lørdag den 10. maj 2014

Et klædeskabstelegram


Denne gang vil jeg ikke selv tage æren for det viste projekt, det er nemlig min svigerdatter Heidi der har lavet det. Hun får ofte helt konkrete bestillinger på kort projekter, og det er rigtig sjovt at følge hvad hun får ud af det.
Denne gang var det til en dreng der skulle konfirmeres. Da bestilleren gerne ville folde pengene som skjorter så var det oplagt at lave et klædeskab, og så er det jo godt "vi" har en Cameo (det er faktisk min men som alt andet i hobbyrummet så er det mest vores :-)

Her er først skabet i lukket udgave. Håndtagene er lavet med brads.
her står lågerne lidt åbne så i kan se at der er bøjlestænger og bøjer inde i skabet.



Bøjlestængerne er lavet af tyndt hvidt silkebånd, og bøjlerne er lavet af helt almindelige kontorclips som heidi har foldet om.

Man kan så bladre til næste side og her har man mulighed for at skrive sin hilsen til konfirmanden.


Og her har Heidi lige foldet en seddel og hængt den på bøjlen så i kan se hvordan skjorten kommer til at se ud i færdig stand.


Skabet er fundet i silhouette online store - søg på Closet.
Hvis du vil lære at folde skjorterne så er der en fin video på youtube.
Og hvis du skal lave en bøjle af en papirs clips så kan du se hvordan her, ligeledes på youtube.

fredag den 9. maj 2014

Endnu et foldekort fra Jane

Forleden viste jeg et sjovt foldekort, som Jane fra Skanderborg havde lavet.
Her er et af samme type, men i nogle helt andre farver.

Jane har i øvrigt hentet inspiration til sit kort hos The Gentleman Crafter, hvor han viser hvordan kortet åbnes i denne video:
https://www.youtube.com/watch?v=YU0dpSsL_cc
Og du kan læse mere om hvordan han har lavet kortet her:
http://www.thegentlemancrafter.com/2014/02/making-cards-tonight-tutorial.html





torsdag den 8. maj 2014

Tim Holtz kursus på CHA-showet i Januar - Kort nr. 1

Skrevet af: Gitte Grønfeldt

Fornylig var der en kunde der spurgte, om jeg da ikke snart skulle vise de ting jeg lavede på Tim Holtz-kurset da jeg var i USA.
Så hermed kommer det første kort af de tre vi lavede på kurset.
Det er en ramme i stil med de gammeldags karton-rammer man havde fotos i i gamle dage.
Der er en åbning foroven og heri er sat et billede fra Found Relatives pakken, som et klistret fast til forsiden.
Derefter er der lavet et tag, beregnet til et gavekort (sat på en lille flytbar glue dot), som så kan stikkes ned bag billedet.





onsdag den 7. maj 2014

Smash fra Dublin.

Skrevet af Karina Beck.

Jeg var på ferie i Dublin i påsken og i dag vil jeg vise lidt af min Smash bog derfra. Når jeg er på ferie, samler jeg altid alt muligt fra stedet, hvor vi er. Det kan være indgangsbilletter, bordingpas, ølbrikker, kort, sukkerposer, kaffeting, buiness kort fra restaurenter mm. Alt sammen noget, der kan personliggøre min bog. 
Her er 8 sider, hvor jeg også har brugt Washi tape og klistermærker fra Irland.





Rigtig god dag til jer.
Karina.

tirsdag den 6. maj 2014

Silhouette Sketch Pen til titler og pynt

Til dette layout har jeg brugt mine Silhouette Sketch pens, både til titlen og pynt.


I den følgende video, viser jeg hvordan jeg gør inde i Silhouette programmet. Jeg har desværre problemer med at opdatere til den nyeste version, for der ville det være endnu nemmere (og hurtigere). Så snart jeg har fået løst problemerne, laver jeg en lille video der viser hvordan det kan gøres der. Og undskyld lyden. Det beskyttelsesfilter der sidder på mikrofonen (og som skal undgå at jeg blæser luft ind i den, når jeg taler) er blevet væk (kigger mistænkeligt på katten og hunden).



Så skulle det hele da lige samles til et layout. Jeg har brugt papirer fra Lawn Fawns lækre Polka Party og Hello Sunshine serier. Elsker de friske farver og skønne glade mønstre. Fra Silhouettes egen online shop har jeg brugt Set of 3 tags/banners og 3 doilies. Fonten jeg brugte hedder Pacifico.





Når jeg selv laver titlen og pynten på denne måde, med Silhouetten, tager det selvfølgelig noget længere tid, end hvis jeg blot havde brugt Thickers og pynt der var lige til at sætte på. Men ved at investere lidt ekstra tid, får jeg et layout med min ynglingsfont som titel. Og så i farver og mønstre der passer perfekt til layoutet, da papirene jo er fra samme serie. Det synes jeg er fantastisk.


Jeg brugte eye-lets for at give banneret lidt ekstra, en hjerte punch og guld enamel dots fra Studio Calico.

