis og lyserød blandet med den gode gamle julerøde.

Først kort her ved siden af er lavet fra en skitse på www.pagemaps.com Hvis du ikke kender den side og trænger til lidt nyt inspiration, kan jeg kun anbefale den side. Der er mange hundrede skitser både til scrapbooking og kortmageri i deres kæmpestore arkiv. Her har jeg brugt en kortskitse fra september måned.

Jeg har foldet min kortbase af turkis bazzill, for at matche farven i mønsterpapiret. Så har jeg skåret en lace-cirkel ud med spellbinders og monteret en tre lags blomst på med en stor lyseblå perlebrad i midten. Banneret i klippet ud i hånden og så har jeg stemplet et citat "thinking of you". Egentligt kunne man også bruge kortet til andet end et julekort, da der ikke er direkte julemotiver herpå. Til sidst tre små rhinesten for at give det obligatoriske bling ;-)


De næste to kort er meget simple. Jeg har som motiv skåret to ornamenter ud fra Marianne Dies, samt en grangren fra samme fabrikat.
Ornamenterne er de samme som Gitte Ottesen brugte i det tidligere blogindlæg. Jeg har limet julekuglerne direkte på mønsterpapiret og så bundet et par små røde sløjfer af snor som er limet på.

Tekststemplerne er "Eline - jingle bells" som er et clearstamps sæt der giver det fineste aftryk når man stempler med det. Her har jeg brugt staz-on som sværte, og selv de små detaljer i skråskrifter kommer til sin ret. Super stempelsæt, som jeg giver mine varmeste anbefalinger ;-)

Igen bling bling... små rhinesten til lige at give det sidste bling på det ene kort. Det andet har jeg ladet være mere simpelt uden bling. Så er det jo bare hvad man godt kan lide.

Jeg håber, at I alle nyder det fantastisk efterårsferievejr og at I får tid til at være kreative i løbet af den næste uges tid. God ferie til dem af jer, der har det og god søndag til alle I andre.

lørdag den 15. oktober 2011

Fire hurtige julekort

Jeg har været så heldig at få en stak lækker julepapir fra Gitte som der skal leges med det næste stykke tid. Papiret kommer fra Fancy Pants, og du finder det i kategorien julepapir i webshoppen. Dette første indlæg med papiret har jeg valgt skulle handle om et par ideer til lyn-julekort, kort du kan få lavet i en fart hvis du skal lave mange.... eller bare har dårlig tid :-)
Til det første kort er der brugt en die fra Marianne Design til at udstanse to juletræer. De har fået lidt mørkegrøn ink langs øverste kant af grenen for at give lidt liv.
nederst på det stribede papir er der udstanset en bort med punch fra EK Success hvor jeg har trukket vinrød organza igennem. Jeg valgte at lave en knude 2/3 henne i den ene side for at skabe en lille ekstra detalje, men du kan også bare trække det igennem hele vejen for et mere enkelt udseenede. Kortet er afsluttet med tekst stempel af Gittes eget design.



Det næste kort kom faktisk af at det gik op for mig at jeg ikke havde noget stanserjern med en bort i vinterstil eller julestil, så måtte jeg jo lave min egen. Jeg valgte at bruge et medium snowflake punch til at udstanse snefnuggene i vinrød papir (bagsiden af det stribede) - og de udstansede snefnug monterede jeg så på mønsterpapiret ved siden af på 3D puder så de kommer lidt op fra underlaget. Afsluttet med samme tekst stempel, meget enkelt men også meget sødt syntes jeg.



Ved det tredie kort udnyttede jeg de lækre ark med små journaling sheets, der er et helt 12X12" ark med små og store sheets lige til at klippe ud og bruge. Igen har jeg brugt bagsiden af det stribede for at skabe en lille ramme bag motivet, og jeg har brugt samme farve ink til at kante baggrundspapiret med. Nederst er der monteret en vinrød organza sløjfe, og her har jeg valgt at bruge teksten i metal folie som sticker i stedet for at bruge stempel denne gang.



Det sidste kort er lavet med en kombination af det lækre julepapir, hero art baggrundsstempel med striber og så de lækre ornament dies fra Marianne design. Efter at jeg har lavet dem med bigshotten er de blevet limet på vinrød papir så mønsteret på de to ornamenter træder tydligere frem, herefter en snor i hver af dem - et stempel i hjørnet og voilas - et sødt julekort.


