søndag den 3. april 2011

Enkle kort med stempler

Jeg EEEEEELSKER mit nye mælkebøttestempel- det er så fantastisk, gør mig totalt glad i låget.
Det første kort har jeg lavet i to lag; først et lag med distressede striber, et lækkert Hero Arts baggrunds stempel, og så stempler med mælkebøtter, en punchet cirkel der danner et fint hul ind i selve kortet hvor jeg så stemplede en lille hilsen. Som afslutning en lille sløjfe og lidt twine og en sød lille rose.
Næste kort er inspireret af et kort jeg lærte til en make-and-take på convention - selve konceptet med tekstborten og sløjfen. Men i stedet for at bruge et baggrundsstempel til dettte kort har jeg givet det et lag distress ink med applikatoren over hele overfladen. herefter endnu en gang mit mælkebøttestempel og så en bred bort med en hilsen og en sløjfe. Denne gang sprang jeg over twine men satte endnu en lille rose på.
Sidste kort er lavet med to baggrundsstempler. Først tog jeg et tekststempel og stemplede med en sart brun/grå distress ink på hele kortet, derefter tog jeg det lækre negativ stempel fra Hero Arts og stemplede med en sart lilla distress ink.
Teksten er printet på computeren og udstanset med en spellbinder die, og til sidst er der monteret to små roser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...