mandag den 30. januar 2012

Hollywood Blvd & Road Trip

Langt om længe fik jeg tid til at sætte mig ind i hobbyrummet og scrappe lidt.
Det kom der disse to layouts ud af.

Det første er med billeder fra Hollywood Boulevard, hvor jeg er fotograferet sammen med Marilyn Monroe udenfor Tussaud's voksmuseum samt et billede af et par af stjernerne på Walk of Fame.
Papiret er fra Webster's Pages serie Yacht Club, og egentlig sad der en måge nederst i højre hjørne. Men den passede ikke rigtigt ind i sammenhængen, så den er dækket med en journaling tag.
Ordet Hollywood er skrevet med Thickers fra American Crafts, og Boulevard er skrevet med Foam Stickers fra EK Success.


Det andet layout er lavet til skitseudfordringen herinde:
http://sketcheswithatwist.blogspot.com/2011/12/january-sketch-2012.html

Det er første gang jeg forsøger mig med at deltage i en udfordring på en blog. Men lige denne skitse tiltalte mig så meget, at jeg bare *måtte* prøve at være med!
Papiret er noget jeg købte i USA sidste vinter, og igen er der brugt Thickers fra American Crafts.
Nåja og så har jeg da osse lige stanset nogle kanter ud med to af mine yndlingspunches, nemlig sættet "Cherish" fra Martha Stewart på den store blå firkant og borderpunchen "Round Binding Edge" på de to stumper foroven og forneden...


søndag den 29. januar 2012

Friendly Plastic

Jeg købte for et stykke tid siden en held dynge Friendly Plastic som jeg ikke rigtig har fået gang i at bruge, men nu skete det endelig! Igår fandt jeg det frem da jeg sad sammen med min veninde Pusser og min svigerdatter Heidi, og nu er jeg helt tændt på at lege mere med det. Her er hvad jeg lavede.
I sådan lidt naiv barnestil klippede jeg husene ud med en saks så de ser lidt sjove ud. Blomsten er skåret med en Tim Holtz die, stilk og blade er klippet i hånden. Rammen bag er klippet med de lækre smykke dies fra Sizzix.



Det sidste projekt er dette vedhæng. Det er lavet med rester og udklip i det forskellige farver som er smeltet sammen. Jeg har monteret med en knude i lædersnørre.

lørdag den 28. januar 2012

Jul i Januar



Det føles lidt sjovt at sidde med julepapiret i februar måned, men jeg havde altså de her dejlige billeder fra en geocaching udflugt som Karina, Karinas mor og jeg var på forrige vinter. Der var en advents cache samling rundt i østjylland, nogen i skovene ved Fussingø sø, denne cache lå under et lille grantræ som var pyntet med julekugler. En andne lå i en træstub og blev vogtet af nissen på det lille billede.

Papiret er fra Fancy Pants, og titlen har jeg lavet med min quickcuts squeeze tang i to forskellige alfabeter. Stjernerne har fået et lag glossy accent så de popper ud og får lidt 3d effekt. Det lille runde billede har fået en kageserviet under sig og så er der lige lavet et par striber med masking tape.




- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 18. januar 2012

En anden slags slider-kort

Da jeg surfede på Youtube efter slider-kort fandt jeg flere interessante videoer. Så nu får I lige et slider-kort mere. Princippet i dette her er egentlig ganske enkelt og kan laves i hvilken som helst størrelse. Hemmeligheden er at båndet med knuden i højre siden går gennem kortet og ned omkring det hvide indlæg i kortet og fisker det ud når man trækker i båndet. Det er nemmest at forstå hvis I ser videoen.

http://www.youtube.com/watch?v=4gBJyVsA0OY

I videoen er der også nogle fede ideer med stempling med skygger og hot embossing på transparanter. Jeg valgte ikke at bruge stempelteknikkerne på mit kort.

Kortet er lavet med det her stykke papir fra den fantastiske lilla serie fra Maja Design. Selve kortet er lavet i en matchende lille karton. Cirkelen på kortet er lavet med min nye lækre Spellbinder med sommerfugle.




Og her et billede af kortet mens det er slidet ud.




mandag den 16. januar 2012

Slider kort

Jeg fandt en tutorial på Youtube forleden på et slider-kort, som jeg bare måtte prøve. Her får I resultatet. Det var faktisk meget nemt at lave. Nu, hvor jeg har prøvet at lave det en enkelt gang har jeg lyst til at prøve igen. Næste gang vil jeg eksperimentere lidt med mønsterpapir - tror det kan give et helt andet look.

Her et billede af slider-kortet når det er "lukket".




Og her er slider-kortet så åbent. Man trækker i det lille bånd og trækker dermed den sorte firkant hen over det stemplede motiv i højre side og afslører en anden hilsen i venstre side.




Hvis du har fået lyst til selv at prøve at lave et slide-kort kan du se tutorialen her: http://youtube.com/aurnw8C1aUc.

søndag den 15. januar 2012

Vinderen af nytårs konkurrence

Så har lykkens gudinde være på spil, hun hedder Heidi og er min svigerdatter :-) der var 7 deltagere i konkurrencen.


Og det blev deltager nr 7 der vandt, så tillykke med gevinsten Vivi :-)


Vil du sende dine kontakt oplysninger til Gitte på Hobbybodens mail adresse? Så sender hun fluks en præmie til dig.

