Dette er resultatet, dog mangler jeg at beklæde låget så det ikke skriger NESCAFE helt så tydeligt, men jeg syntes nu i skulle se det :-)
Stemplet er fra Hero Arts, en del af det instruktør sæt vi fik til en workshop. Jeg er rigtig forelsket i den blomst.
Processen er ganske som ved normal varme embossing, start med at stemple med embossing svært, drys embossing pulver på og varm det op. Men der er lige et par ting du skal være opmærksom på (jeg lærte den på den hårde måde :-) ).
- det glas du vælger at stemple på skal være kraftigt så det ikke springer når du varmer det op.
- du skal huske at hele overfladen bliver varm, ikke kun lige der hvor du varmer for at smelte embossing pulveret. Glasset er længe om at køle ned så regn med lange pauser mellem hvert stempel.
- Embossing pulveret er længe om at tørre efter det er smeltet når det er på glas. Faktisk har jeg en lille skade på den nederste blomst fordi jeg kom for tæt på med en serviet.
- Hvis du stempler forkert eller det bliver for gnidret når du hælder embossing pulveret på så har du jo mulighed for bare at fjerne det igen med en baby-wipe.
Jeg fik så lejlighed til at forelske mig i endnu en ting i denne forbindelse! Da jeg var over og besøge Gitte i Påsken faldt jeg over de lækre æsker med forskellige serier af farver embossing pulver. Dem fik jeg prøvet af på dette glas - er de ikke smukke?
Jeg skulle da lige lave et lille tag på glasset. Baggrunden er lavet ved at jeg puttede stempelsværte på en akryl blok (distress ink) og så sprøjtede jeg vand på det og stemplede med akrylblokken på akvarlpapir. Derefter stemplede jeg med rosa og lilla stempelsværte med samme stempel som jeg brugte på glasset :-).
Så kig dig om efter kraftige glas ting og stempel løs :-) og tjek lige de forskellige farveserier af embossing pulver der er kommet - MUMS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar