onsdag den 22. januar 2014

Gæstedesigner: Jane - En Bryllupsbog

Jane fra Skanderborg har før "optrådt" her på bloggen, og nu har hun igen lavet et superflot projekt, som jeg har fået lov at vise frem. En del kunder har allerede set starten på det i virkeligheden, for Jane tilbragte en del timer ved arbejdsbordet i butikken på et tidspunkt i efteråret, og der var mange nysgerrige forbi for at kigge.

Denne gang er det en bryllupsbog, som kan gives til et brudepar som en kombination af en mindebog og en gæstebog.

Eller dvs. - det var det der var planen. For da Jane først kom i gang med at lave den mindebog, der skulle ligge nede i æsken, så blev den alt for omfattende og derfor valgte hun i stedet at lave den som en separat bog.

Så der kom faktisk hele to skønne bøger ud af projektet: en mindebog og en bog lavet som en æske, hvori man kan gemme gæstebogen, fotos og andre minder fra dagen.

Her er de to bøger sat ind i bogreolen (til højre):



Og her kommer først billeder af bogen med den indbyggede æske:

 




Og dernæst billederne af mindebogen:


 








mandag den 20. januar 2014

Et hurtig og enkelt kort...









er dejligt at lave engang imellem.... her er det bare to strimler papir, et stykke bånd, 3 perler og så et af Gittes egne stempler





Det  var det hele for idag :-))










søndag den 19. januar 2014

Chokoladekort

Jeg skulle bruge et kort til en lille fødselsdagshilsen, og besluttede at lave et kort med plads til lidt chokolade.

Jeg har lavet selve basen i et stykke bazzil karton, jeg har lavet målene efter den chokolade der skulle i.














Indeni







Jeg lavede et lille tag, til at skrive på










Til kortet har jeg brugt et stykke papir fra Maja design, og så brugt lidt fra begge sider. 


Jeg har brugt en svirl-dies, en borderpunch fra Martha stewart, og lidt pynt og blomster fra gemmerne. 





/ Louise













lørdag den 18. januar 2014

Gæstedesigner: Anne Sophie - Spindelvævslayout

Da vi kørte layoutkonkurrencen i efteråret, var der nogle af deltagerne, der ikke selv havde en blog og derfor mailede deres bidrag i stedet.
Ét af disse bidrag var fra Anne Sophie, som havde lavet det mest fantastiske layout med spindelvæv og blade. Det er så fantastisk, at jeg ikke synes I skal snydes for det - så derfor blev jeg rigtig glad, da Anne Sophie gav mig lov til at vise det her på bloggen, og hun har også været så sød at beskrive hvordan det er lavet.
Husk at klikke på billederne, for at få dem i en større størrelse, så I rigtigt kan se de fine detaljer.


Anne Sophie skriver:
Jeg klippede en ramme af noget kraftigt pap. Denne ramme bandt jeg sølvsytråd omkring fra rammens 4 sider på deres midte, og derefter ca fra rammens hjørner, så trådene krydsese hinanden midt i rammen. Derefter tog jeg mere sølvtråd og lavede spiralen i edderkoppespindet. 

Jeg klippede "grene" af noget papir fra Amy Tangerine/American craft, og forsøgte at placere det sådan at jeg kunne skjule rammen, som jeg havde bundet edderkoppespindet på, med grene og de blade jeg skulle sætte på. Rammen med edderkoppespindet er sat på popdots, så der er afstand fra papir til spind. 

Så punchede jeg en masse plade med punchen der har 3 str. blade i ét punch (det er den der hedder Ash Family, /Gitte). Jeg fandt alle mine grønne rester og brugte dem. bladene limede jeg så på rund omkring på grenene, og placerede billedet også på popdots. Derefter fik alle blade og edderkoppespindet dugdråber ved at jeg brugte lim der tørrer gennemsigtigt op. Til sidst punchede jeg nogle sommerfugle og placerede dem på layoutet, sammen med nogle perler.



fredag den 17. januar 2014

Gammelt og nyt

Med alle de nye og spændende ting der hele tiden frister, kan jeg godt i farten glemme de "gamle" ting, jeg bare ikke kunne leve uden - det er der rådet bod på med kortet her.  Eller rettere: Gamle og nye ting i en god blanding... men selv om det er "gammelt", så er det jo nyt, hvis ikke man har set det før!

Kortbasen er genbrugskarton,  og papiret er fra en gammel skøn blok fra DCWV - Once upon a time - uh, jeg syns der er flot papir i den blok.  Fuglen og fugleburet, er fra The Man himself - Tim Holtz - og det er vist ingen hemmelighed, at jeg er rimelig begejstret for de ting han laver. De er så dejlig "grat-venlige"!

Blomsterne er lavet med Die-namics Royal rose die og Cherry Lynns Gardenia Strip die. Bladranken er Craftables Ivy Corners og swirvlerne er Darrington Corner fra Memorybox. Fuglen er farvelagt med Inka Gold  gul/grøn og distress ink.

