torsdag den 31. oktober 2013

Julekort med embossing

Så har jeg været i gemmerne og få gravet mine embossing foldere frem igen. En gang i mellem så er det sundt at kigge sig omkring i hobbyværelset og se hvad der ligger som ikke har været i brug længe... og denne gang faldt blikket altså på embossing folderne.
Det er blevet til to forskellige julekort i denne omgang, den ene med blomster dekoration og den anden lidt mere enkel.

Blomsterne er lavet med de lækre totrins punches fra Nellie Snellen, det er så fine blomster man får ud af processen med først at udstanse og så embosse dem. Jeg har brugt et af mine yndlings stansejern til bladene, nemlig ash family. Man skal være opmærksom på ikke at bruge alt for kraftigt karton til dette stansejern da det er så små og delikate blade der skæres ud at det er svært at gøre i for eksempel Bazzil papir. Men fransk karton går helt fint og det er nu dejligt med tre forskellige størrelse grene til at lave dekoration med.
Som afslutning har jeg puttet lidt små røde rhinstene på det embossede for at fremhæve bærene i kristtjørnen.
Baggrunden er lavet med to lang embossing, det nederste er den prikkede folder der fulgte med min bigshot i tidens morgen, og den øverste altså en jule folder med kristtjørn.


Det andet kort er lavet på grøn baggrund med et lag matchende mønsterpapir, så et lag med hvid embossing med kristtjørn og afsluttet med en stribe mønsterpapir hvorpå der er monteret en grøn scalloped oval og en hvid oval med tekst. Begge ovaler er lavet med mine største punches fra Easy punch.


/Gitte

tirsdag den 29. oktober 2013

Treasure This Moment...

Jeg har embosset med klar embossing powder på mønster papir, (Vintage summer basic 1944
fra Maja design) og derefter distresset med distress ink i farven Weathered Wood.
 
 
/ Lissy
 
 

mandag den 28. oktober 2013

Tag med Fjer

Vi fortsætter den helt hotte fjer-trend, for endnu engang har Vivi haft gang i fjer-die'en fra My Favourite Things...
Baggrunden med træet er lavet med en af de nye plast Stencils fra Hero Arts
"Jeg har sværtet med distress ink igennem den, og inden det nåede at tørre, dryssede jeg guldembossing pulver på. Den smule der blev tilbage gir’ en fin effekt på træet.
Fjerene er farvet med distress ink, i farverne weathered wood og black soot. Baggrunden er farvet med peeled paint og stormy sky."






søndag den 27. oktober 2013

So sorry for your loss.


Ind imellem skal vi bruge kort, der er svære at give. Sådan et har jeg lavet i dag. Kortet er lavet med inspiration fra Pinterest.
Kort basen er med sort Hero Arts Layering paper, som er hvidt på bagsiden. Firkanten har jeg lavet ved hjælp af gule post-it sedler og Distress Ink Pads. Bladet er fra det flotte sæt fra Hero Arts, Scattering leaves. Teksten er fra Hero Arts, Remember
I må have en god dag.
Hilsen Karina.


lørdag den 26. oktober 2013

To layouts med samme papir

Jeg forelskede mig i en papir serie fra Bo Bunny da jeg besøgte butikken i Odder for nyligt, måtte have et af hvert med hjem.
Nu er de så blevet brugt til to layouts med meget forskelligt indhold, et med minde om min søns store dag da han blev student og et med minde fra Samsø Højskole.

Da der er mange piger på layoutet besluttede jeg mig for at det var okay med blomster ;-) Der er jo både mor, papmor, lillesøster og kæreste. Faderen mangler, han var med pr telefon fra Kandahar.


Detalje fra pynten. jeg tog nogen hvide blomster, gav dem en gang tea dye distress ink i kanten og sprayede vand på for at få det til at flyde sammen. Da det var tørt kom der et meget tyndt lag stickles i platinium langs kanten af blomsterne. De små blomster fik samme tur med ink, men ikke stickles.
Filmstrimlen fandt jeg i bøtten med blandet "dims", ved ikke hvor den er kommet fra oprindeligt :-) og de fine tandhjul er laser-cut chipboard fra Gittes butik.


