lørdag den 24. maj 2014

Kobberbryllup layout

Vores kobberbryllup faldt på en lørdag. Hvilket jo var ganske fantastisk, for så kunne vi holde festen samme dag. Desværre blev vi ramt af influenza her i huset, og brugte weekenden i sengen med høj feber istedet. Ikke ligefrem mit drømme kobberbryllup, men dagen, og den fine halve æresport som familien kom og satte op alligevel, skulle da scrappes.

Jeg valgte en glad og frisk indgangsvinkel til historien, og prøvede at få det positive i dagen frem. Så det er blevet til et meget farverigt og glad layout, som i kan se i videoen herunder.



Titlen er egentligt ret indforstået mellem min mand og jeg, og giver ikke ret meget mening på layoutet, i forhold til teksten. Men da vi har mange indforstået jokes og samtaler, så synes jeg det var meget passende her.


Jeg har brugt papirer fra Echo Parks Splendid Sunshine serie, samt Lawn Fawns Polka Party og Hello Sunshine serie. Glade, friske farver, og især grønssagsbaggrunden synes jeg passede perfekt. Det er også Lawn Fawn stempler og dies der er brugt til pynt og titel. Jeg har brugt Let's Roll, Quinn's ABC lower case, Quinn's ABC upper case, Sunny Skies, Quinn's ABC lower case dies, Quinn's ABC upper case dies, Sunny Skies dies. Alt er stemplet med sort StazOn.


Til at farve titlen med har jeg brugt vandopløselige farvekridt. Og for at give layoutet lidt mere varietet har jeg fundet lidt wood veneer frem fra mit stash, samt nogen super søde hjerte enamel dots fra Chickaniddy.




Tusind tak fordi du kiggede med, og rigtig god fornøjelse.

fredag den 23. maj 2014

Hjerte kort

Skrevet af Louise

I dag har jeg leget med et lille hjerte stempel og distress ink.


Jeg har farvet det ene hjerte med lidt distress ink, og sat en lille tekst på. Ellers har jeg bare stemplet en række ad gangen i forskellige farver.


torsdag den 22. maj 2014

2x Fr. Jensen

Skrevet af Vivi:

2x Frk. Jensen er titlen på dette layout - som var nemt at lave, med papir fra 7 Dots Studio.
Midt på papiret er der smurt gult hobbylak på gennem en stencil, og kanterne er sværtet med Black Soot distress ink....
Den pink "pile-række" er lavet med -Frameworks-Chevron-  fra Tim Holtz - og de blå pile er fra samme die, her har jeg bare brugt de "indvendige" dele ......
2 - er standset ud med -Antiqua Numbers - fra Sizzix, og resten af bogstaverne er fra gemmerne...





onsdag den 21. maj 2014

Smash!-bogen der har været længe undervejs

Skrevet af: Gitte Grønfeldt

Langt om længe  -  faktisk næsten 16 måneder efter vi kom hjem fra turen  -  er jeg blevet færdig med min Smash!-bog om USA-turen i januar 2013.
Men NU er de sidste billeder sat i og det sidste pynt klæbet fast. Dejligt at kunne sætte punktum for en lang, men spændende proces.

Så NU må jeg gå i gang med at scrappe almindelige layouts med fotos fra turen  -  jeg har nemlig haft den aftale med mig selv, at jeg IKKE måtte gå i gang før Smash-bogen var gjort færdig.
Er jeg mon den eneste der er nødt til at lave den slags aftaler med sig selv indimellem, for ikke at ende med 117 halvfærdige projekter?

Her får du de sidste sider fra bogen...









tirsdag den 20. maj 2014

Lidt om stempler skåret på Silhouette-maskine - og valg af sværte

Skrevet af: Gitte Grønfeldt

Som mange har fundet ud af, så er stempler skåret på Silhouette-maskinerne (med Silhouettes specielle stempelmateriale) lidt bøvlede, når det kommer til valg af stempelsværte.
Distress Ink er helt udelukket, da det er vandbaseret og lægger sig som små fine perler på overfladen, hvilket giver et uskarpt aftryk. Og de andre sværte-typer giver mere eller mindre ujævne aftryk også.

Så faldt jeg over en interessant amerikansk blog en dag, hvor der stod nogle tips til hvordan man kunne få det til at lykkes  -  og det gav mig lyst til selv at eksperimentere lidt med viskelæder, sandpapir og pigment ink.

