mandag den 2. juli 2012

Never ending bryllupskort

Jeg er stadig ude i at lave specielle kort. Denne gang har jeg kastet mig over et never ending card. En tutorial kan findes på youtube her. Det er slet ikke så svært som det kan se ud når man lige ser kortet. Kortet er sat sammen af 4 lige store stykker karton og følger man en tutorial er det nemt at få det til at virke.
Jeg har lavet et never ending card et par gange. Og jeg synes at det kan virke uoverskueligt når kortet er samlet og man er klar til at pynte. Der er så mange flader, der skal pyntes. Men hvis man bare starter fra en ende af og får skåret passende firkanter til fladerne. Sværter kanterne lidt og får det monteret på kortet, så tager det pludselig form og det er ikke så meget der skal til.

Her er forsiden på mit kort - det er pyntet med lidt blomster i venstre side - uret er en del af mønsterpapiret, som er fra Bo Bonny.


Åbner vi kortet en enkelt gang har jeg lavet to felter til at skrive teksten i kortet. Her en hilsen til brudeparret. Bogstaverne i siderne vil gi mening når vi åber igen.

Åbnes kortet endnu engang kommer ordet LOVE til syne.


Og endnu en gang og en god gammel bryllupsremse.


Jeg er vild med den her type kort, som altid kan imponere. Hvis man skal gi en pengegave kan en af fladerne også blive udstyret med en lomme til pengene. Der er rigtig mange muligheder :-)

2 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt og så godt lavet med det "LOVE":)
    Super lækkert papir:)

    SvarSlet
  2. Tak for det Jette. Ja det er noget lækkert papir. Der er noget elegant over de brunlige nuancer. Og så kan jeg godt li motivet med urene også til et bryllupskort. Der er sådan lidt "for-altid" over det. :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...