Det var så fire hurtige kort med lækkert papir fra Fancy Pants, næste projekt med papiret kunne godt være et minialbum eller nogen kort i lidt anderledes facon.... vi får se :-)

/Gitte

Rustik Emboss Resist teknik

Jeg har ved tidligere lejligheder fortalt om Emboss Resist teknik, hvor man stempler og embosser - og bagefter sværter henover.

Her har jeg brugt teknikken i en noget mere rustik udgave, hvor jeg har brugt sandfarvet karton fra Bazzill's Dot Swiss og stemplet med et Hero Arts stempel med embossing-sværte, drysset med klar embossingpulver og varmet det med varmepistolen.
Den prikkede struktur i kartonen er med til at give det sjove cirkelmønster i den embossede overflade.
Bagefter har jeg farvelagt med en blanding af Cat's Eye Chalks (som jeg osse har ladet gå ud over kanterne) og med Memento Markers for at tegne de lidt kraftigere farver op. Til sidst tørres hele overfladen af med en blød klud, for at fjerne overskydende farve fra den embossede overflade.

fredag den 14. oktober 2011

Kort i Retro Stil

Jeg er blevet inspireret af denne video: http://www.youtube.com/user/starofmay#p/c/5/mddq9MpA7Lc til at lave dagens kort - selv om mit resultat godt nok ligger et stykke væk fra oplægget.

Jeg har brugt et stempel fra Hero Arts (Envelope Pattern) til at stemple både baggrunden og på det ark jeg skulle bruge til de punchede cirkler.
Jeg brugt to forskellige lilla nuancer Archival Ink (den lækre stempelsværte fra Ranger, som gengiver stemplerne så dejligt detaljeret), hhv. den lyseste på baggrunden og den mørkere på det karton der skulle punches i.
Cirklerne er sat på kartonen med 3D-klæbepuder for at give lidt dimension, og så har jeg stemplet tekst-stemplet med den mørke lilla farve og bagefter tegnet kanterne af bogstaverne op med en ganske tynd tus. Det er en teknik jeg er blevet lidt vild med her på det seneste - både at tegne tekster op - eller dele af mønsterpapir - det giver tingene sådan et herligt personligt præg.

torsdag den 13. oktober 2011

Når noget er simpelt...

Forleden dag viste jeg jer et bryllupskort. Et sådan kort indbyder til masser af blomster og pynt... og jeg elsker at lave den slags kort.. på den anden side er det også sjovt at gå helt i den anden blodgade og lave meget simple kort, og sådan et vil jeg vise jer i dag.

Jeg har taget en rest papir i dette tilfælde en ældre serie af riddersholm (tror det er bello pastello). Det har lige en snert af blå i sig, hvilket jeg har prøvet at fremhæve med distress ink i kanten (stormy sky).

Selve kortet er foldet af sandfarvet dotted swiss karton fra Bazzill (rope swing) . Det er karton med små embossede prikker i, super lækkert og matcher papiret fra Riddersholm perfekt.

Så har jeg taget tre små tre blomster fra de super søde sæt som Gitte fører i butikken og malet dem i en stærk blå farve. Jeg har brugt glimmer glam fra tattered angels og her har jeg brugt mermaid farven. Glimmer glam er et lækkert produkt. Det er en transperant maling med de lækreste glimmer stykker i. Det træder ikke så godt frem på billedet pga. af blitzen, det beklager jeg. Men den er meget fremtrædende i virkligheden. Produktet er super nemt at bruge. Man skal bare have en pensel og så huske at ryste bøtten godt inden brug.

De tre blomster er limet på i en række og så har jeg brugt et stempel fra hobbybodens eget design "bare fordi... " super tekst, der kan bruges i alle anledninger...

Til sidst har jeg sat et par rhinesten i hjerteform for at give lidt ekstra bling og for at prøve at fremhæve meningen med teksten..

Enkelt, simpelt og sødt... Og god dag til jer alle....

Punch Around the Page - Cherish

Dette punch-sæt fra Martha Stewart er blandt mine favoritter lige for tiden, fordi den er så enkel og elegant, at den kan bruges til mange forskellige stilarter og anledninger.

Her er den brugt sammen med noget af det lækre mønsterpapir fra Riddersholm Design, hvor den udklippede tag i øvrigt også er fra.

