I Yahoo-gruppen Kortvennerne, hvor jeg er medlem, kom en af de andre medlemmer med et spørgsmål vedr. en blomst hun havde set et sted på nettet.
Heldigvis havde hun gemt et billede af den, og jeg satte mig for at "knække nøden" mht. hvordan blomsten var bygget op.
Her er min udgave af blomsten, der nu er blevet monteret på et kort med lidt forskellige blade og små-blomster omkring.

Jeg har til den lyslilla blomst brugt i alt
- 44 ballon i small
- 2 snefnug i small
- 2 daisy i medium
- 2 daisy i large
Alle ballonerne er først formet med den flade ende af en ’character shaper’ (med den teknik som Leone Em i sine bøger kalder for "half-moon"). Herefter er de limet på kronbladene/armene på hhv. daisy og snefnug.
På de to store daisy’er limede jeg ballonerne på ca. lige langt ude på kronbladene. Men på de medium daisy’er og og snefnuggene, limede jeg dem fast lidt længere inde på den ene end på den anden, sådan at ’ballon-blomsterne’ hele tiden bliver lidt mindre i den samlede omkreds.
For at få ballonerne ’op at stå’ på de midterste af blomsterne, kørte jeg i cirkler på midten af snefnug / daisy’er med den store kugle på en shape mate.