Langs kanten har jeg hist og her brugt et borderpunch for at skabe en ujævn kant med lidt mønster og mellem dem er kanten distressed. Hjørnet er blevet foldet ned og fastgjort med brad. Mønsterpapiret under titlen har jeg givet en tur med en mask(crafters workshop) og noget distress ink i tea dye for at give lidt mere farve til det lidt ferske hjørne af papiret.


Layout nummer to er fra Samsø. Her har jeg ikke rigtig nogen undskyldning for at bruge blomster for eneste person på layoutet er køkkenchefen fra Samsø Højskole, Steen.... men jeg gjorde det nu alligevel :-)
I øverste venstre og nederste højre hjørne har jeg igen leget med masks fra Crafters workshop for at give lidt farve til papiret, ligesom jeg har haft gang i net i rosa både over og under billedborten.

Jeg brugte en lille stump af det mønster papir med frøposer for at skabe sammenhæng med billederne med afgrøderne fra Samsø.... suk noget jeg i øvrigt savner; Samsø Højskole!


Et nærbillede af pynten under billedborten bestående af net, blomster og lækker laser cut gren med små blomster.
/Gitte O

fredag den 25. oktober 2013

Flaskehængere med efterårstema

Perfekt som en værtindegave når man skal ud.
Flaskehængeren laves nemt af et aflangt stykke karton med afrundede hjørner og et hul i toppen.
Og her har Vivi et lille fif: Hvis flaskehængeren skal over en champagneprop, så er der ingen grund til at lave hullet kæmpestort. I stedet for klipper du en snip ind i det smalle stykke øverst, så hullet kan "åbnes" og sættes omkring flasken.



torsdag den 24. oktober 2013

Den sødeste lille matematik-kuffert

Sidste indlæg fra Inge-Marie i denne omgang er en supersød lille dekoreret kuffert.

"Jeg læser til matematiklærer og der i gennem får jeg lavet en masse små ting, som er en god idé at gemme til fremtidigt brug. Derfor har jeg valgt at lave en lille kuffert til det formål.

Jeg købte kufferten i Søstrene Grene, men syntes bare den var så kedelig, og så tænkte jeg at man nemt kunne peppe den lidt op ved at bruge det fantastiske washi tape!
Jeg er ved at have noget af en samling, så det var bare at finde nogle som passede sammen. Bogstaverne er lavet med min Cricut skæremaskine".



Vi siger tusind tak til Inge-Marie fordi du havde lyst til at vise nogle ting på bloggen, og husk at du fremover kan følge hende på hendes egen blog: http://imksverden.blogspot.dk/

onsdag den 23. oktober 2013

Inge-Marie's Bryllupskort

Jeg fik en bestilling på et bryllupskort, osm jeg måtte lave lige som jeg ville.
Derfor valgte jeg de mere klassiske bryllups farver, så jeg var sikker på det passede til pakken.
 
Det er et kort, som har et lille overlap på ca 1 inch, med en mørk brun baggrund og så med et mønsterpapir fra The Formal Affairs Stack fra K&Company.
Hul mønsteret på overlappen er lavet med en Martha Stewart punch.
Båndet er lukket bagpå, så det fremstår, som en lukket cirkel.
"Tillykke" skiltet er bare lavet på et stykke cremefarvet papir, og så sat på med 3D puder.
Kuverten er købt med det røde folie inden i fra USA, mens det lille skilt er fra samme stack, som mønsterpapiret er fra.
 


 

tirsdag den 22. oktober 2013

Gæstedesigner: Inge-Marie

De kommende dage skal I møde en ny gæstedesigner her på bloggen, nemlig Inge-Marie.