Sommerfugle punchen (som ligeledes er fra Martha Stewart) er en anden af mine favoritter lige for tiden - det er så utroligt hvad en enkelt lille sommerfugl eller tre kan gøre, hvis man lige synes at man mangler "prikken over i'et" til sit kort. Her er den stanset ud i samme mønsterpapir, som jeg har brugt til baggrunden.

onsdag den 12. oktober 2011

Sommerfugle på flugt

Dagens kort er ganske simpelt - træfarvet baggrundspapir og tre sommerfulde, som er ude på en lille flyvetur.
Jeg har kun klæbet sommerfugle fast på selve kroppen i midten, så vingerne stadig kan sidde og blafre - og så har jeg med en tynd tus tegnet stiplede linjer, som viser hvilken rute sommerfuglene har taget - simpelt, men effektfuldt!

Stemplet er af egen produktion, og en af favoritterne hos mig selv i øjeblikket, fordi det kan bruges til så mange forskellige anledninger...

tirsdag den 11. oktober 2011

Chantilly Dawn

Riddersholm design har lavet en lækker ny serie ved navn Chantilly Dawn. Den har jeg her brugt til at lave et bryllupskort. En del af papirerne har de lækreste lilla farver, som jeg har fremhævet ved at lave en blomstercollage i lilla.
Jeg har lavet en bord af karton i kraft, der er revet i kanterne og så en bogside, der er blevet revet, sådan at den matcher i størrelsen.
Jeg har sat et lille bryllupsstempel i midten, som er klippet ud og monteret med 3d-puder.


Selve kortet har fået en base af lyselilla og er så igen monteret på lyseblå kort foldet af Bazill.
Sommerfuglene er klippet ud fra ATCark, og så kun limet i midten, sådan at kanterne sidder løst op ad.. de giver mere dimension til kortet og gør sommerfuglene mere livagtige.
Alle papirskanterne har fået vintage photo distress ink i kanterne og det store lilla stykke papir har også fået en smule chipped saphire distress ink.

Til sidst et par hjemmelavet perleswirl samt et par løse perler og rhinesten rundt omkring.
Ellers håber jeg at alle har haft en god dag, og får tid til at være kreative ;-) fortsat god dag!

Dåse-leg og embossing-folder brugt som stempel

På Scrapsisters Bloggen viste Hjørdis engang sidste år, hvordan hun brugte embossing folderne med sværte i (http://scrapsisters.blogspot.com/2010/09/how-to-med-embossing-folders.html).
Det måtte jeg da osse lige prøve - men jeg valgte IKKE at køre folderen igennem Big Shot'en, men trykkede blot pladerne sammen med hånden (så kartonen ikke blev præget, men blot fik aftryk af sværten).

Og så har jeg leget dåse-leg - den metalfarvede cirkel med stemplet er nemlig et stykke metal klippet ud af en tømt og skyllet sodavandsdåse. Jeg har stanset ud med et almindeligt scallop circle stansejern, og bagefter har jeg embosset den i Big Shot med en embossingfolder med prikker. Til sidste har jeg stemplet teksten på med sort Staz-On sværte, som er rigtig god til den slags blanke overflader.
Idéen med at bruge en dåse, stammer i øvrigt også fra den altid så kreative Hjørdis: http://disses-blog.blogspot.com/2011/08/daseblomst-og-sandpapir.html

Det fantastisk flotte grønne papir med diskret spindelvævsmotiv er i øvrigt fra denne papirserie fra Moxxie: http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=midnight+dreary hvor det er bagsiden af arket med apoteker-flaskerne.

mandag den 10. oktober 2011

vise mænd fra østerland

Siden jeg fik fingrene i dette lækre stempelsæt fra Tim Holtz, har jeg ikke kunnet vente med at prøve kissingteknikken på det.
Man gør som følger:
Tager stemplet af de tre vise mænd og monterer det på en akrylklods. Herefter putter man sværte på. Distress ink fungerer IKKE godt til denne teknik, da det har en tendens til at flyde sammen. Jeg har brugt en sort vandfast sværte her.
Så tager man et stempel uden sværte, som man gerne vil "kysse" med, her har jeg valgt et stempel med store snefnug. Det presses så imod stempelet med sværte på (de tre vise mænd)... og så stempler man med stemplet (det tre vise mænd) og så bliver resultatet som på billedet. Hvis man bruger karton med struktur, skal man være ekstra opmærksom på at presse stemplet godt ned, sådan at rillerne i kartonet også bliver fyldt ud med sværte.

