mandag den 15. september 2014

Igang med Silhouette PixScan

Skrevet af: Lina

PixScan måtten er Silhouettes svar på 'stempel og diecut' trenden. Istedet for fysiske dies, bruger man sine stempler, et kamera, og her kan mobiltelefonkameraer sagtens bruges, og den særlige PixScan måtte.



Det er i virkeligheden ret nemt, og relativt hurtigt, at bruge. Dog er der lige et par ting der er gode at have styr på først. Det gør hele processen nemmere.

Updatering af Software og Kalibrering af kamera



Som du måske lagde mærke til i videoen, var jeg ikke god til at holde videokameraet ordentlig ned mod det prikkede papir. Det er meget vigtigt, når du skal tage billedet af papiret med prikkerne, for at kalibrere dit kamera, at det kun er papiret på billedet. Og ingen kanter kan ses. Det er også vigtigt at lyset er godt og skarpt, samt prikkerne står lige, og ikke hælder til den ene eller anden side.

Jo mere umage du gør dig her, desto bedre bliver dine udskæringer.

Den første udskæring



Det hele bliver jo nævnt i videoen, men jeg skriver det også her, så hvis nødvendigt, kan der hurtigt refereres tilbage.

* Stempel dine motiver på karton
*Sæt kartonet fast på PixScan måttenn. Det må ikke gå ud over kanterne af den rektanglet der er tegnet på måtten.
*Tag billede af hele måtten med dit karton på. Her skal der være kant omkring. Dvs. at hvis måtten ligger på gulvet, skal man kunne se lidt af gulvet også. Det sikrer at du får hele måtten ordentligt med på billedet. Silhouette programmet skal nok selv sørge for at skære det til.

Husk: ordentlig belysning, at det ligger fladt og du tager billedet lige oppe fra.

*Sæt måtten i din Silhouette maskine
*Importer billedet du har taget med kameraet, ind i dit Silhouette program: PixScan symbolet - Import from File - Import PixScan Image from File
*Brug Trace til at vælge det der skal skæres ud. Finjuster ved evt. at slå High Pass Filter fra og juster på Threshold.
*Send to Silhouette for at skære ud. Vær opmærksom på den først skal bruge lidt tid på at registrere PixScan måtten, før den går igang med at skære ud.



Udskæring på karton med tekstur 



Trace programmet bliver en lille smule udfordret når du bruger karton med enten mønster eller tekstur, som i dette tilfælde hvor jeg bruger Kraft karton. Brug Release From Compound Path i Object menue. Så kan du få lov til at finjustere og fjerne udskæringer du ikke vil have,



Udskæring med kant - Offset funktionen



Det er meget populært med en tynd kant langs udskæringer idag. Og det kan Silhouetten også sagtens klare for dig. Start med at Trace det der skal skæres ud. Når først det er som du vil have det, vælger du Object - Offset, for at få den dialog boks from. Offset laver en udskæring ude omkring den trace du allerede har lavet. Internal Offset laver en udskæring indvendigt. Husk at slette den oprindelige Trace, så du ikke får skåret to gange.



Offsetting ord og en kort gennemgang af det hele



Til sidst gennemgår jeg lide det hele en gang til. Denne gang har jeg stemplet en sætning, som jeg gerne vil have skåret ud med en Offset. Det gør den utrolig nem at sætte på f.eks. et kort. Det går lidt stærkt i videoen, men for at få det til at fungere, skifter jeg mellem Release Compound Path og Make Compound Path et par gange, for at få skilt tingene ad ordentligt. Du kan evt. prøve dig lidt frem selv, og se hvad der sker i programmet når du bruger det to funktioner.

I det hele taget er det en rigtig god ide at lege lidt med alle disse funktioner: Trace, Offset og Release/Make Compound Path, for at få en god fornemmelse for hvordan de fungerer.



Jeg håber denne gennemgang har givet dig mod på at prøve PixScan måtten. Hvis du har nogen spørgsmål, så skriv endelig. Også hvis der er noget du gerne vil have jeg lige prøver at gennemgå/forklare igen.

Og til sidst: husk at jo mere umage du gør dig med kalibreringen, og jo bedre billeder du tager af dine motiver på PixScan måtten, desto bedre bliver udskæringerne.

Rigtig god fornøjelse
-Lina

1 kommentar:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...