Her er hvad hun skriver om sig selv:
"Jeg hedder Inge-Marie og er 21 år. Jeg begyndte at scrappe og lave kort i forbindelse med en tur til USA i 2011. Jeg har siden den tur være helt bidt af det. 
Jeg laver lidt af det hele og elsker at finde inspiration og tips på forskellige blogs på nettet. Både for at kunne lave det selv, men også for at komme med egne ideer ud fra andres. Jeg køber enten mine ting fra USA eller gennem scrapbutikker i DK".

I kan finde Inge-Marie's egen blog her: http://imksverden.blogspot.dk/

Første blog-indlæg er med et par virkelig skønne kort og Inge-Marie beskriver selv kortene sådan her:
"Jeg er VILD med tendensen med Washi tape! Jeg er begyndt at bruge det på alt, der i mellem også kort. Jeg har her lavet to kort hvor jeg har brugt det på to måder. Den ene er lavet helt simpelt (hvilket er min stil) og med tre forskellige washi tape."


"Det andet er lavet igen med forskellige slags tape, men så har jeg lagt en embosset baggrund ind. Jeg har brugt den som hedder Cuttlebug, som er fra samme sted som min skærer Cricut."


mandag den 21. oktober 2013

Herre kort med fjer

Jeg er ret vild med dies fra Tim Holtz  - de er så dejligt "grat-venlige", nemme at standse ud, og passer fint til det lidt rå og upolerede look.
Her har jeg brugt fjeren og blækhuset, fra den nye Writing Desk die, sværtet dem med distress ink og lidt glitter. Route 66 er fra embossingfolderen - Travel Signs - som jeg har sværtet med distress ink og herefter klippet ud. Tandhjulene er fra X-Cut og Spellbinders, standset ud i karton med "metal"-look.
Billetten med tekst, har jeg fra et af mine egne ark, som kan hentes på min blog her.
Baggrunds papiret er fra Dixi Craft - Grunge Pattern.




søndag den 20. oktober 2013

Et posealbum i produktion

Jeg har besluttet mig for at have et fortløbende projekt som jeg kun arbejder på når jeg er til hobbyaften hos Gitte i Odder, og efter lidt søgen rundt på youtube.com endte jeg med et posealbum.

Jeg har fundet min inspiration her:
Sådan laver man siderne og omslaget. Sådan samler man det,
Der er ligeledes små videoer der viser hvordan man beklæder og pynter det, du kan finde dem når du først er inde på de tre første videoer.

Dog har jeg tilpasset det lidt til de poser jeg valgte at bruge, så jeg vil tillade mig at lade være med at putte mål i denne artikel. Det eneste jeg kan sige at jeg tog posens højde og bredde og lagde 1cm til på hver led da jeg skar forside og bagside, bredden på ryggen er den samme som i videoen.

omslaget består af tre stykker chipboard der efterfølgende er pakket ind i kvistkarton lidt lige som når man pakker en skolebog ind (se nærmere i videoen). Her er det vigtigt at du lige sørger for at der er et par mm luft mellem hver del af omslaget så du kan folde det bagefter.

Jeg har valgt at bruge den lækre blå serie fra Maja Design, jeg har nemlig en ide om at bruge den til noget omkring min søn... måske .... ikke helt afklaret endnu :-)

Her har jeg lige lavet de første tre poser. Jeg har beklædt den indvendige del af omslaget også, reelt kan man lade det stå med rå kvistkarton men jeg kunne godt lide det her papir som inderside.

Umiddelbart ligner det jo bare almindelige sider, men hver side er en papirspose og på den er monteret en flap i hele posens højde som man kan folde ud som vist på billedet nedenfor. Jeg har valgt at lave borders på alle flapperne i albummet, og har brugt forskellige punches til de enkelte sider.


Bagiden af posen har jo bunden foldet op, det udnytter man til at lave en lille lomme hvor der kan puttes ting og sager i... tags, billeder, billetter - hvad du kan komme på.

