mandag den 30. april 2012

Enkelt kort med sommerfugle

Kortet her er lavet med papir fra den nye Vintage Summer Basics serie fra Maja Design.

Jeg har brugt to forskellige ark i turkisblå nuancer.
Det lyseste af dem er sat på som baggrund på hele kortet, og det andet, som er mørkere, har jeg stanset sommerfugle ud af.

Alle kanter - både på baggrundspapiret, motivet og sommerfuglene - er sværtet med Cat's Eye Chalk sværte i farven Chestnut Roan som giver et lækkert antikt udseende.

Som en ekstra lille detalje har jeg lavet en falsk syning med den tynde brun marker hele vejen rundt i kanten samt tegnet stiplede linier mellem sommerfuglene.


søndag den 29. april 2012

Konfirmationskort

Jeg har lavet to konfirmationskort i denne omgang til jer.. et til en pige som ses ovenfor og et til en dreng. Kortet til "Johanne" er lavet med papir fra Pion design. De har nogle mønsterpapir der egner sig rigtig godt til gatefold, da mønsterpapiret er sammensat af 4 små (6*6) forskellige mønstre, der alle matcher hinanden. Dem har jeg taget udgangspunkt i her og lavet et gatefoldkort der som altid overlapper siderne.
Her ses kortet inden i. Jeg har brugt små perler rundt omkring for at give lidt luksuspræg og på forsiden har jeg benyttet mig af spellbinders, til at lave rammen til navnet. Derudover jeg har brugt de billede selvklæbende perlerborder, som sælges i butikken. Man får 50 cm for 25 kr og de fås både i rhinesten og i perler. En blomstercluster over en lilla blonde og kortet var klart. De små sommerfugle kommer fra en Martha Steward punch og sætter prikken over i´et.
Næste kort er drengekortet. Dette kort skulle være til en pengegave. Derfor har jeg lavet et foldet kort med en lomme til pengene. Jeg har brugt en sort blonde for at understrege det maskuline. Jeg har lavet en mindre blomstercluster i brune nuancer. Rammerne er lavet med spellbinders igen og rundt i kanten har jeg sat små kobberfarvede prikker med stickels. Jeg har skåret sorte stjerne ud med min nye MFT dies, et mærke som jo nu også er kommet i hobbyboden. De kan klart anbefales.
Inden i kortet jeg har pyntet selve skrive-sedlen med en overskydende stjerne, og jeg har sat små blå rhinesten langs kanten. Hvad med jer.. er I i gang med konfirmationskortene?
De sidste kort jeg lige vil vise jer, er lavet med et stempel/dies sæt fra Hero arts. Jeg har mikset de forskellige sommerfugle og lavet nogen af dem flyve ud over kanten. Teknikken hedder partial diecutting og jeg er blevet helt vild med at lave denne type kort. Sommerfuglene er farvelagt med Memento Markers. Håber I alle nyder denne regnvejrs-søndag (sådan er det i hvert fald her) og at I alle har haft en god weekend.

lørdag den 28. april 2012

Klippe & Klistre Aften i butikken forleden

I torsdags afholdt jeg den første scrap-sammen aften i butikken, og det var rigtig hyggeligt. Der var 4 piger foruden jeg selv, og vi fik rigtig snakket, hygget og var samtidig også mægtig kreative og produktive og fik delt en masse idéer og inspiration med hinanden.
Næste gang er tirsdag d. 8. maj, og der er stadig ledige pladser!

Jeg havde selv sat mig for at lave nogle kort med det nye papir fra Maja Design  -  Vintage Summer Basics, og jeg plukkede et par ark ud i lys turkisblå og lyserød og brugte dem sammen med et ark med vintagemotiver jeg havde liggende.



fredag den 20. april 2012

En dagbog


Jeg synes det er så hyggeligt at scrappe sammen med andre og i søndags havde jeg inviteret en veninde og hendes 7-årige datter, Sofie, til at komme og scrappe med.

Sofie havde set forsiderne af nogle af de bøger jeg har lavet på det sidste og hun har før snakket om, at hun gerne ville have en dagbog - så jeg havde købt en lille bog med spiralryg til hende, som hun kunne pynte og bruge som dagbog.

Hun gik til opgaven med stor iver og engagement.
Bogen blev mål, der blev regnet og trukket fra og målt igen, så papiret til forsiden kunne passe i størrelsen og der blev valgt pynt og sværtet og limet og brugt border punch.

Især den lyserøde sværte blev flittigt brugt. Cat's Eye sværterne var vist nemme at holde på for de små pigefingre.
 
Og det var en meget stolt pige, der kunne vise det færdige resultat frem.
 

Der er vist en kommende scrapper gemt i hende - så det er ikke sidste gang hun er med når der skal laves noget.