Herefter har jeg brugt mit blending tool til at påføre forskellige distress inks i blå farver (chipped saphire, stormy sky, tumbled glass, weathered wood). Papiret har jeg revet i kanten forneden, og så har hele baduljen fået lidt sort distress ink i kanten. Kortet er foldet af turkis bazill karton, hvor jeg har stemplet et af mine jule tekststempler.

Som det sidste touch har jeg sat små blå rhinesten på himlen, spredt usymmetrisk og en enkelt stor klar rhinesten.

Det var vist årets første julekort for mig, glædelig mandag alle sammen!

Mere jul med Pion

Har fået lavet endnu et julekort med noget af det lækre julepapir fra Pion Design.
Jule-teksten er stemplet med hvid sværte på rød karton, og så har jeg tegnet rundt i kanten på det ene af ordene for at give det et lidt andet udtryk.

Juletræet et stemplet med grøn sværte på creme karton, og så har jeg bagefter drysset embossingpulver med glittereffekt over (holographic), så det får juletræet til at tindre som om der var iskrystaller på (kan desværre være lidt svært at se på fotoet).

søndag den 9. oktober 2011

Staniol, embossingfoldere og alcohol inks

Den sidste dag vi var i Belgien på Scraptastic var vi på kursus hos Birgit Koopsen hvor vi lærte en rigtig spændende teknik, nemlig at lave vores eget metalfolie til embossing.
Du skal bruge:
- en rulle staniol
- karton uden struktur
- dobbeltklæbende folie eller lim og brayer
- embossing folder
- alchohol ink
- stazon i en farve der er god til de inks du har valgt.
Klip karton ud i den ønskede farve og læg et tyndt lag lim på med brayer, alternativt sæt dobbeltklæbende folie på.




Læg et stykke staniol henover og sørg for at det ligger rimeligt glat. Gnub eventuelle luftbobler så de forsvinder. Klip staniolen til når det sidder som det skal så det lige dækker kartonet.




Put det i den embossing folder du har valgt og kør det igennem din bigshot/cuttlebug. Nu har du det flotteste embossede metalfolie - men vi stopper ikke her.




Hvis du vil give det en farve så lægger du det på dit craftsheet og bruger et applikator tool til at påføre alcohol inks i de farver du vil have - dup dem på. Jeg har brugt craneberry og pesto (rød/grøn)
Når det er tørt så tager du din stazon stempelpude og kører henover hele motivet, nu vil de embossede områder tage farve efter stazon sværten i stedet for ink og give en rigtig god effekt.




Jeg har brugt juletekst embossing folderen til dette eksperiment, og vil klippe de enkelte stykker ud og bruge dem i stedet for stickers på julekort.
Hvis du kigger forbi min blog vil du se billeder fra kurset med det album vi lavede.
/Gitte

Tænker på DIG

Ja, overskriften er faktisk teksten på et af de stempler jeg selv har designet, og her har jeg brugt det på et ganske simpelt kort. Som du kan se, så passer stemplet perfekt inden i en 1-3/4" cirkel punch fra EK Succes, som igen er sat oven på en 2" punchet Scallop Circle fra samme firma.

Jeg kan generelt godt lige at bruge mine tekststempler på et løst stykke papir/karton, frem for at bruge det direkte på kortet. For tænk hvis det nu bliver skævt eller rystet eller...

tirsdag den 4. oktober 2011

Kursus på Scrap-a-Mania

På den kommende Scrap-a-Mania i weekenden d. 5.-6. november 2011, har du muligheden for at komme på flere forskellige kurser arrangeret af butikkerne - og også et arrangeret af Hobbyboden.

Det er mig selv, der skal undervise i hvordan du kan lave en lille æske og dekorere den med tre forskellige blomster i Floral Punch Craft.

Læs mere og tilmeld dig her:
http://gittes.dk/shop/kursus-527c1.html
- men vær opmærksom på, at du skal være tilmeldt som siddende scrapper hele weekenden på Scrap-a-Mania, for at kunne deltage på de forskellige kurser (http://scrap-a-mania.dk/)



mandag den 3. oktober 2011

Tak for besøget på Scrapbooking Convention

Så er efterårets Scrapbooking Convention overstået - og det var som sædvanlig superhyggeligt at komme ud og hilse på en masse søde scrappere.

Her er et par billeder af standen som den så ud lørdag morgen, før kunderne blev lukket ind.



Næste gang Hobbyboden kommer udenø's er den sidste weekend i oktober, hvor vi tager til Kreative Dage i Fredericia, og ugen efter (første weekend i november) tager vi til Scrap-a-Mania i Roskilde.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...