onsdag den 30. marts 2011

Ny vin på gamle flasker

Som overskriften antyder, så er der her tale om et godt, gammelt produkt - som især "gamle" kortmagere vil kunne huske, nemlig Lacé-skabelonerne. Det nye består i, at de er kommet i en die-udgave, dvs. at du kan køre dem igennem din BigShot, Cuttlebug, DoubleDo eller hvilken maskine du nu har, og så få dem skåret helt perfekt i én omgang. Når motivet er skåret, så er der blot tilbage at vippe alle udskæringerne rundt, så bagsiden bliver synlig og danner et smukt mønster. Som en bonus er der oven i købet mulighed for osse at embosse (præge) en del af motivet. Det har jeg gjort på den grønne doily, hvor prikkerne langs med yderkanten er embosset. For at gøre dem tydeligere, har jeg lige sværtet dem forsigtigt med Cat's Eye Chalk i en farve der er lidt mørkere end kartonen.
Kartonen jeg har brugt til begge kort, er den helt nye dobbeltsidede karton fra Bo Bunny, som er stribet på den ene side og har bikuber/dots på den modsatte side.

Begge sider er supergode at bruge som basispapir, matter eller selvfølgelig som hele mønsterpapirer til layouts, da de er 12x12" (30,5x30,5 cm).

1 kommentar:

  1. Hvor er de smarte, og nemt at det hele bliver skåret ud på en gang i forhold til før :o)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...