/Gitte

En gammel kending

Gode ting kan man bare ikke få nok af og de tåler også en gentagelse..... Og det er lige netop hvad jeg vil vise i dag.Jeg har nemlig pyntet en Toffiffe-æske.Som base har jeg brugt et stykke ret kraftigt mønsterpapir i grønne nuancer, dog med meget neutralt mønster.Papiret er skåret til en base i størrelsen 17,5 cm x 27,5 cm og falset ved 2,0 - 12,8 - 14,9 - 25,6 cm.


Til oversiden af basen har jeg skåret et stykke lysegrønt karton og et stykke mønsterpapir med blomster.


Jeg har også lavet en bort med et af de lækre borderpunches fra Marta Steward. Jeg har brugt punchet på begge sider af en strimmel lyserødt karton, så det giver en fin "blonde-bort"


Oven på den lyserøde bort har jeg sat et lille stykke blondebånd.


Som ekstra pynt har jeg punchet nogle forskellige sommerfugle ud af forskelligt papir - med dette 3 i et-punch og dette skønne punch. Jeg har også lavet et par bannere, som er stemplet med et enkelt ord.Der er også brugt et par pins og lidt gennemsigtige halvperler.




- Anne

tirsdag den 10. januar 2012

Jeg beklager...

Jeg har problemer med teknikken, så henvisningerne fra mit seneste indlæg til produkterne i butikken er desværre ikke med - men spørg endelig, så skal jeg nok forklare...... - Anne

mandag den 9. januar 2012

Et nyt år - nye oplevelser

Godt nytår og velkommen til 2012. Noget af det jeg bedst kan lide ved nytåret er tanken om at et helt nyt år ligger ubrugt foran os - klar til at blive udforsket og klar til at give os en masse oplevelser og minder....Og derfor har jeg lavet en lille bog til mit 2011. Hvad den præcis skal indeholde har jeg ikke besluttet endnu, men det bliver sikkert en blanding af dagbog, scrapsider, Projekt Life og Art Journal - men vigtigst af alt er, at det bliver MIN bog. Jeg har købt et helt almindelig sort album med spiralryg, men du kan bruge hvad som helst eller lave din bog selv, fx af et minialbum, hvor du kan tilsætte sider hen ad vejen.


Forsiden er blevet beklædt med et stykke grønt mønsterpapir med lys tekst. Midt på forsiden har jeg sat en udskåret firkant lavet med denne die - papiret er lyst og med et enkelt mønster, der ikke er alt for tydeligt. På den udskårne firkant har jeg stemplet nogle ord som jeg synes passer godt til de forventninger jeg har til både bogen og 2012.


Som pynt har jeg skåret en lille gren ud med denne die. Jeg bruger den rigtig meget, enten hel eller i mindre stykker fx under blomster.


Der er også pyntet med lidt groft stof og en bling-swirl i den ene side.


I det ander hjørne er lavet en lille samling af blomster - både flade og knopper. Der er sat forskellige halvperler som center og et par stykker er drysset ud over baggrundspapiret.


Det er også brugt papir fra en gammel bog, lidt tyl og satinbånd som pynt.Alle kanter har fået Distress sværte i en passende farve. Jeg glæder mig til at fylde siderne i bogen - og måske nogle af dem bliver vist her. - Anne

søndag den 8. januar 2012

Happy valentines day

Jeg har lavet årets første valentines kort med udgangspunkt i et stempel fra La Blanche. Stemplet hedder "kissing lovers" og er i en rigtig sød vintage stil. Jeg har brugt en almindelige chokolade brun sværte og har stemplet på glat karton.
Mønsterpapiret er fra Pion Design og har fine blomsterhjørner, der danner gode baser til netop denne type kort. I hjørnet har jeg lavet en blomstercollage, men udgangspunkt i en stor gul blomst fra prima. Farverne er desværre ikke så tydelige på billedet, men forårsfarverne er IRL ret fremtrændende. Udover små rhinesten, der giver lidt bling, så er blomstercollagen ledsaget af en lille naturfarvet fjer, der giver det sidste touch til valentinskortet.
Så er det jo bare at finde ud af, hvem modtageren på kortet skal være ;-)

mandag den 2. januar 2012

Årets bedste layouts 2011

Som lovet i går, så vil jeg også gerne vise de ti layouts, som jeg er blevet allermest tilfreds med i 2011.

Igen er der ingen rangorden af dem  -  det er bare dem, som jeg selv allerbedst kan lide.


 







søndag den 1. januar 2012

Top 10 - et KORT tilbageblik på 2011

Godt nytår til alle blog-læserne.

Og så vil jeg da ellers også følge op på sidste uges trend i blogland, hvor man er blevet opfordret til at vise en top-10 over årets bedste kort, layouts og hvad man nu ellers laver.

Her kommer i første omgang mit bud på årets bedste kort -  jeg har ikke sat dem i rækkefølge, men det er de ti kort, som jeg har været mest tilfreds med selv. Og i morgen viser jeg så mine ti bedste layouts. 











Flere stempel teknikker i et

I forbindelse med at jeg skal holde kursus for FOF i februar måned så har jeg gang i at genopfriske nogen teknikker. Dette kort lavede jeg i juledagene, syntes faktisk det er blevet ret flot - noget i denne retning regner jeg med at det sidste kort på dagen bliver.
Der er flere lag:
1. først lavede jeg firkanten i bunden med distress ink, vand og en akryl blok
2. Så stemplede jeg med embossing sværte og det store tekst baggrunds stempel, og varme embossede.
3. så fik hele overfladen lidt distress ink i antique linen
4.
så fandt jeg mit bregne stempel fra Hero Arts frem, gav det tre forskellige farver distress ink og lidt vand.
Til sidst blev det afsluttet med lidt halvperler, bånd og twine - og en lille tekst udstanset med mit word window punch.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...