Her kan du se hvordan den rå side ser ud inden man beklæder den, posen er noget mere tydelig her og du kan også se at jeg konsekvent har brugt kvistkarton til alle flapperne.


Et råd til dig: LAD VÆRE MED AT SAMLE DET INDEN DU HAR BEKLÆDT DET HELE!!!
Det er betydelig mere besværligt at beklæde det for mig fordi jeg absolut skulle se det samlet den aften i Odder, det var først bagefter det gik op for mig hvor dumt det var :-)

Det var alt for i dag, når jeg engang er nået helt i mål med beklædning, billeder og pynt så får du en opdatering med det endelige resultat.

/Gitte aka Godtesen

lørdag den 19. oktober 2013

Fjer herrekort.


I dag har jeg lavet et CAS kort til en herre, men det kan selvfølgelig også kan bruges til en pige.
Grundkortet er et sort Hero Arts Layering kort, som er hvidt indeni. Baggrunds papiret er fra Glitz, Dapper Dan. Og så har jeg brugt de lækre fjer fra My favorite Things, Feathers and Arrows. Fjerene er sværtet med Distress Ink Pads. Den lille tekst er fra sættet Paper Smooches, Birthday Sampler.
I må have en god kreativ dag.
Hilsen Karina.

fredag den 18. oktober 2013

Efterårskort fra Vivi

Vivi er mesteren bag dette skønne kort i glødende gyldne efterårsfarver.







torsdag den 17. oktober 2013

Happy Birthday fra hønsegården

Lissy har på dette kort brugt en stump "hønsetråd" udskåret med die'en fra Crafter's Workshop.
Stemplerne er fra Hero Arts.


onsdag den 16. oktober 2013

Layout

Jeg har lavet et LO hvor jeg har brugt nogle forskellige ting til at skabe struktur og lag.

For at skabe en ramme har jeg tegnet rundt på lo'et.


Jeg har først syet forskelligt rundt på papiret, min snor var oprindelig hvid, men jeg har farvet den med min distress paint dabber. Så har jeg lagt gesso på igennem en stencil. Jeg har et stykke stof og et stykke papir under billedet, og en udskæring fra en die, som også er farvet med en dabber.


I øverste hjørne  har jeg også syet og leget med gesso. Jeg har farvet et stykke stof, som så er klipset på.


Et par små stykker farvet papir, et stempel og dato skrevet i hånden. 


Jeg har bl.a brugt



/ Louise

tirsdag den 15. oktober 2013

Julekort i frostvejr.

Nu venter den kolde tid lige om hjørnet - og dermed de lange aftener =  mere tid til at scrappe!   Jeg tager hul på denne skønherlige tid med et julekort!
Skøjter og landskab er fra Marianne. Skøjterne er sværtet med distress ink, og landskabet er drysset med glitter. "Sneboldene" har jeg klippt af et ponpon-bånd.
Baggrunds papiret er fra DCWV.
Inde i kortet, har jeg brugt et af Gittes egne stempler "Glædelig Jul og godt Nytår"




mandag den 14. oktober 2013

Masseproduktion af julekort, part 2

De tre kort jeg har valgt at vise fra min masseproduktion af julekort lavet med papir fra sidste års 6X6" stack fra Simple Stories, er denne gang lidt mere forskellige fra hinanden end de tre første.

Første kort er inspireret af et kort jeg så på Pinterest for nyligt. Her har jeg klippet fire små firkanter i forskelligt mønsterpapir og givet dem en sløjfe på så de er fine julegaver. Afsluttet med en julehilsen lavet med stempel og en lille stump garn med sløjfe i kanten.


Det næste kort er lavet med tre julekugler. Den midterste er lavet i mønsterpapir mens de to yderste er lavet i embosset karton. Kortet er afsluttet med en stemplet hilsen og en sød grøn silkesløjfe.


Sidste kort er lavet med en stribe mønsterpapir, en stribe med hilsen fra stacken og fire matchende knapper alle monteret med råhvid floss.