/Anne

tirsdag den 17. april 2012

En lille boks

Forleden tømte jeg en pakke Rugfras og tænkte, at den måske kunne bruges til noget kreativt - så den blev gemt.



Jeg startede med at skære toppen af kassen fordi jeg synes den var lidt høj. Derefter malede jeg alle kanterne med lyserød maling, for at værre sikker på, at pakkens oprindelige farver ikke kan ses


Og så begyndte det sjove - nemlig pynten.

Jeg satte først et stykke cremefarvet karton på alle siderne af kassen. De blev sværtet med lyserød sværte for at overgangen mellem kassen og kartonen ikke bliver så skarp.

På forsiden af pakken har jeg sat et stykke mønsterpapir med lyserøde hjerter ovenpå det cremefarvede karton.

Jeg har skåret en stimmel i noget lysegrønt mønsterpapir og brugt et borderpunch på begge kanter, så det giver en smuk bort, som jeg har placeret nederst på pakken.


Som yderligere pynt har jeg skåret en lysegrøn sommerfugl på BigShot'en, sværtet i kanterne med grøn sværte og pyntet i midten med noget bling i forskellige størrelser.



I det modsatte hjørne har jeg lavet en lille "klump" af blomster og sommerfugle i forskellige størrelser, lavet med forskellige punches.
Nogle af blomsterne er sværtet i kanten for at få den rigtie farve. Der er brugt lidt bling til midten af blomsterne og så pynt på de største af sommerfuglene.



Så næste gang du tømmer en boks, æske, kasse eller lignende - så gem den og brug dine kreative evner til at lave en sød, smuk og praktisk opbevarings boks.

God fornøjelse.

/Anne

søndag den 15. april 2012

Konfirmationsbordkort

Har lige leget lidt med stjernerne fra konfirmationsinvitationerne. Jeg har set det her princip med at lave en lille æske mellem to 'figurer' et eller andet sted og ville lige prøve om det kunne bruges med stjernerne og et lille banner med navnet. Synes resultatet er blevet godt. Og mon ikke konfirmanden køber ideen når jeg foreslår at æsken skal rumme en guldkaramel eller lignende til gæsterne.

Her er bordkortet forfra.


Og her lidt oppefra, så man kan se æsken.


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 14. april 2012

Blomster på scrap-a-mania

I denne weekend er Hobbyboden at finde på Scrap-a-mania med en stand hvor vi blandt andet viser de nye dies fra Crealies i Holland, de er rigtig lækre; mange forskellige blomster hvor hver die har 4 elle 5 forskellige størrelser af den samme type blomst. Vi har leget med dem sammen med embossing folders og sammen med vand og der er kommet en masse søde blomster ud af - se bare her:











her er link til de dies der er i butikken, da vi opdaterer bloggen via vores telefoner i weekenden så er der lidt grænser for hvor meget vi kan gøre her :-) : http://hobbyboden.dk/shop/search-1.html?keyword=Crealie

/Gitte

mandag den 9. april 2012

Konfirmations invitation

Konfirmationstiden nærmer sig. Jeg har været igang med invitationer. Her er prototypen. Kortet er 3-fløjet og lavet af papir fra Maja design - serien skærgårdsliv.

Forsiden er pyntet med et hjemmelavet banner og en stjerne lavet med Sizzix framelits sættet med stjerner. Jeg vil lade stjernerne være gennemgående tema til konfirmationen, så der bliver også lavet bordkort og bordpynt med stjerner. Det kan nogle gange være svært med pynt til drengekort mm, men Jeg synes stjernerne er gode til drenge, så jeg er rigtig glad for mine stjerne-dies.


Når man folder den første fløj op har jeg lavet plads til selve invitationen på venstre-siden og et foto af konfirmanden på den højre side.


Når man åbner den anden fløj er invitationen stadig til venstre. I midten har jeg lavet plads til en kørselsvejledning. Til højre er der lavet plads til ønskesedlen.




- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 8. april 2012

Det lille hus

Til det sidste kort med rester i denne uge bliver temaet så pludselig det lille hus :-) jeg har brugt Tim Holtz die til at lave husene med, men jeg valgte at lave kanten på dem lidt sødere med en strimmel mønsterpapir med scalloped kant og en lille grøn strimmel græs. Halv perlerne giver lige det diste.
 
 
Det var så fire hurtige og enkle kort som forhåbentlig kan inspirere dig til at få gang i at bruge dine rester - og måske også inspirere dig til at finde de lyse og glade farver frem og lade dig overvælde af foråret :-)
 
Fortsat god påske til dig og dine.

/Gitte

lørdag den 7. april 2012

Firkanter og tegnede syninger


Her blev det så til firkanter i stedet for strimler :-) hver firkant har fået en gang stempelsværte så den får den dejligt bløde afslutning og så har jeg tegnet små sting med hvid tusch hele vejen rundt.
Label i midten er lavet med to størrelser spellbinders der har fået lidt grøn sværte langs den embossede kant.
Til sidst tre små rosenknupper og et par blade samlet med twine.

