Jeg har ved tidligere lejligheder fortalt om Emboss Resist teknik, hvor man stempler og embosser - og bagefter sværter henover.
Her har jeg brugt teknikken i en noget mere rustik udgave, hvor jeg har brugt sandfarvet karton fra Bazzill's Dot Swiss og stemplet med et Hero Arts stempel med embossing-sværte, drysset med klar embossingpulver og varmet det med varmepistolen.
Den prikkede struktur i kartonen er med til at give det sjove cirkelmønster i den embossede overflade.
Bagefter har jeg farvelagt med en blanding af Cat's Eye Chalks (som jeg osse har ladet gå ud over kanterne) og med Memento Markers for at tegne de lidt kraftigere farver op. Til sidst tørres hele overfladen af med en blød klud, for at fjerne overskydende farve fra den embossede overflade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar