Viser opslag med etiketten graphic45. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten graphic45. Vis alle opslag

lørdag den 25. oktober 2014

Julekort i traditonelle farver

Skrevet af Jytte

For rigtig mange er de "rigtige" julefarver rød, grøn og guld. Graphic 45 har lavet nogle skønne juleblokke med masser af rødt og grønt krydret med lidt mere utradionelle julefarver.

Her har jeg brugt Graphic 45-papirer fra 8x8 blokken, som hedder Twelve Days of Christmas. Motiv og tekst er også fra blokken - og jeg har pyntet med matchende farver i bånd og tilsat lidt "guldpynt"også. Sødt, enkelt og klassisk.


Tak fordi du kikkede med og ha' en god dag.

Jytte :)

onsdag den 27. august 2014

Rammekort med tutorial

Skrevet af Vivi:
Rammekort kan laves på forskellige måder - her er én af dem:

Det færdige kort måler 13 x 13 cm.

Materialer og fremgangsmåde:
Til kortbasen bruges: karton 13 x 26cm.
Til rammen bruges: karton 17 x 17cm, mønsterpapir 13 x 13cm, 
strimler af mønsterpapir 1 cm brede og ca. 1m i alt ( der skal 
være nok til rammens kanter, både indvendig og udvendig ).

Der skal scores ved 1,2,4 og 5cm - i alle 4 sider.  
(Se diagrammet nederst på siden)
Når det er kraftigt karton, foretrækker jeg at bruge 
"falsekniven" til skæremaskinen. 

Markér hjørnerne indvendig i rammen, og placér kartonen 
på skrå i skæremaskinen, skær fra mærke til mærke, så 
der bliver et "kryds". (Se diagrammet nederst på siden)


Klip i hjørnerne (se diagram) - og fold som vist...
Lim rammen sammen i hjørnerne.

Den foldede ramme fra forsiden...

Skær mønsterpapiret ud så det passer til rammen.
Firkanten der skæres ud i midten, passer til "bunden" 
af rammen. De 1cm brede strimler limes på kanterne.
Jeg har brugt dobbeltsidet papir fra G45, "On the Boardwalk".
Basiskortet foldes og pyntes indvendigt...

Rammen limes på basiskortet, så det kan "Stå op".

Så er der kun tilbage at pynte....


Diagrammet kan evt. printes ud - klik på billedet for a4 format.

Tak fordi du kiggede forbi...
Ha' en go' dag...


onsdag den 13. august 2014

Kort med rester

Skrevet af KarinaHadsten

Jeg elsker stadig det system jeg har fundet til mine rester, hvor de er farvesorteret og sat sammen med klemmer. Tit, når jeg skal lave et kort, finder jeg blot en passende stak rester frem og laver kortet med de muligheder stakken giver mig. Jeg har både karton og mønsterpapir samlet i mine resteklemmer, så nogle gange betyder det at jeg tager en passende kartonrest og så bestemmer den rest størrelsen på mit kort.

Her er de rester jeg havde fundet frem. Havde to klemmer i spil - en med nogle meget små stykker og en med lidt større stykker, men begge med grønne nuancer. Ikke så meget skelen til mærket af papir. Er ret sikker på at der både er Maja og Graphic45 papir med i det her kort.


Jeg stemplede mig et "Hjertelig Tillykke" og skar det ud og skar en grøn matte til teksten. Og så begyndte jeg ellers at lægge små stykker af mønsterpapir lidt tilfældigt nedenunder teksten.


Da jeg synes det begyndte at ligne noget startede jeg fra toppen af bunken og sværtede stykkerne enkeltvis og begyndte at montere de enkelte stykker bag på teksten.


Nogle af de sidste stykker monterede jeg på det stykke karton jeg havde udset til bunden af kortet.


Hele molevitten blev til sidst monteret på en hvid kortbase og pyntet med et par halvperler.


Og her det færdige kort :) Det giver altså en god følelse når man laver kort af rester. Så er de jo nærmest gratis ;)


Håber du blev inspireret til at bruge løs af resterne.
- Karina

torsdag den 31. juli 2014

Herrekort

Skrevet af: Vivi

Kortbasen til herrekortet her er af genbrugskarton, standset ud med Tim Holtz's On edge File Tab die.  Den noble herre og veteranbilen er fra G45, værktøjet - det ser blå ud på billedet; men er standset ud i sølvkarton - er Die-namics Tool charm,  - resten, inc. papiret, er fra "det-der-blev-tilovers-fra-andre-projekter-bunken", og sådan en bunke tror jeg de fleste har liggende.




