fredag den 13. december 2013

13. december - Den lækreste dies

Egentlig sluttede vores lille jule-føljeton med de "Tolv Tags til Jul" i går  -  men Jane fra designteamet har simpelthen været ekstra flittig og lavet en masse søde tags, som vi vil vise her i de kommende dage.

Du kan se alle de indlæg med juletags, som design team'et har lavet her:
http://hobbyboden.blogspot.dk/search/label/12%20tags

Jeg er fuldstænding vild med forskellige dies, det er nok ikke den store hemmelighed ;-) og jeg har netop fået fingre i denne lækre dies fra die-namics. Den kan lave de lækreste sløjfer og der er to størrelser i pakken med dies. I kan se dem her. I det øveste tag har jeg brugt den lille sløjfe. Og på det nederste tag, har jeg brugt den store.

På det øverste tag har jeg endvidere brugt selvklæbende røde perler og stanset grønne grangrene ud for at lave noget der gerne skulle minde om kristtjørne.


Det nederste tag er lavet med papir fra serien "Christmas countdown" fra Bella blvd. En dejlig serie i friske julefarver og med super søde motiver. I kan se serien her.

Begge tags er desuden skåret ud med den store tag-dies fra Tim Holtz. Den er super lækker og kan ses lige her,

torsdag den 12. december 2013

12. december - CAS Gavemærker



Jeg har lavet to enkle gavemærker i dag. 
Først har jeg brugt Hero Arts baggrunds stemplet, Snow dots. Jeg har sværtet med Hero Arts Shadow Ink, Soft Pool, som er en af mine ynglings blå, når jeg skal have en lys soft effekt.
Derpå har jeg stemplet med de nye jule stempler fra Tim Holtz, Mini Holiday # 5.
Rigtig god decemberdag til jer allesammen.
Karina.

onsdag den 11. december 2013

11. december - Shabby chic jule tag

Dagens juletag er holdt i creme, lys rosa og hvid - pyntet med en smule sølv og et tekststempel. Typiske shabby chic farver. En stil som er sød og meget feminin at arbejde i. Når jeg laver noget i shabby chic, kan jeg næsten mærke "prinsessen" inden i mig og den får ikke for lidt med glitter og bling :)

Af materialer har jeg bl.a. brugt følgende:
Cheery Lynn die, French Pastry Doily
Memory Box Die - Star Wonder
Stickles - Silver
Diamond Dust glitter
Lyserød twine
Lyserøde blingsten
Hvid akrylmaling
En lille charm
En stump bånd med "snebolde" .

Ha' en rigtig dejlig decemberdag.

tirsdag den 10. december 2013

10. december - Glade jul, dejlige jul # Tag.



Så blev det min tur til at lave et juletag. Jeg har hygget mig med Dylusions ink spray til baggrunden. På den har jeg sværtet med hvid Colorbox Ink gennem en stjerne Dylusion Stencil mask. Så har jeg stemplet de søde fugle fra Lawn Fawn, Winter Sparrows, farvelagt dem med Copics og sat dem på 3D puder. Nederst har jeg brugt en Memorybox die og teksten fra sættet, Julens sange.
Rigtig god december.
Karina Beck.

mandag den 9. december 2013

9. december - Juletag med glitter

Juletag lavet med Dylusions farver, distress ink og masser af glitter.  Ikke lige i traditionelle julefarver, men alligevel med masser af julestemning..... Den eneste pynt er 2 stjerner og en tekst fra Tim Holtz, samt et par stempler med grankogler. Tag'et er standset ud med Tag & Book plates die.


Fremgangsmåde:
Der skal bruges vand, grøn og rød farve, samt en stencil...

Placer stencilen over tag'et og spray med den grønne farve.
Rengør stencilen...

Placer igen stencilen over tag'et, men forskudt i forhold til første gang, 
så hullerne er hvor der ikke er grøn farve. Spray nu med den røde farve...

Spray hele taget med vand, og sæt det på højkant, så farven kan 
løbe lidt sammen - men kun så meget at mønstret stadig er tydeligt.
Tør gerne med varmepistol.

Når tag'et er tørt, farves med distress ink i en blå farve....

