Skrevet af KarinaHadsten
Jeg elsker stadig det system jeg har fundet til mine rester, hvor de er farvesorteret og sat sammen med klemmer. Tit, når jeg skal lave et kort, finder jeg blot en passende stak rester frem og laver kortet med de muligheder stakken giver mig. Jeg har både karton og mønsterpapir samlet i mine resteklemmer, så nogle gange betyder det at jeg tager en passende kartonrest og så bestemmer den rest størrelsen på mit kort.
Her er de rester jeg havde fundet frem. Havde to klemmer i spil - en med nogle meget små stykker og en med lidt større stykker, men begge med grønne nuancer. Ikke så meget skelen til mærket af papir. Er ret sikker på at der både er Maja og Graphic45 papir med i det her kort.
Jeg stemplede mig et "Hjertelig Tillykke" og skar det ud og skar en grøn matte til teksten. Og så begyndte jeg ellers at lægge små stykker af mønsterpapir lidt tilfældigt nedenunder teksten.
Da jeg synes det begyndte at ligne noget startede jeg fra toppen af bunken og sværtede stykkerne enkeltvis og begyndte at montere de enkelte stykker bag på teksten.
Nogle af de sidste stykker monterede jeg på det stykke karton jeg havde udset til bunden af kortet.
Hele molevitten blev til sidst monteret på en hvid kortbase og pyntet med et par halvperler.
Og her det færdige kort :) Det giver altså en god følelse når man laver kort af rester. Så er de jo nærmest gratis ;)
Håber du blev inspireret til at bruge løs af resterne.
- Karina
Dejligt indlæg. Ja blev inspireret 😄. Det må prøves i aften. Hvordan opbevarer du dine rester ?? I en kasse ?? Eller ???
SvarSletHej fra Heidi
Det er et fantastisk flot kort, du har fået ud af dine rester.
SvarSletTusind tak for Inspirationen, den har jeg taget til mig. :0)
Det er nemt og ret afslappende at sidde m sine rester 😊smart ide m at sortere i farver ,det vil jeg straks gå igang med.
SvarSletVil du ikke vise hvordan du har gjort med dine rester? Flot kort
SvarSletOg hvor blev det flot, ofte kan man virkelig få noget godt ud af selv de mindste rester, det har du i hvert fald lige bevist her. Kanon flot kort.
SvarSletSikke et flot restekort.
SvarSletFlot kort. God ide med farveorden og klemmer. Den skal vist prøves af :-)
SvarSlet