lørdag den 15. oktober 2011

Fire hurtige julekort

Jeg har været så heldig at få en stak lækker julepapir fra Gitte som der skal leges med det næste stykke tid. Papiret kommer fra Fancy Pants, og du finder det i kategorien julepapir i webshoppen. Dette første indlæg med papiret har jeg valgt skulle handle om et par ideer til lyn-julekort, kort du kan få lavet i en fart hvis du skal lave mange.... eller bare har dårlig tid :-)
Til det første kort er der brugt en die fra Marianne Design til at udstanse to juletræer. De har fået lidt mørkegrøn ink langs øverste kant af grenen for at give lidt liv.
nederst på det stribede papir er der udstanset en bort med punch fra EK Success hvor jeg har trukket vinrød organza igennem. Jeg valgte at lave en knude 2/3 henne i den ene side for at skabe en lille ekstra detalje, men du kan også bare trække det igennem hele vejen for et mere enkelt udseenede. Kortet er afsluttet med tekst stempel af Gittes eget design.



Det næste kort kom faktisk af at det gik op for mig at jeg ikke havde noget stanserjern med en bort i vinterstil eller julestil, så måtte jeg jo lave min egen. Jeg valgte at bruge et medium snowflake punch til at udstanse snefnuggene i vinrød papir (bagsiden af det stribede) - og de udstansede snefnug monterede jeg så på mønsterpapiret ved siden af på 3D puder så de kommer lidt op fra underlaget. Afsluttet med samme tekst stempel, meget enkelt men også meget sødt syntes jeg.



Ved det tredie kort udnyttede jeg de lækre ark med små journaling sheets, der er et helt 12X12" ark med små og store sheets lige til at klippe ud og bruge. Igen har jeg brugt bagsiden af det stribede for at skabe en lille ramme bag motivet, og jeg har brugt samme farve ink til at kante baggrundspapiret med. Nederst er der monteret en vinrød organza sløjfe, og her har jeg valgt at bruge teksten i metal folie som sticker i stedet for at bruge stempel denne gang.



Det sidste kort er lavet med en kombination af det lækre julepapir, hero art baggrundsstempel med striber og så de lækre ornament dies fra Marianne design. Efter at jeg har lavet dem med bigshotten er de blevet limet på vinrød papir så mønsteret på de to ornamenter træder tydligere frem, herefter en snor i hver af dem - et stempel i hjørnet og voilas - et sødt julekort.


Det var så fire hurtige kort med lækkert papir fra Fancy Pants, næste projekt med papiret kunne godt være et minialbum eller nogen kort i lidt anderledes facon.... vi får se :-)

/Gitte

1 kommentar:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...