Til at stemple med, skal bruges en permanent sværte, 
fx. Archival ink, da motivet ellers flyder ud.
Når det stemplede motiv er hel tørt, smøres en godt lag 
medium eller lim/lak ud over hele tag'et. 
Det er vigtigt at bruge noget der bliver helt klart, når det er tørt.
Glossy Accent er ikke godt til formålet, da det tørrer alt for hurtigt.

Drys et godt lag farveløs glitter ud over hele tag'et, og lad det tørre.
Det kan ikke anbefales at bruge varmepistol, da lim/lak/medium let 
kommer til at boble - og glitteret blæser af....

Når det er tørt, børstes det overflødige glitter af, og hele tag'et 
har fået en flot glitrende overflade...

Teksten embosses med sølv, på følgende måde: 
Tryk forsiden af teksten ned i embossing sværten, til det er helt dækket.
Læg det på et stykke papir, og drys rigeligt med embossing pulver på.
Tab det overflødige pulver af, og put det tilbage i bøtten.
Varm teksten med en varmepistol, til al pulveret er smeltet.
Gentag hele processen igen: Pres teksten ned i sværten osv....
Denne gang skal varmepistolen, holdes så længe på teksten, 
at pulveret begynder at boble - det gir' et mere råt udtryk....

Så er der kun tilbage at lime tekst og stjerner på tag'et.....
 og så lige et bånd i toppen.


søndag den 8. december 2013

8. december - Vintage juletag ...

I dag er det min tur til at vise et jule-tag.

Jeg har valgt at lave et vintage-jule-tag. Jeg har brugt papir og motiv fra den skønne, nye Maja Design juleserie.

I gemmerne fandt jeg en gammel blingswirl i røde og gyldne nuancer. Den har fået et pift med hvid akrylmaling. Jeg har gemt den under motivet for at den ikke skulle virke for dominerende på tagget, men kun lige understrege det julede look. Jeg har brugt Stickles og hvid akrylmaling på kanterne og motivet har desuden også fået lidt Crackle Accent langs kanter og lidt ekstra i hjørnerne.


Åh, jeg er vild med Vintage-jul. Sådan god, gammeldaws hygge - det er lige mig :)

Ha' en dejlig december dag.

Jytte :)

lørdag den 7. december 2013

7. december - Nytårs tag



Så er vi kommet til mit bidrag til tags... her har jeg lavet taggen med en die, men kan jo også skæres ud i hånden. 

Jeg har stempelet med hvid pigment ink fra color box på sort karton, og derefter distresset med hvid die ink for at få chalk looket. Klippet et stykke til og sat på med 3d puder. Cirklen er skåret af med en die gennem bigshotten... teksten er stemplet før jeg samlede. Og for at få lidt dimension har jeg jeg tegnet med en sort tuds rundt i kanten... her satte jeg cirkel die på igen og tegnede langs den indvendige side. Champagne glassene har fået et godt lag Crystal Stickles. Til sidst påsat nogle rhinsten.


Her får i lige en mere med næsten samme fremgang måde

Har distresset et stykke hvid Bazzil Smooth karton med distress ink, Picked Rasperry og Dusty Concord og så stemplet med hvid color box igen.


Her er pyntet med lyserøde rhinsten i kanten af cirklen og champagneglasset har jeg smurt lim på og derefter drysset med hvid glimmer.

Held og lykke hvis I selv får lyst at prøve
Hilsen Lissy

fredag den 6. december 2013

6. december - Dylusion tag

Jeg har igen leget med dylusion inks, og har denne gang lavet et juletag


Jeg startede med at spraye vand på, og så noget dylusion ink. Overskydende vand og farve tørres væk.


Efterfølgende har jeg brugt den hvide dylusion gennem en stencil, for at skabe flere lag.


Nogle af snefnuggene har jeg markeret ved at tegne dem op med en hvis pen. 


Til sidst lidt stemplede hjerter, og en tekst som afslutning.



Teksten er stemplet på et stykke karton, klippet ud og limet på bagefter. 




/ Louise






torsdag den 5. december 2013

5. december - Merry Christmas tag

Merry Christmas,  er fra Tim Holtz  Christmas die, og her er det brugt som pynt på et tag af "mursten", lavet af snemaling gennem en  stencil.  Kristornbladene, er samme herre mester for, de er fra  "Festive Greenery" strip dien. Tag'et er standset ud med  Tag & Book plates, igen fra TH.  Blomsten er  fra Marianne Design, hvor den er en del af et sæt, der hedder Square.....