Jeg lavede en sammensat tekst "hello" i Silhouette Studio softwaren og skar det ud i stempelmaterialet på min Cameo.



Først prøvede jeg først at stemple med Cat's Eye Chalk-sværte, som er en "pigment ink", hvilket skulle være den bedste til stemplerne. Jeg var ikke imponeret over resultatet, som ses herunder.


Så prøvede jeg først at bruge et viskelæder på stemplet. Det havde ikke rigtig nogen effekt, syntes jeg, så det er der ingen grund til at vise her.
Men så fik stemplet i stedet en omgang med fint sandpapir (forsigtigt, så man ikke ødelægger det).
Og vupti - så blev aftrykket MEGET pænere . . . men stadig ikke helt godt.


Jeg troede egentlig at pigment sværte var pigment sværte - men et forsøg med en almindelig Cat's Eye Pigment Ink (ikke chalk-udgaven), gav et virkelig godt resultat. Så dem skal jeg da helt klart have investeret i nogle flere forskellige farver af.



Nu, hvor jeg havde knækket koden, så skulle stemplet selvfølgelig også bruges på et par færdige kort.
Her har jeg brugt Inka Gold, som jeg har gnedet henover en stencil på Bazzill Smooth karton.
Og teksten er stemplet på almindelig karton med struktur.
Et par Enamel Dots fra i går og sort Studio Calico giver lige prikken over i'et.






mandag den 19. maj 2014

Dream Journal vol 2 - Bidrag nr. 4

Skrevet af: Gitte Grønfeldt

Her kommer mit andet bidrag i denne omgang til udfordringen på Scrapsisters' Forum, som hedder Dream Journal Vol. 2, og hvor vi hver anden måned skal sende to art journaling sider til to andre deltagere.

Ligesom på den side jeg viste forleden, så har jeg først sværtet på hele arket med Distress Inks, dernæst lagt en stencil over og forsigtigt duppet noget af farven op igen med en baby-wipe.
Bagefter har jeg igen lagt stencils over og sværtet ovenpå med lidt andre (men stadig matchende) farver.
Der er stemplet hist og pist med et lille tekststempel og grå sværte.
Blomsterne er karton, som jeg først har stemplet med grå sværte og tekststempel, derefter har jeg tegnet blomster på kartonen i frihånd og klippet ud og klistret på.
Teksten er skrevet på hvid bazzill-karton med sort posca-pen og bagefter klippet ud og limet på.
Doodlingen langs kanten er også lavet med en sort posca-pen. 





søndag den 18. maj 2014

Teksten lavet på Sille

Skrevet af Lissy....


Jeg har set så mange fine kort, hvor man standser en tekst ud med en stor die,  i det kort man har lavet. Da jeg ikke har en sådan, har jeg skåret den ud på min Silhouette og sat på igen med 3d puder. Blomsten er dette smukke stempel fra HA .. ses her

Ønsker jer en god dag !!!!



lørdag den 17. maj 2014

Genbrugsguld

Skrevet af Jytte

Som mange nok har fundet ud, er jeg ret begejstret for at gå på jagt efter "genbrugsguld". Man kan finde mange, skønne sager i genbrugsbutikker, på loppemarkeder eller måske i forældres/bedsteforældres gemmer. Man skal bare være lidt åben og kikke ind "bag skramlet", som mange nok vil synes, det er.

Her er noget af det, som jeg har fundet af genbrugsguld  - og betalt en meget beskeden pris for.


Jeg kikker især efter ting i vintage-stil: Bøger med gamle skriftstyper, nodehæfter, hæklede/kniplede festoner, blonder, knapper og andet, som vil gøre sig smukt på kort. Kombineret med smukke mønsterpapirer får man virkelig en lækker og ægte vintagestil frem.

Desuden er jeg vild med at lege med Altered Art og derfor er gamle flasker, rammer, pap-påskeæg m.m. også dejlige fund. Det gælder om at se mulighederne i de gamle sager. Er man åben for det, så kan man hurtigt få samlet en stak genbrugsguld. Jeg drømmer om at finde et gammelt vækkeur, som jeg kan dekorere.


Her kan i se et par af de projekter, hvor jeg har brugt genbrugs-materialer. Rammen og glasset er malet med acrylmaling og der skulle gerne komme et lille sommerprojekt ud af de to. Stoffet under materialerne er for øvrigt et gammelt gardin - også købt i genbrugen. Det bruger jeg rigtig tit, når jeg tager fotos af mine vintagekort m.m.