Kortet måler 13x13 cm, når det er foldet sammen. (Skabelon til kortet på det nederste billede)



















/Vivi

torsdag den 16. januar 2014

Hero Arts kort.




I dag har jeg lavet et kort med en masse Hero Arts stempler. Baggrunden er lavet tone i tone. Jeg har brugt grå sværte på gråt papir begge fra Hero Arts. Baggrundstemplet er et Cling Hexagon stempel. På banneret har jeg stemplet de søde sommerfugle fra sættet Stamp your story / My Favorite. Og så har jeg skåret fuglen Perched Reed Bird fra memory Box ud med min Big shot.

Rigtig god vinterdag.
Karina

onsdag den 15. januar 2014

CHA - farvel og tak for denne gang

Lige et lille blogindlæg her på falderebet.

Så nåede vi den sidste messedag i denne omgang.
Dagen er gået med at få lagt en masse ordrer rundt omkring, så I kan godt begynde at glæde jer til en masse nyheder fra bl.a. Ranger, American Crafts, Tim Holtz, Prima, Sizzix, We R Memory Keepers, WOW Embossing Powders, Lifestyle Crafts, Hero Arts og Lawn Fawn.



Og så blev der også lagt ordrer hos nogle helt nye mærker, som jeg ikke har haft i butikken, bl.a. papir, stempler, dies (og nogle virkelig lækre sæt med både stempler og dies).



Da jeg forlod messen en halv time før den sluttede kl. 14, kunne jeg langt om længe komme ud i det dejlige solskin.




Dagen i morgen kommer til at stå på ren afslapning, før turen torsdag formiddag igen går mod lufthavnen og hjem via Frankfurt og Billund.

Tak til alle jer der har læst med hele vejen. Jeg glæder mig til at vise jer alle de nye varer - og til at planlægge forårets kurser i butikken.

/ Gitte S

tirsdag den 14. januar 2014

CHA Mega Show - det lakker mod enden...

Hvis mine fødder kunne tale, så er jeg ret sikker på at de ville sige "Avs" - for jeg har stort set ikke siddet ned hele dagen fra kl. 9.30 hvor det Hero Arts kursus, jeg deltog på, sluttede - og frem til lidt før klokken 17, hvor jeg var ude igen. Der var desværre ikke mere batteri i min skridttæller, så jeg aner ikke hvor langt jeg faktisk har travet rundt de seneste dage.

Her er en af de lidt mere specielle stande jeg kom forbi, hvor der var et ret så farvestrålende juletræ.



Hero Arts kurset var heldigvis rigtig godt - vi lavede fem forskellige kort - og selvom det ikke lige var min smag det hele, så var der nogle gode idéer at tage med hjem.





Jeg fik en sludder med kanondygtige Wendy Vecchi, som jeg personligt mener er lidt overset af mange - for hun er saftsuseme dygtig og har en totalt fed stil (http://studio490art.blogspot.com).
Hun har lige fået udgivet seks nye farver i Archival Inks serien, og hun viste mig en spændende teknik til hvordan man kunne lave spændende baggrunde med refill'erne til stempelsværterne.









Den nye designer for Ranger - Dina Wakley - viste også fede teknikker frem - med gesso, maling og stencils/masks.






Og så får I ellers bare lidt stemningsbilleder fra dagen...



























Desværre er det sidste dag i morgen - så der gælder det om lige at få suget det sidste til sig!

mandag den 13. januar 2014

CHA Show - Trends & Tophits

Søndagens messetid var gået, før jeg fik set mig om - det er godt at der er to dage mere, så jeg kan nå at få det hele med!

Når man går gennem hallerne og set de forskellige stande, så er der to ting der er ret så gennemgående, nemlig Chalkboard - altså tavler og tekster skrevet med tavlekridt - og det er både som papir, stickers, stempler, tavlemaling, kridtmaling osv osv







Den anden gennemgående trend er Glass Jars - syltekrukker i glas med skruelåg.













Derudover ser man stadig massevis af fjer i form af dies, stempler, mønsterpapir, stickers m.m.

Overraskende mange papirmærker har nu også føjet dies og embossingfoldere til deres sortiment.

CHA udpeger hver gang 20 innovative produktnyheder Hot Top 20, som vises frem i montrer.
Det er altid mange spændende nye ting imellem for os kortmagere og scrappere.







Bl.a. er den nye Spritzer fra Tim Holtz blandt de udvalgte produkter, og det er helt bestemt også et spændende værktøj, som omdanner dine Distress Markers til en manuel airbrush-pistol.

Spellbinders kommer med et værktøj som har forskellige spidser indbygget (til at prikke og præge med) - men det helt nye er, at værktøjet er forsynet med en rullebørste, som nemt fjernet alle de små udskårne stumper, som bliver hængende i din die.







En sjov ting der også foregår på messeområdet, er et TV-studie, hvor de filmer direkte til createandcraft.TV.
Man er velkommen til at sætte sig ned og kigge på mens optagelserne står på.














LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...