Fremgangsmåde:
Tag'et og "merry christmas"er standset ud i hvidt karton,
bladene i grønt karton og blomsterne i "sølv" karton. Blomsterne 
er bagefter kørt igennem 2 forskellige embossing foldere. 

Til at farve tag'et med, er brugt Gelatos i 3 rødlige farver.

Farven smøres tilfældigt på,  og sprayes med vand.
Når farven begynder at flyde ud, kan det fordeles jævnt 
over hele taget med en pensel. Tørres evt. med en varmepistol.

Når tag'et er tørt, sværtes kanterne med distress ink

Placer en stencil hen over tag'et, og smør et lag snemaling ud 
over, så det kommer godt ned i hullerne. 
Der kan evt bruges en tyk Gesso, men det giver ikke den samme ru effekt.

Fjern forsigtigt stencilen, og lad det tørre af sig selv.
Pas på med at bruge varmepistol, da snemalingen let bliver misfarvet.

Teksten embosses med guld. 
Start med at trykke forsiden af teksten mod embossing-sværten, så 
hele fladen er dækket. Læg det på et stykke papir, og drys rigeligt 
med embossingpulver over teksten. Tab overskydende pulver af.  
Resten af pulveret  kommes tilbage i bøtten.
Opvarm teksten med en varmepistol, til alt pulveret er smeltet.  
Herefter gentages processen - igen trykkes forsiden ned i sværten osv....

Efter anden omgang, ser teksten helt metalagtig ud..... 

Blomsterne males med distress stain eller metalfarve....
Når de er tørre, formes de og samles  med 3d-puder.

Har man ikke lige et bånd der passer, kan det nemt farves med distress ink.
Tryk sværten mod et underlag der tåler vand, evt. et Craft Sheet,  så der 
kommer sværte på underlaget....

.....spray med vand, og vend båndet ned i farven, til den 
ønskede nuance er opnået. Hvis det er bånd der tåler varme, 
kan det tørres med varmepistol.

Nu er der kun tilbage at lime pynten fast på tag'et....
I bunden af tag'et, er limet et stykke pon-pon bånd, 
og blomsten og bladene har fået  lidt snemaling og glitter på kanterne.


onsdag den 4. december 2013

4. december - Jule-tag i mørke farver

Så er det blevet min egen tur til at vise et jule-tag.

Jeg har som udgangspunkt brugt en tag i kvistkarton.
På den har jeg stemplet med Distress Acrylic Paint i en lys farve (Bundles Sage) og ladet det tørre (husk at rense stemplet rigtig godt for maling bagefter, så det ikke sidder og tørrer ind).
Derefter har jeg sværtet med Distress Ink i farverne Faded Jeans og Forest Moss. Det stemplede motiv tager ikke imod sværten på samme måde som resten af tag'en (resist-teknik) og kommer dermed til at stå lidt diffust i baggrunden.

De store mørkeblå snefnug er stemplet med hjemmelavede stempler skåret på Silhouette Cameo'en med Stamping Starter Kit.
Den røde swirl er ligeledes skåret på Silhouetten og bagefter sværtet med lidt Distress Ink for at dæmpe den røde farve lidt.
De hvide snefnug er punchet og præget med Nellie Snellen's Floral Punch og har fået en smule Stickles glimmerlim ovenpå.

Til sidst lidt tofarvet twine bundet i hullet.





/ Gitte S

tirsdag den 3. december 2013

3. december - Et jule tag... Eller to

Vi har jo i designteamet fået udfordringen at lave er juletag, og jeg havde meldt mig til at lave et enkelt - har det lidt svært med tags.
Men nu står jeg så lige pludselig alligevel med to jeg gerne vil vise, og det på grund af et lille uheld!

