Skrevet af: Gitte Grønfeldt
Som mange har fundet ud af, så er stempler skåret på Silhouette-maskinerne (med Silhouettes specielle stempelmateriale) lidt bøvlede, når det kommer til valg af stempelsværte.
Distress Ink er helt udelukket, da det er vandbaseret og lægger sig som små fine perler på overfladen, hvilket giver et uskarpt aftryk. Og de andre sværte-typer giver mere eller mindre ujævne aftryk også.
Så faldt jeg over en interessant amerikansk blog en dag, hvor der stod nogle tips til hvordan man kunne få det til at lykkes - og det gav mig lyst til selv at eksperimentere lidt med viskelæder, sandpapir og pigment ink.
Jeg lavede en sammensat tekst "hello" i Silhouette Studio softwaren og skar det ud i stempelmaterialet på min Cameo.
Først prøvede jeg først at stemple med Cat's Eye Chalk-sværte, som er en "pigment ink", hvilket skulle være den bedste til stemplerne. Jeg var ikke imponeret over resultatet, som ses herunder.
Så prøvede jeg først at bruge et viskelæder på stemplet. Det havde ikke rigtig nogen effekt, syntes jeg, så det er der ingen grund til at vise her.
Men så fik stemplet i stedet en omgang med fint sandpapir (forsigtigt, så man ikke ødelægger det).
Og vupti - så blev aftrykket MEGET pænere . . . men stadig ikke helt godt.
Jeg troede egentlig at pigment sværte var pigment sværte - men et forsøg med en almindelig Cat's Eye Pigment Ink (ikke chalk-udgaven), gav et virkelig godt resultat. Så dem skal jeg da helt klart have investeret i nogle flere forskellige farver af.
Nu, hvor jeg havde knækket koden, så skulle stemplet selvfølgelig også bruges på et par færdige kort.
Her har jeg brugt Inka Gold, som jeg har gnedet henover en stencil på Bazzill Smooth karton.
Og teksten er stemplet på almindelig karton med struktur.
Et par Enamel Dots fra i går og sort Studio Calico giver lige prikken over i'et.
Imponerende så stor forskel de små fif gør. Tak for fiffene
SvarSlet