tirsdag den 17. april 2012

En lille boks

Forleden tømte jeg en pakke Rugfras og tænkte, at den måske kunne bruges til noget kreativt - så den blev gemt.



Jeg startede med at skære toppen af kassen fordi jeg synes den var lidt høj. Derefter malede jeg alle kanterne med lyserød maling, for at værre sikker på, at pakkens oprindelige farver ikke kan ses


Og så begyndte det sjove - nemlig pynten.

Jeg satte først et stykke cremefarvet karton på alle siderne af kassen. De blev sværtet med lyserød sværte for at overgangen mellem kassen og kartonen ikke bliver så skarp.

På forsiden af pakken har jeg sat et stykke mønsterpapir med lyserøde hjerter ovenpå det cremefarvede karton.

Jeg har skåret en stimmel i noget lysegrønt mønsterpapir og brugt et borderpunch på begge kanter, så det giver en smuk bort, som jeg har placeret nederst på pakken.


Som yderligere pynt har jeg skåret en lysegrøn sommerfugl på BigShot'en, sværtet i kanterne med grøn sværte og pyntet i midten med noget bling i forskellige størrelser.



I det modsatte hjørne har jeg lavet en lille "klump" af blomster og sommerfugle i forskellige størrelser, lavet med forskellige punches.
Nogle af blomsterne er sværtet i kanten for at få den rigtie farve. Der er brugt lidt bling til midten af blomsterne og så pynt på de største af sommerfuglene.



Så næste gang du tømmer en boks, æske, kasse eller lignende - så gem den og brug dine kreative evner til at lave en sød, smuk og praktisk opbevarings boks.

God fornøjelse.

/Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...