Sidste gang vi havde klippe-klistre-aften i butikken, havde Jytte dette kort med: http://jytteskortoggodt.blogspot.dk/2012/06/til-min-yngste-niece.html, og det blev jeg straks inspireret af, så jeg gik fluks i gang med at lave min egen udgave.
Jeg har som udgangspunkt brugt et stykke karton på 13x28 cm (eller rettere: jeg valgte den nemme metode og tog et stykke hvidt kort-karton i str. 14x28 cm og skar 1 cm af på den lange led).
Derefter falsede jeg kortet 13 cm inde fra hver ende, så der blev en 2 cm bred ryg bagpå kortet.
Herefter beklædte jeg kortet med mønsterkarton fra Bo Bunny's Double Dot serie, som er prikket på den ene side og ensfarvet på den anden. De store stykker måler 12½x12½ cm og ryg-stykkerne måler 12½x1½ cm. De er sværtet i kanterne med blågrøn Cat's Eye Chalk.
Inden jeg klistrede mønsterkartonen på, satte jeg et stykke organza-bånd under.
På den måde er der mulighed for at rulle en pengeseddel sammen og binde
den fast med båndet indeni kortet.
Indvendig er kortet dekoreret med to hvide skrivefelter skåret med Framelits Scallop Circle (udskæringerne har lige fået en falsk syning hele vejen rundt langs kanten), og udenpå kortet er der pyntet med en organza-sløjfe (samme type bånd som indeni), en udskåret doily (Marianne Craftables) og en cykel (Marianne Creatables) skåret ud i kobber-karton.
Teksten er stemplet på matchende karton og varme-embosset med kobberfarvet embossingpulver, og til sidst klippet ud ½ mm langs kanten og sat fast med skumpuder.
Dejligt at have inspireret dig .. og flot kort blev det jo også :)
SvarSletSuper lækkert kort, kunne være man skulle prøve det en dag.
SvarSletEjj hvor er det lækkert.. Det liige hvad jeg kan bruge..
SvarSletVil lave et kort til min bedste som der skal indeholde en kuglepen og notes blok.. det er det her jo perfekt til :)
jeg så glad for min cykel jeg kommer hurtig langt omkring.... tra la la la super skønt kort..tror sørme jeg vil ha en cykel dies ;O)).....osse.....
SvarSletFlot kort
SvarSletsikken et skønt kort
SvarSletSikke et fint kort. God måde at give penge.
SvarSlet