lørdag den 1. januar 2011

Vandfaldskort

Mit sidste bidrag i denne uge er også fundet på youtube. Det er et såkaldt vandfaldskort, og for at få det fulde indtryk af det skal du nok lige tjekke videoen på youtube.

Jeg har igen valgt at bruge papiret fra riddersholm design, lyseblåt og hvidt karton samt to brads og en rest bånd. Det er faktisk ret enkelt at lave, men effekten er rigtig sjov.

Her er kortet først i sin "lukkede udgave". Man aner at der er 4 lag i motivet i midten, og bemærk båndet i bunden.


Her har jeg så trukket lidt i båndet og vandfaldet begynder at blive synligt.


Her er kortet trukket helt ud - og du kan se både den stemplede hilsen og muligheden for selv at skrive en lille hilsen på det øverste stykke.

jeg har så valgt at sætte hvid karton på bagsiden, dette af to årsager; dels at jeg gerne vil have mere plads til at skrive på, og dels at jeg ikke bryder mig om at man kan se bagsiden med brads benene - det skal skjules.


Dette var så årets første indlæg fra min side, og jeg glæder mig allerede til at fortsætte her i 2011 med masser af nye (og ofte enkle :-) ) ideer til inspiration.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...