søndag den 12. januar 2014

CHA Messen - De første indtryk fra verdens største kreative messe

En lang dag fuld af indtryk lakker nu mod enden.
Jeg startede dagen med årsmøde i CHA og bagefter var så den officielle åbning af messen. Jeg nåede dog lige ud i solskinnet et kvarters tid - skønt!!
Masser af folk i kø for at komme ind først - der er rift om pladserne på de forskellige make&takes, så mange spurtede ind så snart snoren blev klippet.




Jeg tog det mere roligt og startede simpelthen fra en ende af...
Selvom jeg mest er her for at kigge på scrapsager, så kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til noget af det andet også - f.eks var der en stand med forskellige bånd med indbygget blinkende lys - eller hvad med nogle af verdens vidundere (Stonehenge, Den Kinesiske Mur, Taj Mahal og Det Skæve Tårn i Pisa m.m.) i strikket udgave.




Jeg tror at jeg nåede omtrent gennem halvdelen af messen i dag - og en del af standene skal jeg helt sikkert tilbage til og kigge videre på.
Jeg har set masser af spændende ting fra både nye og kendte mærker, og jeg har talt med en hel masse søde mennesker undervejs.
Her har vi skønne Dyan Reaveley.




Og her er det søde svenske Marie Janson.




Hvis du ikke synes du genkender hende, så prøv at tage de første bogstaver af hendes navn og så gætter du nok, at det er den dygtige designer og kvinden bag Maja Design, det handler om.
Der var masser af mennesker på hendes stand, da jeg var forbi - så jeg er sikker på at amerikanerne m.fl. nu har fundet ud af, hvad vi skandinaver længe har vidst - at Maja Design ER superlækkert papir i fantastiske designs.
Marie fortalte mig i øvrigt, at der kommer endnu en ny serie til foråret (det er vi nok mange der glæder os til).
Her et kig på deres stand med rigtig mange flotte projekter.




En spændende nyhed fra Tim Holtz er Sizzix Bigz dies med tilhørende embossingfoldere og nye dies der skærer forskellige grafiske borter.







Personalet hos Graphic45 er som altid totalt gennemførte i vintagekjoler og store hatte.




De fleste af de projekter, der vises på standene, er spændende, anderledes, inspirerende og flotte.













Og så er der nogle der måske lige bliver en tand FOR amerikanske i stilen (men sødt er det da).




Dagen sluttede med 2 x workshops.
Men dem vil jeg vente med at blogge om til en anden dag. Men kan da godt afsløre at der var nogle rigtig gode idéer til kommende kurser i butikken!

/ Gitte S

17 kommentarer:

  1. Det ser godt nok spændende ud - du må have det som et barn i en slikbutik :-)

    SvarSlet
  2. Uhh, det ser spændende ud... Glæder mig så meget til at se hvad du kommer hjem med af gode ideer :)

    SvarSlet
  3. Sikke en oplevelse...! Hvor ser - og lyder - det bare spændende! Er du alene af sted denne gang? Det må da være forfærdeligt ikke at have en ligesindet at dele alt dette med :D
    Super idé med vintagetøjet hos G45. Gad vide, hvilken påklædning du og Claus er iført til næste SAM... ;o)
    Fantastiske insekter fra TH!
    Jeg er spændt på, om du også når forbi Ai (Art Impressions) :D
    Utroligt du har overskud og kapacitet til at dele alt dette med os herhjemme - næsten live. Tak Gitte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke været forbi dem endnu.
      Der har desværre ikke været særlig meget salg i dem jeg tidligere har taget hjem dem (bl a Oldies og Girlfriends har jeg haft

      Slet
    2. Tak for svar, Gitte
      Det var trist, for jeg er helt vild med dem - især Oldies... :(
      Nå, men der er jo også så meget andet end stempler inden for "vores verden".

      Slet
  4. Kære Gitte,... husk lige at nyde det for os der sidder her bag skærmen,- med hagesmæk,- ,,, savle savle savle..... :) ...

    SvarSlet
  5. Hvor ser det bare spændende ud! Er også spændt på, hvad du bringer hjem!

    SvarSlet
  6. Tænk at møde Marie Jansson - og så med selfie... Uha hendes serier er jeg vilde med. Fedt du deler med os andre, som må blive hjemme og savle.

    SvarSlet
  7. WAUW hvor må det være fedt, at få lov til at gå rundt mellem alle de lækkerier og se med fingrene overalt?? Det er bare sååååååå fedt, alt hvad du viser, men nu blir jeg desværre nødt til at smutte, skal ud efter et ny håndklæde til at tørre op med her he he he. Nyd nu det hele totalt for os alle sammen derovre.

    SvarSlet
  8. Sååå spændende..... man kan helt mærke vingesuset......

    SvarSlet
  9. Åh hvor ser det hele bare spændende ud!! Dejligt du deler med os andre :-)

    SvarSlet
  10. Hvor ser det bare inspirerende og interessant ud. Skønt at få et lille indblik i, hvad du møder på din vej. Det må være en stor og inspirerende oplevelse. Det er slet ikke til at forstå, du kan rumme det hele :-)

    SvarSlet
  11. Tak fordi, vi må se med. Det lyder som om, jeg skal ud og have et ekstra job med alle de spændende ting ; ) : )

    SvarSlet
  12. Det må virkelig være en fed oplevelse! Og forresten Gitte tak fordi du kunne hjælpe min mand med at finde en silhouette Cameo til mig i julegave ;0)

    SvarSlet
  13. Ih, altså .... hvor lyder det bare spændende alt sammen. Sikke fine nyheder ... glæder mig viiiiildt til at se, hvad du får hjem af de dejlige sager,

    Fortsat god fornøjelse :)

    SvarSlet
  14. Ih, hvor ser det dejligt ud. Rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet
  15. Uuuiiiiiiihnhhhhhh du har mødt Maja. Hun laver jo mit totalt favoritpapir ;)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...