Dette Lo er lavet med de fantastiske farverige papirer fra graphic45s fashionista collection.
Jeg har revet det forreste papir ned i midten for at gøre plads til en lomme, hvor mine billeder kunne placeres. Jeg har brugt et roligere baggrundspapir til lommen for at øjet ledes hen til billederne der er slebet i kanterne ligesom alt mønsterpapiret er revet og slebet i kanterne. Det forreste papir er sværtet kraftigt i kanten ved hjælp af ink blending tool som jeg har kørt i cirkler for ikke at få nogle sværtede kanter. Jeg har krøllet de revne kanter og sværtet dem med vintage photo og en marine blå. Der er brugt en grå crystal swirl fra prima, der er placeret oven på noget sort bånd. De hvide mosgummi bogstaver har fået en gang sværte for at passe bedre til den slidte stil. Graphic45 papir passer perfekt til at klippe motiver ud af og således har jeg brugt en udklippet cirkel i rød i højre hjørne. Her ses nogle detaljer af blomsterne der er fra prima, selvfølgelig er de sværtet for at få dem til at passe bedre ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar