lørdag den 4. januar 2014

KarinaHadsten's top 5

Også jeg har taget Gittes udfordring op og kastet et blik tilbage på året der er gået og leget spåkone på året der kommer.

Top-5 - Årets favorit-produkter / -teknikker / -trends
Lad os først kigge på året der er gået og hvilke produkter, teknikker og trends jeg opfatter som mine favoritter.

  • Distress af kanter uden sværte. Jeg er blevet rigtig glad for at distresse kanter uden nødvendigvis at sværte dem efterfølgende. Jeg kan rigtig godt li den kontrast den helt hvide kant ofte giver det papiret.
  • Dies. Jeg ELSKER dies. Jeg kan slet ikke få nok af dies. Selvom jeg har en silhouette erstatter den bare ikke lækkerhedsfaktoren ved dies.
  • Project life. 2013 blev året hvor jeg fik hul igennem til Project Life. Jeg har altid elsket ideen, men har ikke kunnet komme i gang. Men med en fotopprinter og et par core kits er det lykkes mig at komme i gang.
  • Blue print stempler fra Tim Holtz. Jeg har anskaffet mig en del sæt af blue print stempler og især julestemplerne har jeg brugt rigtig meget. Det kniber lidt med de andre, men jeg elsker dem alligevel.
  • Maja papir. Det er vist ingen hemmelighed at Maja papir er mit favoritpapir. Jeg elsker det til både kort og scrap. Jeg synes de overgår sig selv med den ene nye fede serie efter den anden.

Top-5 - Dine bedste projekter i 2013
Så er det top 5 projekterne - hmmm synes det er svært, for når jeg ser tilbage er det egentlig ikke så meget jeg har fået lavet. Men en sjov øvelse lige at prøve at udvælge 5 projekter.

Min klare vinder på top 5 listen må være mit vinder-LO fra forårets convention. Jeg vandt med dette LO layoutudfordringen. Det er jeg super stolt af. Layoutet var også et jeg virkelig hyggede mig med at lave. Jeg kunne blive ved og ved med at fylde detaljer på. Derfor er det stadig et super spændende LO at kigge på.

Til efterårets convention fik jeg lavet et andet LO, som jeg er ret stolt af. Synes det hele går op i en højere enhed.




Her et sjovt lille og anderledes projekt jeg lavede i år. Et toiletrullealbum. Synes det var sjovt at prøve.

I sommer var det min store dille at lave kort af rester og uden det store udstyr. Det var mine camping-kort. Altså kort jeg lavede i campingvognen, så jeg havde ikke så meget at gøre godt med.


Til sidst er jeg ret stolt af at være kommet i gang med mit project life, så her får I lige en af mine sider derfra.


Top-5 - Et kig ind i fremtiden
Og så den svære del - et kig ind i fremtiden. Jeg har bladret lidt i nogle blogs om tendenser og hvad andre ser komme og så har jeg dannet mig min egen top-5 ... i vilkårlig rækkefølge over de tendenser jeg ser/tror/håber kommer eller bliver mere udbredt i 2014.

  • Project life. Jeg er sikker på at PL er kommet for at blive og mon ikke der bliver endnu mere fokus på det i 2014.
  • Dies. Ja min kærlighed for dies er jeg sikker på varer ved i 2014.
  • Træ embellishments. Jeg tror der kommer mere af den slags. Måske mere med PL-tema.
  • Wasi. Ikke noget jeg selv bruger så meget, men jeg kunne godt håbe jeg ville finde ud af at bruge det.
  • Lilla. Flere steder stødte jeg på at nogle skrev om farven lilla i kommende papir-serier. Så det kan vi da håbe på - jeg kender nogle, som vil elske en lilla modeperiode.
Det var slut på mine top-5 lister. Ønsker jer alle et godt nytår.

- KarinaHadsten

1 kommentar:

  1. Rigtig lækre ting, du har lavet i det forgangne år, og vi er også helt enige om tendensen med dies, men jeg er ikke helt sikker på jeg vil følge dig med den lilla periode dog, men selvfølgelig er der nogle, som bare vil elske den.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...