søndag den 13. marts 2011

Kort fra make-and-take

Så er convention overstået for denne gang, og sikke da en herlig dag det var. Jeg nød at lave make and take med jer lørdag eftermiddag, og var rigtig glad for den store interesse.
Her er kortet så i sin helhed. Det vigtigste i kortet var selvfølgelig blomsten der består af 4 størrelser scalloped cirkler. Disse har fået hakker ind for at danne kronblade. Herefter blev de stakket ovenpå hinanden, og lagt ind i håndfladen - en pegefinger trykkede fra den anden hånd trykkede ned i midten, og så var det ellers bare at krølle krølle krølle. Jeg tror faktisk det var det sværeste for de fleste - at skulle krølle det sammen sådan helt tilfældigt og uden helt at have styr på resultatet.
Efter krølleriet blev der lavet hul i midten gennem alle 4 lag og de blev samlet med en flot perlebrad.
Kortet er beklædt på både forside og bagside, og båndet er sat fat på bagsiden under papiret og holder kortet lukket lige som en lille pakke :-)
til sidst afsluttet med en lille hilsen med et af de dejlige danske stempler som er kommet på hylderne i Hobbyboden.
Et nærbillede af blomsten. Bemærk du skal lige have styr på hvor mange "scallops" der er på dit punch, hvis der er et lige antal kan du bare klippe mellem hver anden, men er det ulige så klip mellem hver 2. og så hver 3. Hvis ikke du har scalloped cirkel punches i flere størrelser så kan jeg klart anbefale at købe et par stykker eller tre - jeg bruger dem til mange ting; til blomster, som matter under en cirkel når der skal en hilsen på, under bogstaver i titler i layoutet, til at lave et "vindue" i kortet osv osv.
Et andet eksempel på blomsten. Her har jeg udeladt den mindste scallop, til genglæld har jeg så lagt en smuk kageserviet diecut under blomsten som nærmest danner et lag kronblade mere.
Bemærk også det lille charm i midten, det giver lige et ekstra pift til blomsten. Du kan også vælge at sætte et lille bitte tag fast i stedet for, måske med tekst på eller et lille stempel eller rubon motiv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...