lørdag den 30. november 2013

12 Tags til Jul - Sneak Peek

Vi har i designteam'et ladet os inspirere af Tim Holtz' idé med at lave "12 Tags of Christmas" de første 12 dage i december.

Så I de kommende 12 dage vil du blive præsenteret for 12 forskellige tags lavet af medlemmerne i designteamet samt undertegnede.
Flere af dem er oveni købet med tilhørende små tutorials, så du selv kan prøve teknikkerne af.

Her får du lidt sneak peeks (smagsprøver) på hvad du har at glæde dig til fra i morgen og tolv dage frem.






/ Gitte S


fredag den 29. november 2013

Santorini layout # Frokost.

Jeg var på Santorini i efterårsferien og har helt vildt lyst til at scrappe de fremkaldte billeder.
Papiret jeg har brugt til layoutet er fra Echo Park, Sweet Girl. Derudover har jeg brugt Washi tape, Twine og en papirclips.


God efterårsdag.
Karina

tirsdag den 26. november 2013

Julekort med sne

Jeg er en af dem, der går og drømmer om en hvid jul - så her er et julekort med masser af sne.....
Kortbasen er genbrugskarton, hvor jeg har foldet forsiden diagonalt, fra bund til top.
Papir limes på øverste halvdel, og et stykke kraftigt klar plast, limes på den nederste halvdel ved foldekanten, så det ligger løst over den øverste halvdel.  Herefter limes papir på den nederste halvdel, og til sidst lidt pynt. Snefnuggene på plasten, er lavet med liquid pearl og resten af "sneen" er lavet med snemaling.
Grantræerne er lavet med den samme die, jeg har bare klippet lidt af det ene træ.....
Bag på kortet, er der en lille lomme med et tag, til at skrive en julehilsen på.....


Når kortet foldes, er der sne i luften......



mandag den 25. november 2013

Rød & Hvid Jul

Kender I det med at man nogle år foretrækker nogle farver frem for andre?
Jeg har i hvert fald en svaghed for de klassiske julehjertefarver i rød og hvid i år.

Og så er det jo heldigt at Tim Holtz har lavet en lækker blok med julepapir i netop de farver i år.
Det fede postkort er fra et motiv-ark fra Kaisercraft.



søndag den 24. november 2013

Tri-fold kort

Jeg har lavet dette tri-fold kort. Jeg manglede et "stort" motiv ift. ideen inde i hovedet, men måtte bruge hvad jeg lige havde ved hånden og det blev så i stedet til de 3 "tags" med tillykke. Kortet er lavet på en 14x28 cm kortbase og med papir fra min favorit- producent - Maja design.


Her ses kortet åbnet. Et skrivefelt på den halvdel af baggrunden, som er skjult når kortet er lukket.


- KarinaHadsten

lørdag den 23. november 2013

Layout Tutorial.

Jeg har rigtig denne gang eksperimenteret med en masse Spray, Embossing og vand.
Billedet er fra min efterårsferie på Santorini og stenen er en lavasten.


Herunder vil jeg beskrive step by step, hvordan jeg har gjort.
Jeg har brugt Bazill Smooth karton som base. Herpå har jeg sprayet med Dylusion ink spray Pure Sunshine. Jeg har nu lagt det til tørre til dagen efter, men man selvfølgelig bruge en varmepistol.


Så har jeg tilføjet vanddråber ved hjælp af fingrene og igen tørret med min Varmepistol.


Her har jeg brugt stemplerne Kaisercraft - Grid og Geoborders fra Woodware og stemplet med Versamark sværtepude og embosset med klart embossing pulver fra Hero Arts.


Jeg har nu igen sprayet med Dylusion, Campso teal. Og så har jeg sprayet med almindeligt vand for at få farverne til at flyde sammen. Jeg pressede et stykke køkkenrulle på det embossede område for at fjerne overskudsfarve fra misten.


Og så var det bare at gå igang med at finde billed og pynt. Jeg har brugt en sort matte bag billedet og sort pynt.


Jeg håber, at du er blevet inspireret til at splatte, miste og embosse på et layout. Læg gerne et link til dit eget herunder.
Hilsen Karina Beck.


fredag den 22. november 2013

Et CAS-kort

Sommetider opstår idéer og inspiration ud af nærmest ingenting. Jeg havde lidt papiraffald liggende på bordet i gråt og hvidt - bl.a. restpapiret efter en udstandset gren. Lige pludselig kunne jeg bare "se" et CAS-kort for mig.

Jeg lavede en hurtig kortbase med grå matte, skar et  passende stykke hvidt karton til udskæringen og fandt min Joy Die - Bille's Flourishes frem. Så placerede jeg min gren-die på det hvide karton og kørte det igennem Bigshotten. Ud kom en fin gren OG et smukt "hul" efter die-cuttet.


Jeg pyntede med et Gittes egne skønne stempler, et stykke dekorationssnor og 3 små bling-sten.

Ha' en god og kreativ dag.

Jytte :)

torsdag den 21. november 2013

Julekort

Jeg synes de små snemænd er så søde, og overskuelige at farvelægge, så her er den ene på et julekort



Teksten er sat på med små puder




/ Louise

onsdag den 20. november 2013

Merry Christmas...



Til dette kort har stemplet 3 gange med det samme træ. Efter at jeg havde kommet hvid sværte, pigment ink på stemplet, stemplede jeg lige en enkelt gang på et andet stykke papir ( for at de bagerste træer ikke skulle være for tydelige ) og derefter 2 gange ( de to bagerste ) på grå Layering Paper fra Hero Arts.  Kom så sværte på igen og stemplede det forreste.... husk det skal tørre da det smitter meget af. Kortbasen, som er også Layering Paper fra samme sæt, er embosset og så slebet lidt med sandpapir. Teksten er lavet på Vellum papir, som er foldet om bag på kortet.

God dag!!!


mandag den 18. november 2013

Julen har bragt velsignet bud.


Jeg har lavet et CAS julekort i dag med det flotte baggrundsstempel fra Hero Arts, der hedder Script Seasons Greetings. Og så har jeg brugt de nye lækre julestempler, som Trine Brandt-Lassen har Designet. 
I må have en dejlig dag.
Hilsen Karina

søndag den 17. november 2013

Lav dine egne stempler på Silhouette maskinen

Jeg tror snart ikke det er forbigået nogens opmærksomhed, at Silhouette har lavet materialer til hjemmelavede stempler.
Ellers så kan du se alle Silhouette Stamping produkterne i webshoppen her: http://hobbyboden.dk/shop/search-1.html?keyword=silhouette+stamping

Jeg har prøvet at lege lidt med det, og det er rigtig sjovt og nemt.
Du kan se en instruktionsvideo her:
http://www.youtube.com/watch?v=hkvDkvDZ-hY

Det er et helt tyndt silicone-agtigt materiale, som man skærer ud i. Man kan skære ret fine små detaljer, jeg lavede flere ting der var under 1 mm i bredden og det klarede maskinen fint.





Man skal være opmærksom på, at det er hele figuren der skæres ud  -  så et er smart at lave f.eks. tekster sammenhængende, så man ikke står med en håndfuld løse bogstaver.




Det udskårne motiv sættes direkte på akrylblokken. Materialet er ret tyndt, så man skal være forsigtig når man sværter og evt. tørre det af, som komme på klodsen udenom stemplet, så man ikke får uønskede mærker på papiret man stempler på.


Materialet minder lidt om clear stamps, så det er ikke alle sværter der er lige velegnede.
Og det er en god idé at skære motiver som ikke har for mange store overflader, for det bliver ikke helt så pænt, når sværten preller lidt af eller samler sig i små pytter på overfladen.
Distress Ink er slet ikke egnet, da den er vandbaseret og dermed svær at fordele på den glatte overflade.

Til snefnugget og juletræerne har jeg brugt Archival Ink. Den giver en smule ujævnt resultat, men det kan også have sin charme, synes jeg.



 Fjerene er stemplet med Cat's Eye Chalk sværte. Det giver et fint resultat, man skal bare lige være opmærksom på kun at duppe farven på og ikke tvære den sidelæns, da det vil kunne ses på resultatet.


Chalk Inks fra Prima (de små grønne "strygejern" fra Ingvild Bolme) gav i mine øjne det bedste og mest ensartede resultat.
Du kan finde dem her: http://hobbyboden.dk/shop/search-1.html?keyword=bolme+chalk







lørdag den 16. november 2013

Bryllupskort

 Et bryllupskort star på menuen i dag. Jeg har brugt papir fra Pion Og Maja design samt en gammel bog side.
 Forsiden er pyntet med en masse forskellige blomster, sølvcharms, perler, rhinesten og perler.
 Og et stort embosset sølvhjerte samt en træfigur fra Wycinanka.
 Et af kravene til kortet var er at der skulle være plads til en masse navne, da der var mange om gaven. Den udfordring løste jeg ved at lave en lomme og folde et stykke karton i tre, sådan at det kunne blive rigtig langt. Toppen af indsatsen er skåret med en spellbinder og kanterne er sværtet tea dye distress ink.
 Kortet er bundet sammen med et organzabånd og kortet er beklædt på alle sider med papir.

 Rhinestenswirls og sommerfugle gemmer sig mange steder sådan at der er noget at kigge på overalt på kortet.


Et lille twist til historien var at det faktisk viste sig at være et kobbberbryllup, da parret var blevet gift for 12 ½ år siden ;-) Hav en god efterårsdag!


fredag den 15. november 2013

Julesne & Skøjteis

Er jeg den eneste der tænker på den sang, når jeg ser de udstansede skøjter, som er så utroligt populære for tiden?
På disse kort har jeg brugt en Skøjte die fra Marianne Design, men er bl.a. også lige kommet nogle lækre Skate Bigz Dies fra Sizzix / Tim Holtz.
Skøjterne er sværtet med Distress Ink i hhv. Antique Linen og Vintage Photo.
Papiret er fra Juleblokken fra Tim Holtz.

Jeg har pyntet med bl.a. tekst-stempel, motivet med pigen fra KaiserCraft, to-farvet twine og udstansede kristtjørnblade lavet med denne Holly Punch.





torsdag den 14. november 2013

Uglekort

Til convention i Middelfart fik vi udleveret et par rullende øjne, som vi skulle bruge på et eller andet projekt. Jeg fik lavet dette søde lille kort med en skøn ugle. Elsker den måde øjnene lige er landet her på billedet. Teksten har jeg snuppet fra et stempel, men stemplet havde jeg ikke med, så jeg skrev den selv på små stykker papir i stedet. Synes faktisk det var OK i stedet for stemplet. Og så passede det lille uglestempel perfekt til kortet også.


OWL be back ;)
- KarinaHadsten

tirsdag den 12. november 2013

Søde juletræer...


er disse stempler fra Hero Arts. Jeg har stemplet på mønsterpapir fra Maja Design... de to blå træer med Shadow ink-Navy- og chalk ink -Cerulean-. Det sidste træ er embosset og påsat små rhinsten. Det lille hvide juletræ er af træ og er malet med hvid maling og sat på med en 3d pude. Jeg synes, det er så hyggelig en tid vi går i møde med masser af julekort, der skal laves :-))

God dag til jer!!!


søndag den 10. november 2013

En julepose

Vi nærmer os hastigt juletiden og med den også alverdens invitationer til julehygge med familie og venner. Jeg har lavet en gavepose, som evt. kan bruges til at medbringe en lille værtindegave i.


Jeg har bl.a. brugt følgende materialer:
Papirspose - Craft Paper Bags
Stempel af Gittes eget design - I denne søde JULETID
Martha Stewart punch - Himalayan Snowflake
Cheery Lynn die - French Pastry Doily
Glimmer på snefnug - Diamond Dust

Ha' en dejlig og kreativ dag.

Jytte :)

fredag den 8. november 2013

Julekort med indvendigt banner

Så har Heidi også taget hul på projekt julekort, og et af de første blev dette fine kort.

Udvendigt er der helt enkelt man kageserviet og rådyr.


Men indvendigt er der en rigtig fin detalje idet hun har lavet det fineste lille banner og monteret det med rød snor.

På hvert banner står et bogstav så der til sammen står "god jul". En rigtig sød overraskelse når man åbner kortet :-)


- Gitte

onsdag den 6. november 2013

Layout med Maja papir

I forbindelse med convention i Middelfart kom jeg rigtig igang med at lave layouts igen. Dette lavede jeg om fredagen, hvor vi tyvstartede i et sommerhus. Layoutet er sammensat af nogle forskellige lag af Maja papir. Dette er fra en maritim serie, men det maritime er så diskret at jeg sagtens synes det kan bruges til andre ting. For at lave lidt kontrast har jeg som bund brugt et stykke karton, som fanger de bordaux farve i mønstret på Maja papiret. Jeg synes det giver en god effekt med den bordaux kant.


Et nærbillede her viser layoutets revne kanter. Jeg plejer tit at sværte kanter også selvom de er revne, men her syntes jeg det gav en god effekt at lade kanterne stå hvide frem på det ellers mørke layout. De to fotos er sat på en fælles matte, som matcher den blå farve i kartonet. På billedet her kan man også se at jeg har valgt at indramme billederne yderligere med en hvid kant hele vejen rundt. Billederne er i øvrigt også distresset i kanterne. Til både billeder og mønsterpapir har jeg brugt en paper distresser fra Tim Holtz. Et uundværligt stykke værktøj :)


Håber mit enkle layout kunne inspirere :)
- KarinaHadsten

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...