torsdag den 8. juli 2010

et hurtigt sommerkort..

Et hurtigt sommerkort med de sommerlige papirer fra cosmo cricket "garden variety".
Det er supernemt at lave lette kort med denne papirsserie, da der er nogle ark alene med små cut-outs, der gør det nemt at lave hurtige kort. Og så matcher det hele jo sammen.. Her er sådanne to små billeder suppleret med et lyserødt bånd, et jordbærcharm sat i båndet med en jumpring for at få den til at hænge pænere, og så lige en lille tekst.

Vupti.. et fem minutters kort i sommerfarver.. god fornøjelse. Papirsserien kan købes her:
http://gittes.dk/shop/cosmo-cricket-212c2.html

mini-strand-album

Jeg har lavet et lille mini album med strandråd til en kær veninde her i sommervarmen. Albummet er et mini-tag album fra butikken som jeg har beklædt med papirer fra Graphic45 serien "on the boardwalk".
Forsiden her har fået et par falske sting efter denne metode med en sort og en hvid pen..
I kan læse mere om hvordan man gør her: http://www.scrapsisters.dk/magasin/index.php/component/content/article/40-scrapskolen/312-falske-syninger

Alle siderne er dekoreret med papiret fra serien, der også er fyldt med motiver lige til at klippe ud og dekorere med. Jeg har brugt bogstavsstickers til teksten på de forskellige sider.
Jeg har brugt flade blomster for at gøre albummet nemmere at lukke, og jeg har brugt et almindeligt bånd til at lukke med, bundet i en almindelig sløjfe.


Nogle af siderne er så farverige i sig selv at det slet ikke er nødvendigt at komme pynt på ;-)




Det sidste i rækken af strandråd er selvfølgelig at "se fantastisk ud"

Tak fordi I kiggede med, håber I har fået lidt inspiration her i sommervarmen.






onsdag den 7. juli 2010

flere kuvert kort

Her er lidt flere eksempler på kuvert kort, denne gang er de lavet med de lækre papirer fra graphic45. De to første er med Herre-udgaven "a proper gentleman". Alle tre kort er lavet med 8 * 8 udgaven, hvilket egner sig godt til kort da der er mindre motiver på papirerne.
Den sidste er lavet med "le romantique" serien, som er ultra feminin og romantisk..
Håber du har fået inspiration til at komme igang med disse nemme kuvert-kort.
God fornøjelse!

kuvertkort..

Jeg har lavet et kuvert kort efter denne tutorial.. http://bodilsscrappeverden.blogspot.com/2009/03/tft-konvoluttkort.html
Det er super nemt, men det hjælper at have et falseben, sådan at folderne bliver lige og skarpe.

Til dette kort har jeg brugt noget af det nye papir fra 7gypsies
http://gittes.dk/shop/7gypsies-398c1.html
Papiret her er barcelona/catalonia og hele serien er i nogle lækre jordfarver der egner sig godt til blandt andet kort til mænd. Jeg har brugt noget almindeligt brunt organza bånd til at binde om, og blomsterne har fået glimmermist i jordfarver for at passe til.. derudover har jeg brugt birkeblads punchen (Nellie Snellen) der også kan præge bladende, for at udbygge blomsterranken lidt http://gittes.dk/shop/nellie-snellen-floral-8978p.html

Dette kort tager virkelig kun 10 min at lave og senere idag poster jeg et par flere eksempler til inspiration.


tirsdag den 6. juli 2010

Digi-Scrap on Location

Ja, så er jeg hjemme igen fra ferien, og er i fuld gang med at pakke de ordrer der er kommet i webshoppen mens jeg har været i Italien.


Mens jeg var dernede, lavede jeg lidt digital scrapbooking på den bærbare.
Det er lidt lettere end at sidde med papir og lim i campingvognen...

Du kan læse mere om det i disse to indlæg på Scrapsisters' Blog:
http://scrapsisters.blogspot.com/2010/06/digi-scrap-on-location-1.html
og
http://scrapsisters.blogspot.com/2010/07/digi-scrap-on-location-2.html

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...