Tak fordi du kiggede forbi.....

lørdag den 4. august 2012

Vintage-mania

I dag har jeg som lovet et par vintage-kort at vise jer ;-)
Første kort er med "little darlings" serien fra Graphic 45, hvor jeg tidligere på ugen viste jer et blåt drenge-kort.
Her har jeg brugt de mere lyserøde farver. Jeg har brugt en masse cut-outs fra selve serien, en blonde, en tyl-prima-blomst, små gule roser, en lille charm med snor igennem og et sød tekst. Alt har fået distress ink i kanten, for at fremhæve det vintage-agtige i papirerne og et par små rhinesten giver det sidste, for mig obligatoriske, bling ;-)
Næste kort er med Wellington-serien. Her har jeg brugt en doily, der er blevet sværtet og sprayet med perlevand (vand med perfect-pearls). Jeg har brugt en spellbinder til at skære rammerne og en lille TH-dies til at skære fugleburet. En blomsterranke stjæler opmærksomheden og et par perleswirls øger luksus-følelsen ved kortet.
Det sidste kort er med et motiv, taget fra et vintage klippeark. De føres i forskellige udgaver i hobbyboden: http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=klippeark
Selve papiret er fra Majas design, vintage summer.
Jeg har stemplet et tag og stukket ind under billedet. Brugt en gul blonde og små blomster, masser af perler og en perlebord. Disse border er virkelig lækre. Man får 50 cm for 25 kr.. det er da billigt.. I kan se dem her: http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=perle+bord
Håber I har kunnet lide mine vintagekort. Hav en god lørdag derude ;-)

torsdag den 2. august 2012

Little Darlings

fra Graphic45 er en supercute baby serie i lyserød, lyseblå og grønne farver. Som altid er der et eller flere tilhørende ark med motiver lige til at klippe ud og bruge på både kort og Lo. Her har jeg taget tre motiver i forskellige størrelser og brugt på kortet. Bag det store billede har jeg stemplet et tag med et tekststempel fra Hero arts og stemplet på i blåt, samt sværtet kanterne. Du kan se et stempel som det jeg har brugt her:
http://gittes.dk/shop/cling-stamp-art-16087p.html
For at færdiggøre tag´et har jeg bundet lidt snor og et lille vedhæng i.

Jeg har lavet en blomsterranke af forskellige hvide og blå blomster, og jeg har sat små alm. perler spredt rundt omkring på kortet. Jeg har udladt en tekst, men ladet teksten fra papiret "Darlings from heaven" komme mere til sin ret på den måde, og så har jeg sat et lille skilt med teksten "miracle" på.

søndag den 5. februar 2012

School-times

Eller i hvert fald papirsserien "the ABC-primer" fra Graphic 45. Jeg har brugt forskellige stykker fra stacken, som jeg har klippet motiver ud fra og lagt i lag. Jeg har brugt en bomulds selvklæbende blonde til bord, og sentimentet er fra Hero arts. Blomsterne har fået vintage photo distress ink og bladene ligeledes. Et rigtigt nostalgisk kort, i brændte farver.
Med udgangspunkt i et stempel fra hobbybodens eget design er dette kort blevet til. Papirsserien er fra 7gypsies og hedder Barcelona. Det er det dobbeltsidet papir, hvor jeg har brugt begge sider, da jeg synes at den turkise og den brune farver spiller rigtig godt sammen. Det papir med brunestriber er også fra samme serie og det cremefarvede zigzagbånd sidder lodret for at fremhæve længden i kortet.
Jeg har brugt et af de små figurer fra den "wood ornaments case" der hedder "fruits". Jeg har sprayet den med glimmermist der hedder "tide pool" og derefter har jeg igen sprayet den med den hvide mist fra Mister Huey´s, der hedder "calico white" Det er den perfekte hvide mist, der er hvid på selv kraftfarvet karton. Fantastisk produkt. Desværre ses dette ikke så tydeligt på billedet, men den hvide farve er virkelig kraftig.. kan klart anbefale produktet!
Jeg har brugt spellbinders til at skære cirklerne ud på min Big Shot. En lille række blå rhinesten giver det sidste bling til kortet.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...