Håber i har fået lyst til at gå på genbrugsjagt - og held og lykke med det.

Ha' en dejlig og kreativ dag :)

Jytte

fredag den 16. maj 2014

Baby layout

Skrevet af Karina Beck.

I dag vil jeg vise et baby layout. Jeg er så heldig, at jeg er blevet moster igen. Dette layout, skal bruges til en dåbsgave. Det vil sige, at jeg skal lave flere layouts til et album med plastiklommer. Derfor skal der ikke alt for meget højt/tykt pynt på.
Jeg er virkelig forelsket i Lawn Fawns nyeste produkter. Her har jeg brugt papir serien Hello Sunshine. Derudover har jeg brugt Flair Buttons og Hello die fra samme firma og træpynt.



God dag til jer.
Karina

torsdag den 15. maj 2014

Tim Holtz kursus på CHA-showet i Januar - Kort nr. 3

Skrevet af: Gitte Grønfeldt

Tredie - og sidste - kort fra Tim Holtz' kursus på CHA-showet i januar.

Kortet er med strand-tema og den flotte konkylie er et af stemplerne fra det nye Blueprints Nautical sæt. Bagest er kortet dekoreret med et stykke revet karton fra Paper Stash Resist-blokken og sværtet, så der kommer et farvespil mellem den rå karton og prikkerne med resist-overflade (som ikke tager imod farven).
Motivet er farvelagt med Distress Markers og så er der brugt den nye airbrush-gummibold Distress Spritzer til at farve med yderst på kortet. Alt efter hvor tæt på eller langt fra man holder spidsen, så bliver farven mere eller mindre kompakt.
Det netagtige bånd bagved pynten er Linen Ribbon og sø-hesten er malet med crackle-paint, som derefter er sværtet og mist'et med vand for at få mørk farve ned i krakeleringerne.







onsdag den 14. maj 2014

Kort med Blomster

Skrevet af Vivi:

Et kort med blomster, kan man altid bruge - og dem på kortet her er hjemmelavet.....
Den lyse blomst er standset ud med "Gardenia Strip" die/ Cherry Lynn - roserne med "Mini royal roses og "Royal rose" fra Die-namics.
Den fine blomsterkrans er fra Memory Box og hedder Catalina Wreath.
Papiret er fra gemmerne og den lille røde billet er fra et ark som ligger til fri afbenyttelse HER.






/Vivi

tirsdag den 13. maj 2014

Dream Journal - 3. bidrag


Skrevet af: Gitte Grønfeldt

Jeg har før fortalt om, at jeg er med i en udfordring på Scrapsisters' Forum, som hedder Dream Journal Vol. 2, og hvor vi hver anden måned skal sende to art journaling sider til andre af deltagerne.

Her kommer den første side af de to, der havde deadline her 1. maj.

Først har jeg sværtet på hele arket med Distress Inks, dernæst lagt stencils over og duppet noget af farven op igen med baby-wipes.
Bagefter lagt stencils over og sværtet igen i andre farver.
Så har jeg stemplet lidt tilfældigt rundt omkring med et lille tekststempel og grå sværte.
Tekst og motiv er skrevet/tegnet på hvid bazzill-karton med sort posca-pen og bagefter klippet ud og limet på. Doodlingen langs kanten er også lavet med en sort posca-pen





mandag den 12. maj 2014

Tim Holtz kursus på CHA-showet i Januar - Kort nr. 2

Skrevet af: Gitte Grønfeldt

Her kommer det andet kort fra Tim Holtz kurset i vinter.
Kortbasen er KraftCore-karton, som er slebet med sandpapir og sværtet bagefter.
De lyserøde hjerter i baggrunden er lavet med en stencil og Distress Acrylic Paint på canvas-ark.
Hjertet er malet med samme lyserøde akryl-farve og så er der drysset Distress Glitter over, mens malingen stadig var våd.
Sløjfen er lavet i karton og skåret på en af de helt nye Strips Dies.




søndag den 11. maj 2014

CAS kort

Skrevet af Louise

Et simpelt kort i dag, med Hello-die og et lille stempel.



De tre cirkler har jeg punchet ud, stemplet på og derefter monteret med 3d puder.


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...