Friendly Plastic er et rigtig spændende materiale, som jeg har fortalt om herinde på bloggen ved flere tidligere lejligheder. Det er supernemt at arbejde med - du skal stort set bare bruge en saks og en ovn eller en kogeplade - så kan du komme i gang.
Der er flere måder at blødgøre plastmaterialet på (se linket nederst), men den teknik der fungerer bedst for mig er, hvor jeg tager en stegepande og fylder vand i til ca. 1 cm fra kanten. Vanden skal varmes op til hvor der så småt begynder at danne sig bobler i bunden, men ikke begynde at koge.
Så tager jeg et stykke stanniol og lægger mine udklippede figurer ovenpå. Når plasten begynder at flyde i kanterne, så dykker jeg stanniolen ned under vandet, og der får den lov at ligge et par minutter mere, indtil det hele er gennemvarmt (man kan se at overfladen på plasten bliver nærmest nubret. Så fisker jeg stanniolstykket op med en pincet og lader smykket køle af.
Inden plasten er kølet helt ned, kan man stadig forme dem forsigtigt.
For at vise hvor let det er at arbejde med, så har jeg taget billeder af et par af de ting som mine kursister på Samsø Højskole lavede i det kreative værksted forleden.
Malene har lavet det smukke, blå, assymmetriske vedhæng til en halskæde - og Minika har lavet den flotte røde blomst - osse et vedhæng til en halskæde (efter billedet blev taget, fik hun lavet hul til at sætte en lædersnøre igennem).
Og der er allerede kommet spørgsmål til materialet:
Man kan desværre IKKE punche i Friendly Plastic, men man kan f.eks. stanse ud i
det med Sizzix Bigz el. Original dies, som jeg har gjort, da jeg lavede
sommerfuglesmykket fra nyhedsbrevet her:
http://hobbyboden.blogspot.com/2011/08/smykke-i-friendly-plastic.html
Læs mere om Friendly Plastic teknikker på f.eks. Barbara Lees side:
http://lees.dk/friendly-plastic-viden
Barbara tilbyder også kurser i hvordan du kan lave smykker af materialet
Tak for beskrivelse og links!
SvarSletGod weekend.