Jeg skar to tags ud af en rest kvistkarton (to for at have et i reserve), og planen var så at bruge masks og gesso - noget jeg normalt aldrig fedter rundt med :-) jeg har nemlig en lækker mask far crafters workshop med snefnug.
Nummer et fik smurt gesso på og så tænkte jeg at jeg jo lige så godt kunne lave reserven med det samme nu jeg var igang - men jeg tabte masken ned på tag'et med den beskidte side nedad da jeg skulle igang... Og vupti så havde jeg et omvendt gesso motiv :-)

Nå men til sagen, her er først nummer et. Der blev altså påført gesso henover masken med en spatel. Da det var tørt fandt jeg kassen med glimmermist frem, og så gik jeg ellers amok i 3-4 forskellige blå og grønne farver.
Da jeg alligevel var igang med at svine så skyndte jeg mig at lave en blomst af scalloped cirkler, 6 styk i tre forskellige størrelser. De fik et hul i midten og blev samlet med en brad, derefter blev de krøllet så meget sammen jeg kunne komme afsted med. Efter at have foldet dem lidt ud igen så de fik faconen af en blomst fik den også en omgang med diverse blå og grønne farver glimmermist. Til sidst monteret med twine til ophæng og et ligge charm med snefnug.
Det andet tag fik istedet for en gang distress ink i forskellige nuancer blå. Da jeg var færdig med at påføre det tog jeg en babywipe og tørrede overskudsfarven af - dermed trådte gesso motivet fint frem i hvidt igen.

Også her lavede jeg en blomst, men her fik papiret en omgang distress ink i samme blå nuancer istedet for glimmermist, og dette blev påført inden jeg samlede blomsten med en brad. Igen blev tag'et afsluttet med snor i toppen (denne gang diverse fiber garner) og en lille charm som jeg satte fat under blomsten med et stykke twine.
For begge gælder at jeg har valgt ikke at skrive en julehilsen på dem, syntes ikke rigtig jeg kunne få det til at passe ind :-) det har så den fordel at de kan pynte hele vinteren ;-)

/Gitte - aka Godtesen

mandag den 2. december 2013

2. december - Christmas tag

Mit bidrag til 12 tags of Christmas er lavet i PL-størrelse. Papiret er af mit favorit-mærke Maja. Jeg har pyntet med en Tim Holtz mini rosette. De små vanter er en gammel punch jeg fandt i gemmerne. Pyntede dem med snefnug fra et Martha Stewart border punch. Og sidst det lille tag med teksten, som jeg bare synes er så sød.



søndag den 1. december 2013

1. december - Juletag med grankogler

Et juletag med en lille juledekoration, som ser rigtig livagtig ud - takket være dies fra Marianne: http://hobbyboden.dk/shop/creatables-pine-cones-22086p.html og http://hobbyboden.dk/shop/creatables-pine-tree-12986p.html,  samt  Tim Holtz - http://hobbyboden.dk/shop/tim-holtz-sizzix-13996p.html.
Tag'et er også fra TH: http://hobbyboden.dk/shop/tim-holtz-sizzix-10424p.html.


Fremgangsmåde:
Tag'et er standset ud i kraftigt hvidt karton.

Øverste halvdel af tag'et farves med flydende akvarelfarve - hvis farven bliver for intens, sprayes med rent vand - det fortynder farven.

Herefter drysses med groft køkkensalt - farven reagerer på saltet, og det gir' en fin effekt.
Man kan også bruge fint salt, der bliver så bare et finere mønster.
Lad det tørre af sig selv, så saltet får tid til at virke.

Når tag'et er tørt, børstes saltet væk og et fint mønster viser sig.

Snefnuggene er stemplet med klar embossing-"sværte", og drysset med hvid embossingpulver.

Snefnuggene varmes med en varmepistol, til al embossingpulveret er smeltet.

Kanterne på den øverste halvdel af tag'et, sværtes med distress ink i en blå farve, 
 kristornbladene samt grankvistene farves med grøn distress ink.
Koglerne sværtes med brunt distress ink, imens de stadig sidder i dien, 
sådan at koglemønstret kommer frem.

Den nederste halvdel af tag'et farves med hvid akrylmaling, og dubbes over med 
snemaling. Lad det tørre af sig selv. Snemalingen bliver nemt misfarvet, hvis man bruger varmepistol.
En smule snemaling, på grankoglerne og kvistene gir' det sidste pift......

Til sidst samles pynten i en lille buket, og lidt røde halvperler limes på. 
Sneboldene er fra en guirlande, og i toppen et bånd med juletekst.



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...