lørdag den 27. september 2014

Servietteknik med husholdingsfilm

Skrevet af: Gitte Grønfeldt

Hvis du ligesom jeg har en svaghed for pæne servietter, så har du måske en hel samling af dem, som bare ligger, fordi man ikke nænner at bruge dem - eller fordi der kun er et par stykker tilbage af hvert motiv.
Men har du tænkt på at de også kan bruges som baggrund eller motiver til dine kort, æsker osv.?

Du skal i første omgang have stivet servietten af, og det gøres lettest med kopipapir (eller evt. karton), Vita Wrap (ganske almindelig husholdnings-film) og et strygejern.


Du skal kun bruge det allerøverst (farvede) lag af servietten. Som regel består en serviet af tre lag, og du kan forsigtigt løsne lagene i et af hjørnerne og pille det øverste lag af.


Nederst lægger du dit papir/karton. Herpå et stykke film og ovenpå igen det øverste (mønstrede) lag af servietten.


Dæk evt. det hele af med et ark papir eller to, så der ikke er noget af filmen der stikker ud, for så risikerer du at den hænger fast i strygejernet (jeg foretrækker at gøre det direkte på servietten, for så trænger varmen hurtigere igennem.


Nu tager du simpelthen dit strygejern (husk at slå dampen fra  ;-) ) og stryger henover det hele. På den måde smelter filmen og kommer til at fungere som lim mellem servietten og underlaget. Det går ret hurtigt, når du skruer godt op for varmen. Dog kan det variere lidt fra den ene plastfilm til den anden, hvor meget varme der skal til. Der må du prøve dig lidt frem.
Bagefter lader du papiret køle af og herefter er det klar til brug.


Hvis du bruger hvidt papir el. karton som underlag, så bliver motivet meget tydeligt, men hvis du vælger at bruge farvet papir/karton under, så bliver motivet mere diffust.

Og her til sidst et helt simpelt kort, som jeg har lavet med et par af motiverne fra servietten.Firkanterne er sat ovenpå hinanden med skumpuder for at give kortet lidt dimension.





5 kommentarer:

  1. En god måde at finde nogle rigtig fede motiver på, og også til at få brugt de sidste par servietter, som man ofte har liggende, fordi der ikke er nok til et bord alligevel. Og smukt ser det jo helt sikkert ud.

    SvarSlet
  2. Dejlige sommer motiver :) Og tak for tuten jeg har hidtil bare limet servietten på papir med limstift, må da prøve denne metode og se om det er nemmere altid at få pænt.

    SvarSlet
  3. aha - godt fundet på. Har ellers brugt dobbeltsidet klæbende folie. Svært at placere, fordi man ikke kan /fortryde. Din metode skal selvfølgeligt prøves af!!!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...