tirsdag den 15. juni 2010

Neverending Card

Et egentlig ganske simpelt, men helt genialt kort.
Kortet giver dig mulighed for at dekorere hele fire forskellige steder.

Jeg er gået ud fra denne tutorial:
http://www.victorineoriginals.com/images/samples/instructions/neverendingcard.html

Brug en rimelig kraftig karton (f.eks. Baziz eller Bazzill) for at give kortet styrke - det gør det mere holdbart, når det skal foldes igen og igen.Kortet er ikke svært at lave, men det kræver præcision i udmålingen af såvel kartonstykkerne som de steder der falses - for ellers vil kortet "skrabe imod" hver gang det åbnes.

Til det blå kort har jeg brugt 4 stykker karton på hver 6 x 12 cm.Hvert kartonstykke falses og foldes 3 cm inde, dvs. at flapperne skal mødes på midten.
Når kortet skal samles, så skal de to underste stykker lægges vandret (horisontalt) over hinanden, mens de to øverste stykker lægges lodret (vertikalt).kartonstykkerne skal nu limes i de fire hjørner - men kun på det areal hvor kartonstykkerne overlapper.Jeg har brugt et tyndt lag skolelim, da det bliver superstærkt når det tørrer op. Dobbeltklæbende tape vil ofte være lidt for elastisk, så kartonstykkerne forrykkes, når man vrider rundt i kortet.
Når kortet er tørt, kan man dekorere det, som man har lyst til - men undgå for høj pynt, da det vil gøre kortet "klumpet".

Her kan du se trin-for-trin hvordan sådan et kort ser ud - man bliver simpelthen ved med at folde det ud, og til sidst er man tilbage til udgangspunktet igen !!







4 kommentarer:

  1. Total lækkert kort. Det er skrevet på min "Det må jeg prøve" liste til når jeg finder mine scrapting frem igen. Tak for linket.

    SvarSlet
  2. Super smart kort, det må snart prøves : )

    SvarSlet
  3. Virkelig et skønt kort der "tager kegler" hos modtageren. Og så er det også sjovt (og nemt) at lave det.

    SvarSlet
  4. Jeg har også lavet sådan et kort et par gange - og det er ganske rigtigt ikke særlig svært at lave, men bliver altid modtaget med stor fornøjelse ;D

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...