torsdag den 9. juni 2011

Masking Tape

Måske har du allerede set, at jeg har fået "Masking Tape" i butikken - og måske har du undret dig over hvad det er til??
Oprindeligt er Masking Tape en tape lavet af papir (og det er dem i butikken osse), og man bruger det til at klistre på kanter osv. før man maler, for at få en pæn lige kant og/eller for at undgå at male ud på dørkarme og paneler.
Men til scrap- og kortbrug bruger man tapen som pynt i stedet. Den tynde papirtape er nem at arbejde med, og det er f.eks. superlet at lave små papir-plisséer af den.
På dette kort har jeg lavet plisséen af den lyserøde tape med blå prikker direkte på kartonen - først klistrer jeg det på i den ene ende, og så laver jeg et lille overlap (plisséen) for hver halve eller hele centimeter. Det gør det kun charmerende, hvis det bliver en lille smule uregelmæssigt - så fortvivl ikke, hvis du ikke får samme afstand mellem folderne.
Blomsten på kortet er lavet af punchede ballon'er sat i en rundkreds og herpå en snow-stamen støvdrager og ovenpå igen en punchet cirkel, som jeg har formet kopformet og limet på med den buede side opad med en lille skumpude under.

4 kommentarer:

  1. super lækkert kort. virkeligt et prinsessekort, tak for inspriration som altid.
    mette

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare et sødt pige kort!!

    SvarSlet
  3. sikke et lækkert kort, rigtig god idé med tapen - det må jeg huske.

    SvarSlet
  4. Åee nej, for en yndig prinssesse, et dejligt kort, den slags motiver gør altid lykke. v.h. morkaren.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...