søndag den 16. oktober 2011

Eskimo kissses fra Basic Grey

Jeg har lavet et par farverige julekort med den lækre serie "Eskimo kisses" fra Basic Grey.
Jeg har brugt papirerne fra blokken i 6 * 6, der virkelig egner sig godt til kort med de småmønstrede ark.

Det er lidt utraditionelle farver at bruge til julekort, men synes det er forfriskende med farver som turkis og lyserød blandet med den gode gamle julerøde.

Først kort her ved siden af er lavet fra en skitse på www.pagemaps.com Hvis du ikke kender den side og trænger til lidt nyt inspiration, kan jeg kun anbefale den side. Der er mange hundrede skitser både til scrapbooking og kortmageri i deres kæmpestore arkiv. Her har jeg brugt en kortskitse fra september måned.

Jeg har foldet min kortbase af turkis bazzill, for at matche farven i mønsterpapiret. Så har jeg skåret en lace-cirkel ud med spellbinders og monteret en tre lags blomst på med en stor lyseblå perlebrad i midten. Banneret i klippet ud i hånden og så har jeg stemplet et citat "thinking of you". Egentligt kunne man også bruge kortet til andet end et julekort, da der ikke er direkte julemotiver herpå. Til sidst tre små rhinesten for at give det obligatoriske bling ;-)


De næste to kort er meget simple. Jeg har som motiv skåret to ornamenter ud fra Marianne Dies, samt en grangren fra samme fabrikat.
Ornamenterne er de samme som Gitte Ottesen brugte i det tidligere blogindlæg. Jeg har limet julekuglerne direkte på mønsterpapiret og så bundet et par små røde sløjfer af snor som er limet på.

Tekststemplerne er "Eline - jingle bells" som er et clearstamps sæt der giver det fineste aftryk når man stempler med det. Her har jeg brugt staz-on som sværte, og selv de små detaljer i skråskrifter kommer til sin ret. Super stempelsæt, som jeg giver mine varmeste anbefalinger ;-)

Igen bling bling... små rhinesten til lige at give det sidste bling på det ene kort. Det andet har jeg ladet være mere simpelt uden bling. Så er det jo bare hvad man godt kan lide.

Jeg håber, at I alle nyder det fantastisk efterårsferievejr og at I får tid til at være kreative i løbet af den næste uges tid. God ferie til dem af jer, der har det og god søndag til alle I andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...