Tusind tak fordi du kiggede med, og rigtig god fornøjelse.

mandag den 5. maj 2014

Maj måneds tag

Skrevet af Vivi.
I maj er det "Mors dag" - så selvfølgelig er der i den anledning røde roser og et hjerte på månedens tag.


Materialer:
Tag af kraftigt hvidt karton - 2 blomstergrene/Memory box - 
2 "Trellis" Frameworks/Tim Holtz - roser lavet med "Mini Royal Roses"/Die Namics 
  rose tri-leaf /Nellie Snellen - et hjerte i rødt karton.
Derudover er brugt en gammel bogside og et stykke ternet bånd.


Start med at klippe bogsiden ud i samme størrelse som tag'et...
(Så er det nemmere at beregne hvor meget der skal rives af)

Riv den yderste kant af "bogsiden" og svært kanten med distress ink 
i farven Frayed Burlap - tag'et farves med Stormy Sky og kanten 
sværtes med Walnut Stain

Tag'et stemples med et "krakeleringsstempel" med Archival ink "Coffee".

"Bogsiden limes på tag'et - brug en god "våd" lim - dobbeltklæbende 
tape holder ikke ordentligt, når der skal limes pynt ovenpå.

"Trellis" gitteret klippes til, så det passer med bredden af tag'et 
og sværtes med Walnut Stain distress ink. 
Til grenene er brugt "kobber" akrylmaling - til bladene, hjertet og
roserne er der brugt vandfarve med perlemors-skær.

"Trellis" limes på i hver sin ende af tag'et...

Resten af pynten limes på - hjertet sættes på med 3d puder og 
smøres over med glossy accent. 
Den lille røde "billet" er fra et ark der kan findes HER - hvor det 
ligger til fri afbenyttelse. 

Tæt på....


/Vivi

søndag den 4. maj 2014

En fantastisk trolley

Her kommer så andet afsnit omkring opbevaring, eller rettere sagt - transport i dette tilfælde :-) Jeg har nemlig købt mig en ny trolley, og jeg er så forelsket i den.
Først og fremmest er jeg forelsket i farven... det indrømmer jeg gerne. Men det næste er så det faktum at den har fire rigtig gode hjul som kan dreje, den er virkelig nem at komme rundt med.

I begge sider af trollyen er der lavet indbyggede lommer med masser af smålommer til f.eks glossy accent, små stempler og andet dims.

Forrummet har dels de yede lommer som du kan se på selve "korpus" af tasken, men på låget af lommen sidder der en række små lommer eller tasker lavet i et lækkert blødt plastic materiale og lukket med små lynlåse. Disse er monteret på låget med trykknapper så de er lige til at tage af hvis u skal bruge indholdet (du kan selvfølgelig også bare lyne op mens den sidder fast :-)). Her havde jeg blandt andet mine masking tapes, stempelpuder og lidt bånd, og i det lange rum havde jeg alle mine lange pakker med broderigarn og prikkemønstre.

I selve det store rum er der igen sidelommer i begge sider til småting, og som du måske kan ane inde bagerst så er der også en stor 12X12" taske med lynlås til karton og mønsterpapir. Du kan åbne det store rum helt op med lynlåsen, forsiden bliver så hængende i en skrå stilling ved hjælp af de gjorder der er placeret i begge sider.

Og også på indersiden af det store rum er der masser af aftagelige plastic lommer/tasker til at opbevare alle dine herligheder i, der er virkelig basis for at have system i sagerne når du skal afsted til scraparrangementer.
Hvis du ikke har et fast scrapværelse så var det måske også en god måde at opbevare dit hobbygrej på derhjemme, så er der styr på alle smådelene og den er lige til at køre frem når den skal bruges.

Til trollyen kan man købe en skuldertaske der er beregnet til papir og karton, den har jeg valgt at købe da jeg så kan bruge det store rum i trollyen til punches, dies og andre større ting.

Tak fordi du kiggede med,

/Gitte - aka Godtesen

lørdag den 3. maj 2014

Tillykke kort

Skrevet af Louise

Jeg synes der er så mange muligheder med de her skønne dino'er.
Idag blev det til et tillykke kort, måske mest til børn eller barnlige sjæle.

Jeg har farvelagt med promarkere, og klippet en lille græskant.

Den ene dino er blevet løftet lidt med 3d puder.




fredag den 2. maj 2014

Romantisk bryllupskort

Skrevet af Lissy                    


Her har jeg først brugt en stencil til de små hjerter og distresset med tattered rose... embosset ( med denne  her ) et lille hvidt stykke og sat på forneden. Hjerterne er lavet med en die fra Nellie Snellen

Et nemt og hurtigt kort at lave:-))

God dag til alle jer!!!!


torsdag den 1. maj 2014

Et mini-album med masser af finurligheder

Er der noget skønnere end et mini-album, hvor tingene kan klappes ud og afsløre nye, spændende detaljer og små hemmelige rum?
Her har Jane fra Skanderborg lavet et virkelig gennemført mini-album i sort chipboard og med papir fra Graphic 45.













LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...