/Gitte

torsdag den 5. april 2012

Striber, borter og sommerfugle

Som tidligere nævnt så står den på restekort i denne uge, her kommer lige endnu et stribet. Borten er lavet med et Marta Stewart punch og sommerfuglene kommer samme sted fra.
jeg blev faktisk helt bidt af konceptet da jeg først gik igang med restekortene - de er dejligt enkel men samtidig meget smukke.


/Gitte

Spændende kurser i butikken

Har du set at listen over kurser for nylig er blevet opdateret?
http://gittes.dk/shop/kursus-527c1.html

Bl.a. kommer Jane Henningsen (Lullemor) fra design team'et og underviser i tre forskellige Foldede Kort torsdag d. 19. april. Kunne du tænke dig at lære anderledes måder at folde dine kort på? Så er her kurset for dig.
Du arbejder dig igennem de tre teknikker z-fold, kuvert-fold og gate-fold, mens du får gode råd og vejledning undervejs.
Der er lagt op til en aften hvor Jane deler ud af sine tips til hvordan hun kan lave det ene smukke kort efter det andet.



Som noget helt nyt åbner Hobbyboden Scrapworld nu også op for "Klippe-Klistre Aftener"  -  første gang er torsdag d. 26. april. Du er velkommen hvad enten du vil lave kort, scrapbooking eller minialbums.
Der er ikke undervisning (men vi er sikkert mange der gerne deler et tip eller tre) og du medbringer selv materialer og værktøj (eller låner dig frem). Der er skæreunderlag til rådighed og mulighed for at låne bl.a. BigShot maskinen.

Vi starter kl. 19.00 og slutter ca. 22.00 – med mulighed for at handle i butikken imens.
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på forhånd, af hensyn til pladsen.

Alt foregår i butikken hos
Hobbyboden Scrapworld, Tornøegade 6, 8300 Odder
Der er plads til max. 8 deltagere hver gang, så tilmelding er nødvendig (via webshop, telefon, mail eller i butikken).

tirsdag den 3. april 2012

Forår og konfirmation

I denne uge bærer mine kort præg af to ting; det er forår og det er konfirmationstid lige om lidt. Min svigerdatte Heidi og jeg har leget lidt med den slags kort sammen (se mere inspiration på hendes blog også) Jeg sad med en dynge rester af det lækre Maja Design papir efter jeg var færdig med min minialbum, og så besluttede jeg mig til at jeg måtte kunne lave kort kun med de rester og forhåndværende materialer - i stedet for at gøre som jeg plejer, dykke ned i stakken af dejlige friske ark mønsterpapir.

Så derfor bærer mine kort i denne uge præg af at være restekort -masser af striber og tern :-)
Første kort er lavet med fire forskellige striber papir hvor den yderste til højre har fået en tur med et borderpunch. Rammen i midten er lavet med min spellbinder og så har jeg ellers pyntet med et fjer og et par blomstergrene. Da jeg havde forlist mit konfirmationsstempel måtte jeg ty til at printe noget tekst og stanse ud - kan nu bedre lide stemplet men man kan ikke altid få lige hvad man vil have :-)




/Gitte

søndag den 1. april 2012

Sølvbryllupskort

Igen har jeg haft min hænder nede i honningkrukken fyldt med Chantilly Dawn papirerne fra Riddersholm.

Denne gang har jeg fremtryllet et sølvbryllupskort med udgangspunkt i gatefold teknikken. Som altid laver jeg denne teknik med overlap i højre siden og denne gang har jeg skåret kanten på en af Tim Holtz border dies nemlig den der matcher Baroque dies´en.

Prima bogstaver igen igen og en masse blandede blomster, samt en fjer for at mikse teksturerne på kortet lidt. Jeg har også sat et lille perlehjerte og små rhinesten tilfældigt på kortet og brugt resterne af en crystal swirl jeg havde liggende.

Alle kanter er blevet sværtet med walnut stain distress ink for at give et mere færdigt udtryk.














Sådan her ser kortet ud når man åbner det. Den venstre kant er en border punch og skrivefeltet er lavet med den store baroque fra Tim Holtz. Se hvor fint kanterne matcher hinanden ;-)

I midten har jeg taget udgangspunkt i den dies der hedder "regal crest" og tallene er fra "vintage noel". Tallene har jeg samtidig embosset med det nye embossing pulver "shabby green" fra Stampendous. Det er mest hvidt, men med lidt glimmer og en lille smule grønt i.. meget lækkert.. det kan købes her: http://gittes.dk/shop/embossing-pulver-shabby-15817p.html

Det lille teksttempel er fra Hero arts. Her har alle kanterne fået "tea dye distress ink" og der er monteret små hvide blomster i højre side.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...