Jeg håber du med de to indlæg har fået lidt inspiration til at gå i gang med din egen masseproduktion :-) det er så let når man har en stack med lækkert matchende papir og tags med små motiver der passer til.

/Gitte O

søndag den 13. oktober 2013

Gelli Plates

Har du hørt om Gelli Plates?
Det er en fleksibel plade af gelatine, som kan bruges til at lave de mest fantastiske mønstre og baggrunde til fx. Mixed Media. Udover pladen skal du bruge en brayer til at rulle malingen på med, almindelig akrylmaling, kraftigt papir samt nogle templates / masker / stencils og/eller ting med spændende struktur, som f.eks. bobleplast eller bølgepap.
Og så er det ellers kun fantasien der sætter grænser!
Der findes masser af instruktionsvideoer på nettet  - f.eks. her:
http://www.gelliarts.com/pages/gelli-printing-plate-demo

Til den nylig overståede Scrapbooking Convention i Middelfart, var Karin Strandby så sød at lave en demonstration for deltagerne.

Her er et par stemningsbilleder fra standen...





Og du kan se rigtig mange flotte eksempler på baggrunde lavet med pladen på Karin's egen blog:
http://gsensmormor.blogspot.dk/search/label/Gelli%20Plate%20play

lørdag den 12. oktober 2013

Julekort med snefnug og kapsel

I dag vil jeg vise jer et julekort lavet i de skønne, nye julepapirer fra Pion Design. Jeg er VILD med den serie. Det er god, gammeldaws jul for alle pengene.


Materialer som kan købes Hobbyboden:
Min kortbase er lavet på hvidt karton 14x28 cm - som kan købes i pakker med 100 ark og som bare er perfekt til kortbase.
De smukke julepapirer er fra Pion Design, fra serien "Winter in Swedish Lapland" - jeg har brugt 12x12 ark.
Teksten på kapslen er også fra et af julepapirerne.
Den blå hjertekant er lavet med en kantpunch fra Martha Stewart
De flotte snefung/iskrystaller er lavet med denne smukke die fra Joy, som jeg har dekoreret med Ice Stickles.
Diverse kanter er sværtet med Distress Ink - Vintage Photo

Sløjfen har jeg bundet i gazebind og kapslen er kørt i gennem min Big Shot og derefter malet med hvid acrylmaling. Teksten er punched ud fra et af julearkene og derefter har sværtet kanten og limet cirklen på kapslen. Ovenpå har jeg lagt et tykt lag Glossy Accents, som jeg har ladet tørre natten over.

Ha' en dejlig og kreativ dag.

Jytte :)

fredag den 11. oktober 2013

Kort til en ung mand.


Jeg har lavet et kort i dag til en ung mands fødselsdagsgave. Papirerne er fra Glitz Design. Serien hedder Dapper Dan. Jeg har valgt, at designet skulle være meget enkelt og har kun brugt Twine til pynt.
I må have en god dag.
Karina


torsdag den 10. oktober 2013

Masseproduktion af julekort, part 1

Jeg har købt en lækker 6X6" stack med julepapir fra Simple Stories som er blevet brugt til en hel flok søde men enkle julekort. Det har været sjovt at prøve at lave "masseproduktion" med samme stack men alligevel prøve at få dem til at være lidt individuelle, og med denne stack var det let fordi der også fulgte små labels og tags med der var lige til at bruge.


For alle tre gælder at der er brugt helt enkle ting til kortet:

  • Selve kortet er lavet i kvistkarton
  • Baggrund og motiver er taget fra min stack
  • Border punch er brugt til kanter hvor jeg syntes der var behov for en lidt mere blød overgang.
  • der er pyntet med en smule stickles på hvert kort.
  • Kortene er afsluttet med et lille stykke twine.


Så meget enkelt og alligevel syntes jeg der er kommet søde og individuelle kort ud af det.

/Gitte O

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...