mandag den 23. august 2010

Et par andre kuvertkort

Jamen jeg vil da også være med til at komme med lidt ideer til de fine kuvertkort, så jeg har vovet mig ud i to med tema.
Første kort fik jeg ideen til da jeg faldt over dette søde stykke julepapir fra Basic grey. Samtidig var jeg så heldig at have fået dies med hjem fra Samsø tidligere på sommeren som skal bruges til at lave julestjernerne med. Der findes to forskellige modeller, den jeg har brugt her laver også fine årer i kronbladene. Grenene er large holy punch fra Leone Em.
Ovalen er lavet med spellbinders, og borten langs klappen på kuverten er klippet med en mønster saks.

Nærbillede af blomsten. I et sæt med julestjerne dies fra Marianne Design følger to forskellige størrelser blomst samt den søde dekoration til midten. Jeg har så suppleret med en lille havlperle.

Næste kort er tænkt som et barselskort. Her har jeg fundet et stykke dobbeltsidet mønster papir med baby tema. Blomsterne er færdigkøbte hvor jeg har samlet dem to og to i samme farve og afsluttet med en rhinsten. Grenen er lavet med stansejernet "evergreen" fra Leone Em. Og sommerfuglen er stansejern fra Martha Stewart.
Den hvide label er lavet med en die fra Nellie Snellen, og er efterfølgende blevet sværtet med lidt ink langs kanten.

Nærbillede af dekorationen, bemærk også at jeg har forsøgt at give sommerfuglen lidt mere tydelig krop ved at pynte med distress stickels i matchende grøn farve.
Igen er kanten langs kuvertens klap lavet med mønstersaks, denne gang standard buer.

3 kommentarer:

  1. Så flotte de er og sikke en skøn die med julestjerne

    SvarSlet
  2. 2 meget fine kort du har lavet. Jeg kan også rigtig godt lide julestjernen - meget smuk!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...